000151953-151953

Transcripción

000151953-151953

Oversættelse
af EU-dokumenter
- en undersøgelse
af retningslinjer for oversættelse inden for
Den Europæiske Union
SPECIALE
Tina Thorsø Yde Sørensen
Handelshøjskolen i Århus
Cand.ling.merc.-studiet i spansk
September 2006
Vejleder: Anne Lise Laursen
Oversættelse af EU-dokumenter
1
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning……………………………………………………………….
3
1.1
Formål og hypotese……………………………………………………....
4
1.2
Afgrænsning……………………………………………….......................
4
1.3
Metode og opbygning………………………………………………….....
5
1.4
Empiri…………………………………………………………………….
6
2.
Oversættelsesteori………………………………………………............
8
2.1
Oversættelsesstrategier……………………………………………….......
10
2.1.1
Globale oversættelsesstrategier…………………………………………..
10
2.1.2
Lokale oversættelsesstrategier……………………………………………
11
2.2
Genreteori………………………………………………………………...
17
3.
Sprogpolitik……………………………………………………………...
21
3.1
Interlingval og intralingval sprogpolitik…………………………………
22
3.2
EU’s sprogpolitikker……………………………………………………..
25
3.2.1
Rådets forordning nr. 1………………………………………………….
26
3.2.2
Fight the Fog……………………………………………………………..
29
3.2.3
Fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse……...
34
4.
EU-diskurs og EU-dokumenter………………………………………...
39
4.1
Diskursfællesskab og kommunikativt formål……………………………
39
4.2
Forslag til beslutning……………………………………………………..
41
4.3
Betænkning……………………………………………………………….
47
4.4
Forespørgsel……………………………………………………………...
56
5.
Konklusion………………………………………………………………
61
6.
Resumen…………………………………………………………………
65
Litteratur………………………………………………………………...
68
Bilagsoversigt……………………………………………………………
73
Bilag vedlagt i separat mappe
2
1. Indledning
Oversættelse er en disciplin, som berører os alle i hverdagen. Selvom vi ikke altid er klar over
det, sidder vi ofte med en tekst, der oprindeligt er formuleret på ét sprog, hvorefter teksten er
oversat til et andet. Formålet med at oversætte er, at en tekst skal opfylde et specifikt mål i en
ny kommunikationssituation. Ved hjælp af oversættelse er det muligt at kommunikere på
tværs af landegrænser, og behovet for denne kommunikation er ikke blevet mindre i takt med
den øgede globalisering. I en global verden er der behov for folk, der kan oversætte mellem
sprog og dermed skabe mening på tværs af forskellige samfund. På trods af at oversættelse er
en del af vores hverdag, er det ikke en disciplin, der er let at beherske. Der kræves kendskab
til generelle principper, og det er vigtigt, at oversætteren sætter sig grundigt ind i kildetekstens
indhold, funktion og formål. Når en tekst skal oversættes mellem dansk og spansk, er det
vigtigt, at oversætteren er opmærksom på elementer, hvor de to sprog er forskellige. Sådanne
forskelle kan enten skyldes sprogtypologiske forskelle eller tendentielle og konventionelle
forskelle. Oversættelsesstrategier udgør et vigtigt værktøj til at løse disse problemer, og
sådanne strategier kan medvirke til, at den oversatte tekst tilpasses de konventioner og
tendenser, der kendetegner målsproget.
Udover et generelt kendskab til oversættelsesstrategier er det vigtigt, at oversætteren har
kendskab til forskellige genrer og deres specifikke trækstruktur, når vedkommende skal
oversætte en tekst. Mange tekster struktureres på en bestemt måde, og i den forbindelse er det
vigtigt, at oversætteren er i stand til at tilpasse den oversatte tekst til den nye situation, så det
ikke fremgår tydeligt, at der er tale om en oversættelse. Mange virksomheder og
organisationer udarbejder i dag en sprogpolitik for på denne måde at opnå en entydig
kommunikation og sikre, at samtlige medarbejdere formulerer sig på et klart, forståeligt og
homogent sprog. Udarbejdelsen af en sprogpolitik kan have indflydelse på selve
oversættelsesprocessen, idet en virksomhed via en sprogpolitik kan lave faste retningslinjer
for, hvordan en tekst skal affattes og oversættes. Sådanne retningslinjer kan i sidste ende være
med til at indskrænke oversætterens valgfrihed med hensyn til lingvistiske og syntaktiske
tilpasninger. Det er derfor vigtigt, at oversætteren har kendskab til eventuelle sprogpolitiske
bestemmelser, når vedkommende skal oversætte en tekst.
3
Inden for Den Europæiske Union spiller oversættelse en vigtig rolle, idet der er tale om en
multilingval institution. EU har på nuværende tidspunkt 25 medlemslande og 21 officielle
sprog, hvilket indebærer 420 sprogkombinationer (Dalsgaard 2005: 16). Ifølge EU-traktaten
skal al lovgivning og alle regler udsendes på alle officielle sprog. Med en sådan bestemmelse
er det nødvendigt at prioritere oversættelse og den sproglige dimension højt.
Der er dermed flere punkter, man skal være opmærksom på, når man skal beskrive en bestemt
oversættelsespraksis. Faktorerne oversættelsesstrategier, genre og sprogpolitik vil derfor
udgøre hovedpunkterne i nærværende speciale.
1.1 Formål og hypotese
Formålet med dette speciale er at beskrive oversættelsesteorier og -strategier samt undersøge,
hvad der kendetegner oversættelse inden for Den Europæiske Union. Når tekster skal
oversættes mellem dansk og spansk, skal oversætteren være opmærksom på kontrastive
elementer mellem de to sprog. I den forbindelse kan der anvendes forskellige
oversættelsesstrategier, som gør det muligt at følge de grundlæggende konventioner og
tendenser, der kendetegner de respektive sprog. Det er dog min grundlæggende påstand, at
EU-oversættere arbejder inden for fastsatte retningslinjer og sprogpolitiske rammer, som
medfører, at kildeteksten bliver oversat direkte til målteksten, uden at der foretages
tilpasninger i henhold til målsprogets konventioner og tendenser.
1.2 Afgrænsning
Med det formål senere at kunne bekræfte eller afkræfte ovenstående hypotese vil jeg beskrive
generelle teorier og strategier for oversættelse samt redegøre for, hvad der kendetegner
oversættelse inden for Den Europæiske Union. Jeg vil endvidere undersøge, hvilke
retningslinjer der gælder for oversættelse inden for EU, og diskutere, hvilken effekt disse
retningslinjer kan medføre rent stilistisk. Jeg vil undersøge retningslinjerne for oversættelse
ved at analysere og diskutere EU’s sprogpolitikker. En diskussion af den stilistiske effekt vil
indebære, at jeg foretager en genreanalyse, og jeg vil derfor analysere forskellige EUdokumenter, der er oversat til dansk. Disse tekster udgøres af henholdsvis forslag til
beslutning, betænkning og forespørgsel. Originalsproget for samtlige dokumenter er spansk.
4
1.3 Metode og opbygning
Kapitel 2 indledes med en generel beskrivelse af oversættelsesteori. Jeg vil diskutere
forskellige definitioner, hvorefter jeg vil beskrive, hvad der kendetegner henholdsvis den
lingvistiske og den funktionelle tilgang til oversættelse. For at undersøge hvilke faktorer man
som oversætter skal være opmærksom på, når der oversættes fra spansk til dansk, vil jeg
beskrive forskellige oversættelsesstrategier. Denne beskrivelse vil først inddrage aspekter
vedrørende en overordnet strategi for oversættelse, det vil sige, hvorvidt en oversættelse bør
være semantisk eller kommunikativ. Jeg vil ligeledes inddrage strategier på sætnings- og
ordplan ved at tage udgangspunkt i oversættelsesstrategier, som er blevet foreslået af Vinay
og Darbelnet samt Korzen. Derefter følger en beskrivelse af teoretiske aspekter vedrørende
genre. Kapitel 2 har til formål at give en generel beskrivelse af oversættelsesteorier og
-strategier samt beskrive, hvad der kendetegner genreteori. De teoretiske aspekter, som
inddrages i specialets andet kapitel, vil danne en del af grundlaget for, at jeg senere kan
foretage en genreanalyse og en lingvistisk analyse af konkrete EU-dokumenter.
Kapitel 3 vil omhandle EU’s sprogpolitikker og retningslinjer for oversættelse. Denne del af
specialet vil derfor blive indledt med en teoretisk gennemgang af sprogpolitik, og
gennemgangen vil hovedsagelig tage udgangspunkt i teorier udarbejdet af Bergenholtz. Jeg
vil først diskutere forskellige definitioner, hvorefter jeg vil beskrive karakteristika ved
henholdsvis en interlingval og en intralingval sprogpolitik. Jeg vil efterfølgende analysere og
diskutere EU’s sprogpolitikker. Jeg vil analysere Den Europæiske Unions interlingvale
sprogpolitik med udgangspunkt i ”Rådets forordning nr. 1”, som definerer, hvilke sprog der er
officielle. Det er ligeledes denne forordning, der angiver, hvordan EU’s oversættelsespraksis
skal være. Jeg vil derefter analysere to af EU’s intralingvale sprogpolitikker, som består af
henholdsvis ”Fight the Fog”-kampagnen og ”Fælles retningslinjer for kvaliteten af EFlovgivningens affattelse”. Kapitel 3 har først til formål at beskrive teoretiske aspekter
vedrørende sprogpolitik, så det efterfølgende er muligt at analysere EU’s sprogpolitikker.
Formålet med specialets tredje kapitel er dermed at undersøge og diskutere de konkrete
retningslinjer, der gælder for tekstproduktion og oversættelse i EU.
5
I kapitel 4 vil jeg foretage en genreanalyse af henholdsvis forslag til beslutning, betænkning
og forespørgsel. Teksterne udgøres af 16 EU-dokumenter, som alle oprindeligt er skrevet på
spansk og herefter oversat til dansk. Genreanalysen vil først omhandle diskursfællesskab og
det kommunikative formål. Jeg vil derefter analysere teksternes trækstruktur samt delformål,
og analysen vil ligeledes inddrage lingvistiske forhold, hvor fokus vil blive lagt på
sætningslængde, nominalstil vs. verbalstil og hypotakse vs. paratakse. Formålet med den
lingvistiske analyse er dels at undersøge, om de danske oversættere følger de konventioner og
tendenser, der er kendetegnende for god dansk sprogbrug, og dels at undersøge, om EU følger
og overholder de råd, som er formuleret i de intralingvale sprogpolitikker. Formålet med
kapitel 4 er at analysere en række EU-tekster for på denne måde at kunne vurdere, hvorvidt
retningslinjerne for oversættelse er medvirkende til, at de danske tekster oversættes direkte,
således at tendenserne og konventionerne for god dansk sprogbrug ignoreres eller
nedprioriteres. Fjerde og sidste kapitel vil dermed udgøre en del af grundlaget for, at jeg kan
bekræfte eller afkræfte min hypotese.
1.4 Empiri
Det empiriske materiale er indsamlet med hjælp fra Bjarne Sørensen fra Europa-Parlamentets
Oversættelsestjeneste i Luxembourg, som har stillet 16 tekster til rådighed; 2 forslag til
beslutning, 3 betænkninger og 11 forespørgsler. Europa-Parlamentets Oversættelsestjeneste
har garanteret, at de udvalgte tekster er oversat til dansk fra tekster, som oprindeligt er affattet
på spansk. Denne garanti har fra starten været et vigtigt udvælgelseskriterium, idet jeg ikke
selv ville have mulighed for at se, hvilket udgangssprog en tekst er skrevet på. Det er vigtigt,
at dette kriterium overholdes, idet en eventuel relæ-oversættelse fra engelsk eller fransk ville
være medvirkende til, at hele det empiriske grundlag for en senere konklusion ville forsvinde.
Den sproglige kvalitet af de forskellige EU-oversættelser vil ikke blive vurderet i specialet.
Det skyldes, at det ikke er relevant at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt oversættelserne rent
idiomatisk fungerer, idet oversætterne inden for EU som udgangspunkt oversætter til deres
modersmål. Det er derimod langt mere interessant at fokusere på de oversættelsesstrategiske
valg, der er foretaget af oversætterne. Sprogretningen i forbindelse med de analyserede tekster
er fra spansk til dansk, og der er flere grunde til, at jeg har valgt kun at fokusere på én
sprogretning.
6
For det første har jeg taget specialets omfang i betragtning og vurderet, at det er muligt at
foretage en mere omfattende og dybdegående genreanalyse, når der kun fokuseres på én
sprogretning. For det andet skal beslutningen også ses i lyset af, at jeg har været i kontakt med
Den Danske Oversættelsesenhed i Luxembourg, og da oversætterne i EU som hovedregel
oversætter til deres modersmål, har enheden ikke kunnet stille tekster til rådighed, der er
oversat fra dansk til spansk. Umiddelbart kan det virke som om, fordelingen af tekster rent
antalsmæssigt er en anelse skæv (2 forslag til beslutning, 3 betænkninger, 11 forespørgsler),
men jeg mener, der bliver kompenseret for dette, når man tager i betragtning, at en
forespørgsel typisk fylder en halv side, mens en betænkning kan have et omfang på 10-20
sider.
Bjarne Sørensen har oplyst, at seks personer beskæftiger sig med oversættelse fra spansk til
dansk i Den Danske Oversættelsesenhed, og ud af disse seks personer har fire oversættere
været involveret i oversættelsen af de 16 EU-dokumenter. Afslutningsvis skal det nævnes, at
alle dokumenter er affattet og oversat i 2005 og 2006.
I forbindelse med analysen af de 16 EU-dokumenter vil jeg forsøge at inddrage så mange af
dokumenterne som muligt. Jeg har valgt at vedlægge alle dokumenter som bilag, da de hver
især har været medvirkende til, at jeg kan give en generel beskrivelse af de tre genrer og deres
trækstruktur. EU-dokumenterne vedlægges i en separat bilagsmappe og nummereres fra 1-16.
De danske dokumenter angives med bogstavet A, mens de spanske angives med B. I
forbindelse med analysen henvises der til enkelte svenske dokumenter. De vedlægges
ligeledes og angives med bogstavet C.
7
2. Oversættelsesteori
Som nævnt i indledningen er oversættelse en disciplin og en aktivitet, vi alle møder i
hverdagen, men for at kunne beskrive oversættelse vil det være hensigtsmæssigt først at
definere, hvad der forstås ved dette begreb. Dette kapitel indledes derfor med forskellige
definitioner på, hvad oversættelse er, hvorefter der redegøres for oversættelsesteori og
oversættelsesstrategier. Kapitlet afsluttes med en generel beskrivelse af genreteori.
Kendskab til oversættelsesteori er relevant for at kunne beskrive, hvad oversættelse er, hvilket
formål der er dermed, og hvordan selve processen foregår. Termen oversættelse er blevet
defineret på forskellige måder gennem tiderne, og slår man eksempelvis op i nudansk ordbog,
defineres begrebet på følgende måde: ”det at oversætte noget til et andet sprog” (Politikens
Nudansk Ordbog 2001: 816). Slår man derefter verbet oversætte op, som jo er med til at
definere oversættelse, gives følgende forklaring: ”overføre tekst el. tale fra et sprog til et
andet” (Politikens Nudansk Ordbog 2001: 816). Disse definitioner må siges at være meget
overfladiske, og det eneste de fastslår er, at oversættelse foregår fra et sprog til et andet.
Definitionerne siger intet om måden, hvorpå denne oversættelse skal foregå, og de nævner
heller ikke, hvad hensigten er med denne disciplin.
Holm giver en anden definition på begrebet og betegner det således: ”at oversætte er at
udtrykke/overføre indholdet af et tekststykke fra et sprog til et andet, således at indholdet i
teksten og hensigten med teksten fra SL-afsenderens side forbliver den samme på TLsproget”1 (Holm 1994: 13). Holm definerer dermed oversættelse som en overførsel af
kildetekstens indhold og hensigt til målteksten, hvormed kildeteksten er i fokus. Der
fokuseres ligeledes mest på kildeteksten i følgende definition, der siger, at oversættelse er: ”a
process of linguistic transcoding, resulting in a target-language text which is to be equivalent
to its source-language text” (Schäffner 2003: 83). Som nævnt fokuseres der i denne definition
hovedsageligt på kildeteksten, og ækvivalens nævnes som værende en vigtig faktor. Netop
dette synspunkt er udtryk for den lingvistiske tilgang, der har præget oversættelsesteorien
igennem en del årtier. Traditionelt set har oversættelsesteorien været baseret på lingvistik,
hvor der især fokuseres på oversættelsesproblemer, der vedrører lingvistiske forskelle mellem
kildesproget og målsproget.
1
Holm anvender de engelske termer SL (source language) for kildesproget og TL (target language) for
målsproget. Jeg har i dette speciale valgt at anvende de danske termer for disse begreber.
8
Den lingvistiske tilgang ser oversættelse som en procedure, hvor tegn og koder skiftes fra et
sprog til et andet. Forskerne interesserer sig specielt for identiske fænomener inden for fonetik
og grammatik, og begrebet sproglige universalier er i fokus. Universalieteoriens formål er at
undersøge en række sprog og finde ud af, om de besidder en given egenskab. Hvis de gør, er
egenskaben universel, eller der er i det mindste tale om universelle tendenser (Comrie 1989:
34). Man har dog måttet erkende, at et sådant system ikke altid er anvendeligt i praksis, da
ikke alle ord findes på alle sprog (Pedersen 1994: 28). Forskere, som har en lingvistisk tilgang
til oversættelse, er grundlæggende interesseret i kildeteksten, og ækvivalens udgør et centralt
element, hvilket også fremgår af Kollers udsagn: ”(…) that the source-language content,
form, style, function, etc. must be preserved, or at least that the translation must seek to
preserve them as far as possible” (Koller 1979:187 i Nord 1997: 7).
I løbet af 1970’erne begyndte den lingvistiske tilgang at blive svækket, og tilgangen blev
mere funktionel, idet man i højere grad mente, at oversættelse involverer tekster med en
specifik funktion og et specifikt formål. Følgende definition giver et bud på, hvad en god
oversættelse er: ”a good translation is one in which the merit of the original work is so
completely transfused into another language as to be as distinctly apprehended and as
strongly felt by a native of the country to which that language belongs as it is by those who
speak the language of the original work” (Tytler i Newmark 1981: 4). Denne definition
betegner således en god oversættelse som en tekst, hvor kildetekstens indhold og form
gengives, men det sker på en sådan måde, at teksten tilpasses den nye modtagergruppe, så
målteksten ikke lyder som en oversættelse. Vermeers definition betegner ligeledes
oversættelse som en proces, der skal opfylde et bestemt formål, idet han beskriver
oversættelse som: ”to produce a text in a target setting for a target purpose and target
addressees in target circumstances” (Vermeer 1987a: 29 i Nord 1997: 12). Den funktionelle
tilgang til oversættelsesteorien sætter dermed teksten i centrum, og faktorer som formål,
funktion, kultur og kommunikationssituation bliver prioriteret højt. Vermeers grundlæggende
argument for denne tilgang er, at tekster produceres og modtages med et specifikt formål. Han
ser sammen med andre funktionalister oversættelse som en særlig form for kommunikativ
handling, hvor netop begrebet formål er essentielt. Oversættelse betragtes altså som en
aktivitet med et specifikt formål, der begynder med en kildetekst og resulterer i en måltekst,
som er struktureret og tilpasset til den nye kommunikationssituation (Schäffner 2003: 84).
9
Funktionalisterne betragter således ikke ækvivalens som det vigtigste begreb, et synspunkt,
der jo ellers er kendetegnende for den traditionelle, lingvistiske tilgang.
2.1 Oversættelsesstrategier
Udover at fokusere på den teoretiske tilgang til oversættelse er det også relevant at være
opmærksom på og have kendskab til forskellige oversættelsesstrategier. For at kunne lave en
god oversættelse kræves der kendskab til såvel kildesprogets som målsprogets grammatiske
strukturer samt til den kultur, kildeteksten er præget af. Det er vigtigt, at oversættelsen
tilpasses de konventioner og tendenser, der kendetegner målsproget og på den måde mindske
interferens, så teksten ikke virker som en oversættelse. For at opnå en vellykket oversættelse
kan man derfor med fordel drage nytte af en række oversættelsesstrategier, således at
kildetekstens konventionelle sprogbrug ændres til konventionerne på målsproget med hensyn
til sprogtypologiske forskelle. Vinay og Darbelnet (1995) udarbejdede i 1958 en metode til
oversættelse, og de fremlagde forskellige oversættelsesstrategier. De baserede deres strategier
på en komparativ undersøgelse af engelsk og fransk. Deres oversættelsesstrategier har senere
inspireret flere forfattere, og Lundquists (1997) globale og lokale oversættelsesstrategier er
hentet fra Vinay og Darbelnet.
I det følgende gives en kort gennemgang af Vinay og Darbelnets oversættelsesstrategier, og
jeg vil ligeledes beskrive karakteristika ved hypotakse og paratakse. Strategierne vil blive
kommenteret og konkretiseret i forbindelse med analyserne i kapitel 3 og 4.
2.1.1 Globale oversættelsesstrategier
Den globale strategi er den overordnede strategi, oversætteren først bør vælge for, hvordan
den oversatte tekst skal virke i den nye situation. I den forbindelse fokuseres der på, i hvor høj
grad oversættelsen skal være ordret eller fri (Vinay og Darbelnet 1995:31). Newmark tager
udgangspunkt i samme synspunkt og skelner mellem henholdsvis en semantisk og en
kommunikativ oversættelse, og jeg vælger i dette speciale at anvende disse termer, idet jeg i
det følgende tager udgangspunkt i Newmarks definitioner af de førnævnte begreber
(Newmark 1981: 39).
10
Semantisk oversættelse
Newmark definerer formålet med en semantisk oversættelse på følgende måde: ”semantic
translation attempts to render, as closely as the semantic and syntactic structures of the
second language allow, the exact contextual meaning of the original” (Newmark 1981: 39).
Ved en semantisk oversættelse ønsker man dermed at gengive kildetekstens form og indhold
så direkte som muligt, hvilket resulterer i, at målteksten bliver præget af og afspejler
kildesprogets kultur. På denne måde bliver afsenderens tone, stilart og kultur bestemmende
for oversættelsen, idet de bliver forsøgt gengivet direkte. Forfatteren er altså i fokus, når den
semantiske oversættelse vælges (Vinay og Darbelnet 1995: 31).
Kommunikativ oversættelse
Den kommunikative oversættelse defineres på følgende måde: ”communicative translation
attempts to produce on its reader an effect as close as possible to that obtained on the readers
of the original” (Newmark 1981: 39). Den kommunikative oversættelse tager således
udgangspunkt i at sikre, at den oversatte tekst opfylder den samme funktion i den nye
kontekst. Funktion og modtagergruppe skal danne grundlag for, hvor meget der skal
ekspliciteres og forklares. En kommunikativ oversættelse er med andre ord mere fri, og den
forsøges tilpasset til den nye modtagergruppe. Formålet med den kommunikative oversættelse
er dermed at oversætte teksten, så den har samme virkning på måltekstens læser som på
kildetekstens læser. Følgelig bliver modtagerens kultur bestemmende for oversættelsen
(Lassen og Tarp 1993: 31).
2.1.2 Lokale oversættelsesstrategier
Når oversætteren har valgt en global oversættelsesstrategi, skal vedkommende vælge nogle
konkrete sproglige udtryk, som passer til den nye tekst og som tilpasses de konventioner, der
gælder for målsproget. Vinay og Darbelnet har i den forbindelse foreslået syv strategier, som
kan anvendes til at løse konkrete sproglige problemer, som oversætteren står overfor (Vinay
og Darbelnet 1995: 31-40). I det følgende vil jeg gennemgå disse syv strategier, og som
supplement dertil vil jeg foreslå hypotakse vs. paratakse som en ottende lokal
oversættelsesstrategi. Dette skyldes, at hypotakse og paratakse udgør et væsentligt kontrastivt
element mellem dansk og spansk, som er de to sprog, der diskuteres i nærværende speciale.
11
1. Lån (borrowing)
Når man står over for en term eller et ord i kildesproget, hvor der ikke umiddelbart findes en
ækvivalent på målsproget, kan man vælge at ”låne” ordet fra kildesproget og overføre det
uforandret til målsproget. Effekten af en sådan transskription eller lån er ofte, at man
tydeliggør kildesprogets kultur (Vinay og Darbelnet 1995: 32). Lån som lokal strategi bruges
ofte i forbindelse med navne på aviser, tidsskrifter og offentlige eller private institutioner
(Newmark 1988: 82). Strategien kan dog også anvendes i forbindelse med kulturbundne
begreber. Det er forholdsvis almindeligt at anvende lån som strategi, og i mange tilfælde
indgår ordet som en naturlig del af sproget, så det knapt nok opfattes som et decideret lån.
Hvorvidt man vælger at anvende lån som strategi afhænger af stil og budskab, men i enkelte
tilfælde anvendes lån, idet der ikke findes en bedre term på målsproget (Vinay og Darbelnet
1995: 32). Af eksempler på lån i dansk fra spansk kan nævnes: paella, siesta, tequila etc. Det
kan endvidere være en fordel med en tilføjelse til selve låneordet, så man dermed ekspliciterer
ordet over for modtager. Det kan eksempelvis ske ved at tilføje et adjektiv som spansk eller
danés alt afhængig af konteksten. Tilføjelsen kan også ske ved at oversætte ordet i en parentes
eller lignende eller ganske enkelt ved at tilføje en oplysning. Af eksempler kan nævnes
følgende: den spanske avis El País empresariales LO -
la confederación danesa de organisaciones
el parlamento danés Folketinget etc. Det skal dog nævnes, at
beslutningen om hvorvidt lån bør anvendes som strategi, eller om det er bedre at oversætte
termen, afhænger af konteksten og af, hvor kendt termen er i målsprogskulturen.
2. Oversættelseslån (calque)
Oversættelseslån er en strategi, hvor man låner konstruktionen, men hvor hvert enkelt ord
oversættes (Vinay og Darbelnet 1995: 32). Denne strategi anvendes ofte i forbindelse med
navne på internationale organisationer. Eksempler på oversættelseslån er følgende:
las naciones unidas - de forenede nationer, la Unión Europea - Den Europæiske Union og la
asemblea nacional – nationalforsamlingen.
3. Ordret oversættelse (literal translation)
I forbindelse med denne strategi forsøger man at skabe ækvivalens på det leksikalske og
syntaktiske plan. Der er tale om ord-for-ord oversættelse, hvorved kildetekstens udtryk
overføres direkte til målsproget.
12
Denne strategi er i princippet ideel men ofte kun mulig mellem sprog, der har en parallel
opbygning af ordforrådet (Vinay og Darbelnet 1995: 34). Det er tilfældet med det spanske og
det danske sprog, som til en vis grad er beslægtede, idet begge sprog tilhører den
indoeuropæiske sprogæt (Baron og Herslund 2003: 19). Det skal dog nævnes, at spansk og
dansk tilhører hver sin sprogfamilie - henholdsvis romansk og germansk, hvilket bliver
redegjort for i forbindelse med efterfølgende strategi.
4. Ordklasseskift (transposition)
Denne strategi går ud på, at man, som ordet antyder, udskifter en ordklasse eller syntagmetype
med en anden, uden at betydningen ændres. Man kan skelne mellem to typer ordklasseskift alt
afhængig af, om transpositionen er obligatorisk eller fakultativ. En form for ordklasseskift kan
være nødvendig, når en struktur i kildesproget, grundet sprogtypologiske forskelle, ikke
findes på målsproget. I disse tilfælde er ændringen obligatorisk (Vinay og Darbelnet 1995:
36). Sprogtypologien fokuserer på forskelle og ligheder mellem forskellige sprog, og typologi
er dermed et samlebegreb for to synkrone metoder til sammenligning. Den ene metode ser på,
hvad sprogene har tilfælles (komparation), og her beskæftiger man sig med universalier. Den
anden metode ser på, hvad der adskiller sprogene fra hinanden (kontrastering). Ligheder
mellem sprog kan skyldes, at sprogene er beslægtede og af fælles oprindelse (Comrie 1989:
34-35). Det er grundlaget for at klassificere sprog i familier, og således er dansk, svensk og
tysk i familie med hinanden, idet de tilhører den germanske sprogfamilie. Sprog som spansk,
fransk og italiensk tilhører derimod den romanske sprogfamilie, og de stammer fra latin
(Herslund 2003: 13). Ved at betragte henholdsvis det spanske og det danske sprog er det
muligt at lokalisere kontrastive elementer, hvor et ordklasseskift er obligatorisk. Et eksempel
på et kontrastivt element er den spanske gerundio, som er en infinit form, der ikke findes på
dansk. Oversætteren må derfor foretage en obligatorisk ændring til eksempelvis et
substantivsyntagme, en infinitiv eller en sideordning, som kan ses eksemplificeret nedenfor:
La Constitución reconoce el papel de los interlocutores sociales y declara que la Unión
facilitará el diálogo entre ellos, respetando su autonomía.
Forfatningen anerkender arbejdsmarkedets parters rolle. Det siges i forfatningen, at Unionen
skal lette dialogen mellem dem og respektere deres uafhængighed.
13
Den anden type ordklasseskift er de tilfælde, hvor den ordrette oversættelse er mulig rent
grammatisk, men hvor sætningen bliver uidiomatisk, hvis man oversætter ordret. Der er
dermed tale om en fakultativ ændring (Vinay og Darbelnet 1995: 36). Jeg anser umiddelbart
denne strategi for at udgøre en af de vigtigste, idet oversætteren ved hjælp af denne strategi i
højere grad kan tilpasse målteksten, så den lever op til de tendenser og konventioner, der
kendetegner målsproget. Et kontrastivt element mellem spansk og dansk er brugen af
henholdsvis nominalstil og verbalstil. Ifølge Baron og Herslund (2003) er spansk et
exocentrisk sprog, hvor substantiverne er i centrum, og den mest præcise information
lokaliseres i substantiverne. Spansk har dermed tendens til at anvende nominalstil. Dansk er
derimod et endocentrisk sprog, hvor de vigtigste informationer lokaliseres i verberne, og
dansk tenderer således i højere grad mod verbalstil (Baron og Herslund 2003: 20).
Oversætteren skal være opmærksom på disse forskelle i sprogenes konventioner, idet en
direkte overførsel af for mange spanske nominaliseringer kan medføre en markeret og mindre
dansklydende tekst, hvorved det tydeliggøres, at der er tale om en oversættelse. En
hensigtsmæssig strategi er derfor at foretage en denominalisering og i stedet erstatte de
spanske substantiver med danske verber eller en infinitiv, idet denne form er mere umarkeret
(Lundquist 2003: 18). Et eksempel på en sådan denominalisering kan ses i følgende eksempel:
La unión contribuye a la preservación y al fomento de estos valores comunes (...)
Unionen bidrager til at bevare og udvikle disse fælles værdier (…)
(Lundquist 2003: 18).
5. Synsvinkelskift (modulation)
Ved denne strategi ændrer man i synsvinklen eller i måden at betragte et udtryk på. Dette sker
ofte ved at gå fra en aktivsætning til en passivsætning eller fra en negativ konstruktion til en
positiv konstruktion (Vinay og Darbelnet 1995: 37). Hvorvidt denne ændring skal foretages er
fakultativ og afhænger af konteksten. Passiv angiver ofte en markeret form, hvorimod
aktivformen er mere umarkeret (Kelstrup 2001: 16-17). Dette betyder dog ikke nødvendigvis,
at en oplagt strategi er, at oversætteren ændrer synsvinklen, da det kommer an på konteksten
og afsenders intention. Nedenfor gives et par eksempler på, hvorledes man kan ændre
synsvinklen mellem dansk og spansk:
14
Aktiv – passiv :
A købte B af C = B fue comprado a C por A
Positiv - negativ
Det er let = no es difícil
(Laursen 2006: 16)
Det skal dog nævnes, at en ændring i synsvinklen ofte kan foretages, uden at det ændrer
betydningen af udsagnet, og der er i højere grad tale om en ad hoc-konstruktion. Umiddelbart
er der ikke konventionelle forskelle mellem dansk og spansk hvad angår synsvinkelskift, og
denne strategi vil derfor ikke blive kommenteret yderligere, da den ikke har relevans for
specialets hypotese.
6. Ækvivalens (equivalence)
Meningen bag ækvivalensbegrebet er at finde ord på begge sprog, der kan udtrykke samme
indhold. Smith definerer ækvivalens på følgende måde: ”Der er tale om ækvivalens, når en
term i ét sprog er udtryk for samme begreb som en term på et andet sprog og begge termer
dermed betegner den samme klasse af genstande” (Smith 1993: 78). I den forbindelse er det
muligt at anvende et helt andet udtryk, der er ækvivalent, idet det anvendes for at udtrykke det
samme i samme situation. Denne strategi vælges ofte i forbindelse med idiomatiske udtryk
eller metaforer (Lundquist 1997: 40-41). Nida skelner mellem to former for ækvivalens;
formel og dynamisk ækvivalens (1964: 171). Ved formel ækvivalens fokuserer oversætteren
på kildetekstens form og indhold, som bør gengives så direkte som muligt til målteksten.
Dette hænger sammen med den semantiske oversættelse som global oversættelsesstrategi.
Ifølge Nida handler den dynamiske ækvivalens for oversætteren om at skabe en effekt hos
modtageren af målteksten, og måltekstens funktion og formål vægtes højere end at gengive
kildeteksten direkte, hvilket kan kædes sammen med den funktionelle tilgang til
oversættelsesteorien, hvorved man forsøger at oversætte kommunikativt. Det er vigtigt, at
oversætteren bestræber sig på at finde et ækvivalent udtryk på målsproget, som kan gengive
det, der blev sagt på kildesproget. I mange tilfælde er den optimale løsning at satse på Nidas
dynamiske ækvivalens, da det gælder om at formidle et forståeligt budskab til modtager og
derved undgå sære formuleringer (Pedersen 1994: 36-37).
15
7. Tilpasning (adaptation)
Den sidste lokale oversættelsesstrategi omhandler tilpasning, hvormed man giver afkald på at
overføre det sproglige udtryk og termens indhold. I stedet erstatter man det med en situation i
målsprogskulturen (Vinay og Darbelnet 1995: 39). Denne strategi er især anvendelig i
forbindelse med kulturbundne eller situationsbestemte udtryk, som den nye målgruppe ikke
umiddelbart ville kunne forstå, hvis de blot blev overført som lån. Det er derfor vigtigt, at
oversætteren har et bredt kendskab til kildesprogets kultur, så det dermed bliver muligt at
overføre et kulturbundet begreb fra kildesproget til et begreb på målsproget, som modtageren
af målteksten kan relatere til (Witte 2000: 52). Tilpasninger kan også være nødvendige i
forbindelse med deiktiske udtryk. Hvis der eksempelvis i en spansk tekst står en nuestro país
skal oversætteren tilpasse og omforankre dette udtryk, så det passer til den nye kontekst, og
dette kan eksempelvis ske ved at oversætte med i Spanien.
8. Hypotakse vs. paratakse
Efter at de syv lokale oversættelsesstrategier er gennemgået vil jeg nu præsentere et forslag til
en ottende lokal strategi, som Korzen (2003) betegner hypotakse og paratakse. En hypotaktisk
sætningsstruktur består af mange underordninger ved hjælp af ledsætninger eller infinitte
verbalformer, hvilket er et typisk træk ved de romanske sprog, deriblandt spansk. På dansk er
paratakse, det vil sige sideordning, mere udbredt. Oversætteren kan derfor med fordel ændre
en spansk hypotakse til paratakse på dansk (Korzen 2003a: 65-66). Vinay og Darbelnet
(1995) har ikke medtaget denne oversættelsesstrategi, og det skyldes formentligt, at
genstanden for deres komparative analyse er det franske og engelske sprog. Fransk tilhører
klart den romanske sprogfamilie, mens engelsk er sværere at klassificere, eftersom dette sprog
udviser træk, der er kendetegnende for såvel den romanske som den germanske sprogfamilie
(Lundquist 2003: 15). Mellem fransk og engelsk er der ikke en markant konventionel forskel,
hvad angår hypotakse og paratakse, som det er tilfældet mellem dansk og spansk. Det, at
spansk gerne anvender mange underordninger efter hinanden, kan være medvirkende til, at
sætningerne bliver meget lange og komplekse, hvorved de indeholder mange informationer.
Det skyldes hovedsageligt, at der i de romanske sprog er en tendens til at operere med større
handlingssekvenser ad gangen og fortolke de forskellige elementer som sammenhørende. I
dansk er tendensen derimod at operere med mindre enheder, som ses lineært og sideordnet.
16
En anvendelig strategi ved oversættelse fra spansk til dansk i den forbindelse er at korte
sætningerne ned ved at sætte flere punktummer. Konsekvensen vil være færre sætninger på de
romanske sprog og flere sætninger på de germanske sprog (Korzen 2003b: 172). Det viser
Korzen med nogle eksempler i bogen ”Sprogtypologi og oversættelse” (2003b: 173). Det skal
nævnes, at eksemplerne på hypotakse er italienske. Jeg mener dog, at de alligevel kan
anvendes til at eksemplificere, hvorledes en hypotaktisk struktur kan ændres til paratakse på
dansk.
2.2 Genreteori
Inden for oversættelsesteorien er man som beskrevet i afsnit 2 gået fra at betragte ækvivalens
mellem kilde- og måltekst for at være afgørende til i højere grad at fokusere på behovet for at
tilpasse den oversatte tekst til den nye situation og formål. Oversættere er ofte bevidste om, at
der er behov for at kategorisere og klassificere tekster, og ved hjælp af genreanalyse er det
muligt at identificere karakteristiske træk ved en bestemt genre. Genreteorien har gennem de
sidste årtier gennemgået en rivende udvikling, og den er gået fra primært at vedrøre litterære
tekster til også at inddrage ikke-litterære tekster såsom tekster af fagsproglig karakter
(Trosborg 1997a: vii).
Genre og register
Tekster er ikke ens, og det er grunden til, at de inddeles i genrer. Genrer er dermed tekster,
som bliver brugt i en bestemt situation med et bestemt kommunikativt formål, og erkendelsen
af, at genrer er dynamiske størrelser, har medført, at man tillægger diverse genrer en speciel
sprogbrug. Ifølge Bhatia handler genreanalyse ikke kun om at beskrive sproglige træk, men
lige så meget om at forklare dem og undersøge, hvorfor medlemmer af et bestemt
diskursfællesskab bruger sproget på den måde, de gør (Bhatia 1997: 203). De sproglige træk
kan observeres og beskrives systematisk, og de kan samles i sproglige mønstre, som kaldes
registre. Et register repræsenterer en synsvinkel, der søger at inddrage tekstens indhold, form
og den situation, teksten bruges i. Registerbegrebet sammenstiller dermed systematisk
forskellige grupper af sproglige træk, og man undersøger ordforråd samt stilistiske og
syntaktiske træk i bestemte typer tekster (Palsbro 2003: 101). Register kan dermed ses som et
overbegreb for genre, og ved register ser man på, hvad der kendetegner sprogbrugen inden for
en bestemt type tekster.
17
Disse tekster kan blandt andet udgøres af politiske tekster, medicinske tekster, noveller,
tekniske tekster, økonomiske tekster etc. (Trosborg 1997b: 5-6). Ser man på politiske tekster
som register, kan disse tekster efterfølgende inddeles i genrer såsom traktater, love, direktiver,
forordninger, betænkninger etc. Nogle tekster er mere kulturbundne end andre, og tekster kan
blive oversat med forskellige formål. Dette stiller krav til oversætterens genreviden, så
vedkommende kan vurdere, om en tekst bør gengive kildetekstens præcise ordlyd, eller om
den er domineret af en speciel kultur, således at tilpasninger er nødvendige.
Trækstruktur
En anden forskel mellem den rent sproglige og den kommunikativt orienterede tilgang til
genre er, at den kommunikative tilgang giver et konkret redskab til at inddrage tekststruktur i
genreanalysen. Den struktur, der går igen fra tekst til tekst inden for samme genre, er
trækstrukturen, som består af en række forskellige træk. En tekst kan eksempelvis inddeles i
begyndelse, midte og afslutning. Hvert træk har et delformål, som er medvirkende til, at
afsenderen kan opnå det overordnede formål med en given tekst. Det skal dog nævnes, at
trækstruktur blot bør ses som en form for ”vejviser”, idet strukturen kan ændres, når eller hvis
et eksemplar af genren ikke lever op til modellen. Man kan derfor skelne mellem træk, der er
diskriminative og fakultative. Diskriminative træk skal være til stede inden for en genre, idet
disse træk er med til at adskille en genre fra en anden. De fakultative træk kan være til stede,
men såfremt de ikke er til stede i teksten, opfattes teksten stadig som tilhørende en bestemt
genre (Palsbro 2003: 104-108).
Strukturation
Strukturationsteorien er optaget af at belyse, hvordan tekster produceres, reproduceres og
transformeres gennem brug af regler. Disse genreregler associerer form- og indholdselementer
til de kommunikative handlinger. Genreregler kan enten være implicitte, eller de kan være
ekspliciterede og kodificerede af en enhed og dermed udtrykt i specifikke standarder, der er
reguleret i form af faste regler og retningslinjer. En sådan strukturation har indflydelse på
selve genren og ikke mindst på tekstens trækstruktur (Palsbro 2003: 114-115). Strukturation
ses ofte inden for virksomheder og organisationer, som kan indføre eksplicitte regler for
tekstproduktion eller lignende, og det sker ofte i form af en nedskreven sprogpolitik.
18
Konventionerne inden for en given genre skal være alment anerkendt inden for en bestemt
social kreds, og en væsentlig faktor inden for genreanalyse er begrebet diskursfællesskab.
Diskursfællesskab
De fællesskaber, der eksisterer mellem mennesker, kan defineres ud fra diskursive,
kommunikative og sproglige kriterier. Et diskursfællesskab forudsætter, at medlemmer af
fællesskabet har fælles interesser eller mål, som de kommunikerer med hinanden om. Der
findes forskellige typer af diskursfællesskaber, og fællesskabet kan være opstået af private
eller professionelle grunde. Der kan på den ene side eksistere et diskursfællesskab mellem
mennesker, der deler den samme fritidsinteresse eller lignende. På den anden side kan et
diskursfællesskab være opstået, fordi mennesker i kraft af deres profession har behov for at
kommunikere med hinanden. Der kan eksempelvis være et sådan fællesskab blandt læger,
økonomer, politikere etc. De befinder sig inden for samme felt, og de har et specifikt formål
med at mødes og kommunikere med hinanden. Diskursfællesskaber kan også udvise
forskellige grader af indforståethed, der er med til at adskille medlemmer fra ikkemedlemmer. De råder ofte over en specifik terminologi og en særlig begrebsverden, som kan
være svær at forstå for udenforstående (Palsbro 2003: 117-119). Mange tekstgenrer kræver en
form for faglig og fagsproglig viden for, at man kan forstå dem. For at kunne forstå og
producere tekster inden for det pågældende diskursfællesskab er det derfor nødvendigt at være
i besiddelse af en vis situationsviden. Denne viden indebærer, at man forstår, hvilke motiver
afsender og modtager har for at kommunikere med hinanden, og hvilket overordnet
kommunikativt formål der er med denne kommunikation (Palsbro 2003: 120). Selvom
oversætteren ikke nødvendigvis tilhører det pågældende diskursfællesskab, skal han eller hun
alligevel være i stand til at få parternes kommunikation til at lykkes. Oversætteren skal kunne
fungere som mellemled og som ekspert på det inter- og intralingvale område, og det er vigtigt,
at oversætteren sætter sig grundigt ind i diskursfællesskabets arbejdsområder, terminologi og
eventuelle retningslinjer.
Det kommunikative formål
Vi genkender især genrer ud fra deres formål (skopos), og vores genrebestemmelse hænger
sammen med, om vi genkender en række karakteristiske træk ved genrens form og indhold.
Når genrer betragtes, er der mange faktorer, der spiller ind.
19
Ud over en rent lingvistisk tilgang til genrer findes der faktorer, der tager udgangspunkt i
formål samt den situationelle og kulturelle kontekst (Palsbro 2003: 99-100), hvilket Martin
beskriver med følgende definition: ”Genre is recognized as a system for accomplishing social
purposes by verbal means. Genre refers to the staged purposeful social processes through
which a culture is realized in a language” (Martin og Rothery 1986: 243 i Trosborg 1997b:
8). Det kommunikative formål er dermed den faktor, der styrer teksten og dens træk, idet der
er et specifikt formål med at skrive teksten.
Nord inddrager blandt andet faktorer som formål, afsender, modtager, intention, motiv og
tekstfunktion i sin skoposteori (1991: 76), og disse aspekter kan ligeledes være med til at
fastlægge en teksts skopos. Skopos er græsk og betyder formål, og skoposteorien blev første
gang fremlagt af Vermeeer i 1978. Teoriens hovedbudskab er, at det ikke er kildeteksten, der
bør bestemme oversættelsesmetoden, men derimod målteksten og dens formål. Dette kaldes
også funktionalitetsprincippet (Nord 1991: 9) og kan kædes sammen med den funktionelle
tilgang til oversættelse, som prioriterer en kommunikativ oversættelse. Alt i alt er det ifølge
skoposteorien modtageren, der skal fastlægge oversættelsens skopos. Udgangspunktet i
skoposteorien er, at den tekst, der er forfattet på kildesproget, bør oversættes til målsproget,
således at modtageren af målteksten opfatter teksten som værende i overensstemmelse med
hans situation. Den oversatte tekst skal først og fremmest give mening for modtageren,
hvorfor loyaliteten mod kildeteksten er underlagt skopos. Det betyder, at funktionen kan
ændres, såfremt måltekstens skopos kræver det (Nord 1991: 24). Ifølge Nord er der en faktor,
der altid ændrer sig, og det er modtageren. Selvom om modtageren af målteksten kan minde
om modtageren af kildeteksten med hensyn til køn, alder, profession etc., og selvom de endda
tilhører samme diskursfællesskab, vil der altid være den forskel, at de er del af hvert sit
lingvistiske og kulturelle fællesskab. Dette medfører ofte, at modtageren af målteksten ikke er
bekendt med et eller flere af de emner, der behandles i kildeteksten, hvorfor tilpasninger kan
være nødvendige (Nord 1991: 25).
20
3. Sprogpolitik
Genreteorien viste, at genrekonventioner ofte er struktureret i henhold til en nedskreven
sprogpolitik. En sådan bevidst styring af kommunikationen bliver mere og mere udbredt.
Ifølge Dansk Sprognævn er der flere grunde til, at interessen for og opmærksomheden
omkring sprogpolitikkens relevans er blevet større. Blandt disse grunde kan nævnes, at den
sproglige situation ændrer sig, og mangesproglighed og alment forøgede krav til
sprogbeherskelse spiller ligeledes en rolle (Davidsen-Nielsen 2003:1). Mange virksomheder
og organisationer indfører i dag en sprogpolitik, og selvom det ikke er alle, der anvender ordet
sprogpolitik, er der ofte tale om specifikke retningslinjer for tekstproduktionen. Det er dog de
færreste, der giver en yderligere præcisering af, hvad sprogpolitik er, og derfor kan det være
hensigtsmæssigt først at definere sprogpolitik. Det kan imidlertid være vanskeligt at finde en
definition, som er dækkende, og i det følgende gives derfor tre forskellige definitioner.
Eksemplerne analyseres og diskuteres med det formål at finde frem til den mest dækkende
definition.
Erhvervssprogligt Forbund udarbejdede i 1996 følgende definition:
”En sprogpolitik kan defineres som de aktiviteter, en virksomhed eller en organisation sætter
i værk på en systematisk måde på det sprogligt-kommunikative område med det formål at
understøtte virksomhedens fastlagte mål” (Hvidbog 2003: 9).
Denne definition er efter min mening for overfladisk og en anelse uklar. Der tages
udgangspunkt i, at sprogpolitik udføres af en virksomhed eller organisation, og dermed
udelukkes andre former for sprogpolitik. Definitionen angiver heller ikke, om det sprogligtkommunikative område omhandler et eller flere sprog. Jeg anser derfor denne definition for at
være for snæver til at kunne give en samlet beskrivelse af, hvad sprogpolitik er.
Jarvad har derimod udarbejdet en definition, der skelner mellem flere former for sprogpolitik,
og hun definerer termen således: ”Sprogpolitik er dels en samling af love, regler og
forskrifter som fastlægger et sprogs status, herunder rettigheder i forhold til andre sprog og
som fastlægger det rigtige eller korrekte sprog, dels de forskellige former for tiltag som aktivt
søger at fremme, styrke og værne om et sprog” (Jarvad 2001: 18 i Bergenholtz et al. 2003:
137).
21
Denne definition er mere dækkende, dog er den ganske som den første mangelfuld og uklar.
Jarvads opdeling kan især virke forvirrende, idet hun først nævner, at sprogpolitik omhandler
love, regler og forskrifter, som kan fastlægge et sprogs status i forhold til andre sprog. Der
skelnes dermed mellem to eller flere sprog. Derefter fortsætter Jarvad med at sige, at
sprogpolitik kan angive, hvad der er det rigtige eller korrekte sprog, og i den forbindelse
henvises der til et enkelt sprog, idet henvisningen må være til sproglige og grammatiske regler
inden for et bestemt sprog. Endeligt nævnes de tiltag, der kan anvendes for at fremme, styrke
og værne om et sprog, hvormed der endnu engang skelnes mellem to eller flere sprog, da det
må formodes, at der skal værnes om et sprog frem for et andet. Med denne definition forsøger
Jarvad sandsynligvis at vise, at sprogpolitik enten kan føres mellem to eller flere sprog eller
inden for et enkelt sprog. Denne skelnen fremgår imidlertid ikke klart af definitionen.
Der er derfor behov for en definition, der er mere præcis og mere eksplicit i opdelingen, og
dette leder frem til endnu en definition, som blev præsenteret af Bergenholtz ved et foredrag
på Handelshøjskolen i Århus den 4. november 2005. Ifølge Bergenholtz kan sprogpolitik
defineres på følgende måde: ”Sprogpolitik er en bevidst styring af sprogforhold. Sprogpolitik
relaterer sig dels til relationer mellem sprog, interlingvale forhold, dels til relationer inden
for et sprog, intralingvale forhold” (Bergenholtz 2005).
Jeg vurderer denne definition som den bedste og mest dækkende, idet den har en klar
opdeling. På den ene side kan sprogpolitik føres mellem flere sprog og på den anden side
inden for et sprog. Der gives endvidere to nye termer, som kan forklare disse forhold, idet der
skelnes mellem interlingval og intralingval sprogpolitik, og en sådan opdeling er anvendelig.
Ud fra Bergenholtz’s definition er det muligt yderligere at præcisere, hvad der kendetegner
henholdsvis det interlingvale og det intralingvale plan.
3.1 Interlingval og intralingval sprogpolitik
Interlingval sprogpolitik
Ved det førnævnte foredrag i november 2005 definerede Bergenholtz interlingval sprogpolitik
på følgende måde: ”Ved en interlingval sprogpolitik forstås et målrettet og bevidst valg af, en
anbefaling af eller en støtte til et eller flere sprog” (Bergenholtz 2005).
22
Interlingval sprogpolitik omhandler dermed flere sprog, og denne politik kan derefter inddeles
i flere undergrupper: multisproglighed, sprogligt hegemoni og sprogprotektionisme. Ved
multisproglighed vælges nogle sprog til, mens andre kan vælges fra. Multisproglighed kan
blandt
andet
ses
i
internationale,
nationale
og
organisatoriske
sammenhænge.
Multisproglighed i internationale sammenhænge kan eksempelvis identificeres inden for
internationale institutioner og organisationer som NATO, FN og EU, idet det bestemmes,
hvilke sprog der skal anvendes i bestemte sammenhænge. Multisproglighed i nationale
sammenhænge ses ofte i lande med flere officielle sprog som eksempelvis Belgien og
Schweiz. I denne sammenhæng besluttes det, hvilket sprog der skal bruges i undervisning, af
offentlige myndigheder etc. I organisatorisk sammenhæng ses multisproglighed ligeledes, og i
den forbindelse vælges det i koncerner, firmaer, på universiteter eller lignende, hvilke eller
hvilket sprog der skal anvendes. Sprogligt hegemoni går ud på at bekæmpe et eller flere
sprog, og denne form for bekæmpelse er ofte set i forbindelse med besatte eller koloniserede
områder. Et eksempel på sprogligt hegemoni kunne ses i Spanien under Francos diktatur, hvor
visse regionale sprog blev forbudt. I modsætning dertil har sprogprotektionisme til formål at
støtte et bestemt sprog, hvilket ofte kan ske igennem sproglove eller gennem finansiel støtte
til kulturformidlende institutioner, hvor der eksempelvis kan gives støtte til at udarbejde
grammatikker eller lignende (Bergenholtz et al. 2003: 138-141).
Intralingval sprogpolitik
Bergenholtz definerer en intralingval sprogpolitik på følgende måde: ”Ved en intralingval
sprogpolitik forstås et valg af, en anbefaling af, advarsel mod eller forbud mod brug af
bestemte konstruktioner, ordforbindelser eller ord i et bestemt sprog” (Bergenholtz 2005).
Den intralingvale sprogpolitik omhandler dermed retningslinjer for et enkelt sprog, og fokus
er lagt på det sproglige og syntaktiske plan. Mange virksomheder, koncerner og offentlige
institutioner har indført en intralingval sprogpolitik med det formål at opnå bedre
kommunikative vaner og lave nogle klare retningslinjer for grammatiske konstruktioner, ord,
tegnsætning etc. (Bergenholtz et al. 2003: 141). Der er dermed tale om generelle forslag til at
opnå en bedre sprogbrug særligt i forbindelse med skriftlig tekstproduktion, og forslagene kan
betragtes som modtagerorienterede råd i relation til brugen af eksempelvis fagord og
fremmedord.
23
Virksomheder og organisationer er i højere grad blevet opmærksomme på, at sproget spiller
en rolle, og at det kan øge konkurrenceevnen at henvende sig til omverdenen på et klart,
forståeligt og præcist sprog (Kulturministeriet 2003: 50). En sprogpolitik skal være med til at
sikre, at alle medarbejdere skriver et klart og forståeligt sprog, og at eksempelvis
terminologien anvendes konsekvent. Udarbejdelsen af en sprogpolitik kan dermed sende et
signal om, at sprog er vigtigt, og det kan i sidste ende bidrage til et bedre corporate image.
Der er derimod ingen garanti for, at sprogpolitikken vil få tekstproducenterne til at skrive
bedre, da det afhænger af den enkeltes kompetencer og af ledelsens evne til at gøre
opmærksom på det nye konkurrenceparameter. Jarvad mener derfor, at en sprogpolitiks
succes i høj grad afhænger af ledelsens indsats og kontrol (Jarvad 2001: 10). Når en
intralingval sprogpolitik skal udarbejdes eller analyseres, er det ligeledes hensigtsmæssigt at
være
bevidst
om
styringsgrad
samt
have
kendskab
til
faktorer
som
purisme,
fænomenselektion og stilselektion.
Styringsgrad – deskription, præskription og proskription
Såfremt styringsgraden er deskriptiv, fokuseres der på at beskrive et sprogs forskellige
muligheder for anvendelse. En deskriptiv sprogpolitik har dermed til formål at beskrive,
hvordan sproget kan eller må bruges, uden at bestemte ord eller konstruktioner anbefales eller
forbydes (Bergenholtz 2003: 3). I modsætning til den deskriptive sprogpolitik er formålet med
den præskriptive sprogpolitik at påvirke sprogbrugen ved at påbyde eller forbyde visse
stavemåder, ord eller sprog. Den sidste form for styringsgrad udgøres af den proskriptive.
Proskription indebærer, at man gør brug af bestemte anbefalinger vedrørende terminologi,
tegnsætning, syntaks etc. Sådanne anbefalinger kan udmønte sig i udarbejdelsen af en intern
ordliste eller lignende (Bergenholtz 2003: 3).
Purisme, fænomenselektion og stilselektion
En puristisk sprogpolitik tager udgangspunkt i en bestemt historisk, moralsk eller politisk
opfattelse af godt sprog i forbindelse med forbud eller bekæmpelse af bestemte grammatiske
konstruktioner, ord eller ordforbindelser. I forbindelse med purisme kan man skelne mellem
henholdsvis national og ideologisk purisme. National purisme er en opfattelse, der kræver, at
sproget forbliver ”rent”, hvilket vil sige, at det anbefales at undgå udenlandske ord og
morfemer.
24
National purisme begrundes med, at man ser sit modersmål som værende truet af
fremmedord. Eksempler på national purisme kan ses på Island og i Frankrig (Bergenholtz og
Tarp 2004: 15). Ideologisk purisme kræver, at visse udtryk eller ord ikke bruges. En sådan
sprogpolitik kan indføres på skoler og arbejdspladser for at undgå mobning eller chikane. Der
er dermed nærmest tale om sproglig censur. Den puristiske sprogpolitik kan føres på regionalt
og nationalt plan, og den kan enten være proskriptiv eller præskriptiv.
Den fænomenselekterende sprogpolitik udgør et målrettet og bevidst valg eller anbefaling af
bestemte ord. Den kan føres af såvel private virksomheder som offentlige institutioner.
Områder, hvor fænomenselektion kan anvendes, er ved stavemåder, tegnsætning, proprier etc.
Der er dermed tale om proskriptive eller præskriptive afgørelser vedrørende sprogbrugen. Den
fænomenselekterende sprogpolitik kan dog også være deskriptiv i de tilfælde, hvor den nøjes
med at registrere et sprogs reelle muligheder (Bergenholtz og Tarp 2004: 16). Formålet med
at indføre en fænomenselekterende sprogpolitik er at opnå et homogent sprog, som sikrer en
entydig kommunikation.
En stilselekterende sprogpolitik udmønter sig i valg eller anbefalinger af bestemte stilmidler
eller regler ved brug af et bestemt sprog. Den er normalt proskriptiv, men enkelte gange
præskriptiv – eksempelvis ved modelsamlinger, faste brevmønstre eller lignende. En sådan
sprogpolitik vil typisk angive retningslinjer for passiv, aktiv, sætningslængde, terminologi etc.
Sådanne retningslinjer kan være nyttige redskaber i bestræbelsen på at opnå en vellykket
kommunikation, idet de kan bidrage til at sikre et ensartet billede af organisationen udadtil.
Stilselektion er den type sprogpolitik, der oftest anvendes af virksomheder og organisationer,
og sådanne institutioner er ofte opmærksomme på behovet for at kommunikere med
omverdenen i et klart, forståeligt og præcist sprog (Bergenholtz og Tarp 2004: 10).
3.2 EU’s sprogpolitikker
Sprog og oversættelse spiller en vigtig rolle i Den Europæiske Union, idet der er tale om en
multilingval institution. Den Europæiske Union hviler på princippet ”forenet i
mangfoldighed”, og denne mangfoldighed omfatter kulturer, vaner, tro og sprog. Allerede
tilbage i 1958 tog Fællesskabet stilling til sprogenes status og formulerede en sprogpolitik.
EU’s interlingvale sprogpolitik fremgår af ”Rådets forordning nr. 1”.
25
Siden hen har EU desuden formuleret flere intralingvale sprogpolitikker, og i dette speciale
gennemgås to af disse; ”Fight the Fog”-kampagnen og ”Fælles retningslinjer for kvaliteten af
EF-lovgivningens affattelse”. I det følgende analyseres og diskuteres disse tre politikker, og
der tages først udgangspunkt i den interlingvale sprogpolitik.
3.2.1 Rådets forordning nr. 1
De grundlæggende principper bag EU’s sprogpolitik er, at alle i Den Europæiske Union skal
kunne bidrage til dens opbygning, og de skal informeres om, hvad unionen foretager sig. Alle
borgere i EU skal dermed have adgang til EU’s tekster på et sprog, de kan forstå. ”Rådets
forordning nr. 1” blev første gang formuleret i 1958, og den er siden blevet ændret adskillige
gange i kraft af, at nye traktater og medlemslande er kommet til. I forordningen angives EU’s
officielle sprog og de bestemmelser, som kræver oversættelse for at kunne træde i kraft.
Artikel 1 beskriver, hvilke sprog der på nuværende tidspunkt har status af at være officielle,
og artikel 4 beskriver, hvor mange sprog almengyldige dokumenter skal affattes på:
”RÅDETS FORORDNING (…)
af 13. juni 2005 om ændring af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal
gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område.
(…)
Artikel 1
De officielle sprog og arbejdssprogene for Den Europæiske Unions institutioner er dansk,
engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk,
polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk”.
(…)
Artikel 4
Forordninger og andre dokumenter, der er almengyldige, affattes på de enogtyve officielle
sprog” (EUa: 1).
EU har på nuværende tidspunkt 20 officielle sprog, og pr. 1. januar 2007 bliver det til 21
officielle sprog, idet det er besluttet at give irsk status som officielt sprog i EU (Lönnroth
2005: 2). Grunden til, at der i EU arbejdes med så mange sprog, er, at EU er en demokratisk
organisation, som skal kunne kommunikere med borgerne på deres eget sprog.
26
De love og bestemmelser, der anvendes, skal være forståelige for samtlige borgere, og der må
ikke være nogen diskrimination mellem den måde, hvorpå folk i store og små lande
behandles. Enhver unionsborger kan desuden skrive til EU på sit modersmål og få svar på
samme sprog (EUb: 1).
De mange officielle sprog er med til at gøre EU’s interlingvale sprogpolitik
bemærkelsesværdig, og det er ligeledes denne holdning til flersproglighed, der gør, at EU
skiller sig ud fra andre internationale organisationer som FN og Nato. FN har seks officielle
sprog, mens Nato har to. EU er dermed den organisation, der lægger mest vægt på ligestilling
mellem sprogene (Bergenholtz et al. 2003: 138). At EU har så mange officielle sprog, er dog
ikke ensbetydende med, at alle sprog anvendes i alle sammenhænge. Det kommer an på,
hvilket dokument der er tale om, og inden for hvilken institution tekstproduktionen og
oversættelsesprocessen foregår. Al lovgivning og alle almengyldige dokumenter skal
oversættes til alle 21 sprog, som det ligeledes fremgår af artikel 4 i Rådets forordning.
Såfremt der eksempelvis er tale om et dokument fra eller til et enkelt medlemsland, er det
tilstrækkeligt kun at oversætte dette dokument til et enkelt sprog, som ofte vil være enten
engelsk eller fransk (Wagner et al. 2001: 9). I det daglige arbejde benytter EuropaKommissionen tre arbejdssprog, som er engelsk, fransk og tysk, men i forhold der har med
offentligheden at gøre, produceres dokumenterne på alle officielle sprog. I EuropaParlamentet benyttes alle officielle sprog i det daglige arbejde, og de folkevalgte
parlamentsmedlemmer har ret til at benytte deres nationale sprog, idet de er valgt på grund af
deres politiske evner og ikke på grund af deres sprogkompetence. Da mange af EuropaParlamentets dokumenter ofte skal produceres hurtigt på alle officielle sprog, har Parlamentet
udviklet et relæsystem, hvor der først oversættes til seks sprog, som er engelsk, fransk, tysk,
italiensk, polsk og spansk, og herefter oversættes der til de øvrige sprog (EUk: 21).
Oversættelse spiller en vigtig rolle inden for EU, og der er behov for kvalificerede
oversættere, som kan oversætte mange forskellige typer tekster. Selve oversættelsesprocessen
er dog ofte kompliceret, og oversætterne er bundet af krav til kvalitet samt klare retningslinjer
for oversættelse. En ting er, at mange af EU-dokumenterne skal foreligge på alle 21 officielle
sprog, en anden er, at der er krav til, hvordan teksterne skal oversættes.
27
Alle sprogversioner har samme gyldighed, og bestemmelser i et dokument kan først træde i
kraft, når dokumentet foreligger på alle officielle sprog. Dokumenterne skal være ens med
hensyn til form og indhold (Dollerup 2001: 289). Nøgleord i forbindelse med oversættelse af
EU-dokumenter er lighed mellem alle sprogversioner og standardisering. En sådan
bestemmelse stiller store krav til oversætterne, hvis valgfrihed med hensyn til syntaktiske
ændringer og tilpasninger begrænses (Trosborg 1997c: 152).
Ækvivalensbegrebet er essentielt i EU, og EU-dokumenterne skal ikke kun være ækvivalente
med kildeteksten men også med de øvrige sprogversioner. Ækvivalens anses derfor inden for
EU som en inhærent egenskab ved samtlige sprogversioner (Koskinen 2001: 296). En faktor,
som har væsentlig indflydelse på den måde, EU-dokumenterne oversættes på, er den regel,
som Karker (1993) kalder ”punktumreglen”. Denne regel går ud på, at EU-teksternes opdeling
i punktummer skal være den samme i alle sproglige udgaver. Såfremt dette princip medfører
vanskeligheder for et sprog, er det dog muligt at indsætte et semikolon (Karker 1993: 45).
Den såkaldte punktumregel gælder kun for bindende retsakter (direktiver, forordninger,
beslutninger), hvilket betyder, at oversætterens valgfrihed er større i forbindelse med
dokumenter og retsakter, der er ikke-bindende. Punktumreglen tillader ikke, at en dansk
oversætter deler en længere sætningskæde op i flere kortere perioder. Denne regel skal gøre
det muligt at henvise til en bestemt artikel, paragraf eller sætning i forbindelse med
forhandlinger eller lignende uanset, hvilken sprogversion der tages udgangspunkt i. Trosborg
(1997c) kommenterer ligeledes punktumreglen og påpeger, at de krav, der er til
sætningslængde, ofte gør sætningerne lange og komplicerede, hvilket kan ses som et brud på
de danske konventioner, hvor korte sætninger er at foretrække (Trosborg 1997c: 152).
Såfremt en kildetekst er skrevet på fransk eller spansk, kan den meget vel indeholde lange og
komplicerede sætninger, mange nominaliseringer og hypotaktiske strukturer. Punktumreglen
kan dermed være medvirkende til, at den danske måltekst bryder de konventioner, der
kendetegner et godt dansk sprog.
Ca. 40% af de tekster, der produceres inden for EU, udgøres af lovgivningsmæssige tekster,
mens de resterende 60% ikke har med lovgivning at gøre, men eksempelvis omfatter
hjemmesider, informationsbrochurer til befolkningen etc. (Wagner 2001: 264).
28
Dette faktum udgør en udfordring for oversætterne, da de skal være i stand til at bevæge sig
væk fra EU-terminologien og i stedet anvende et sprog, som den generelle befolkning kan
forstå. Såfremt tekstproducenterne og oversætterne ikke formår at ramme den rette sprogbrug
til den rette målgruppe, er der risiko for, at teksterne vil blive opfattet som underlige og
uforståelige. For meget eurospeak kan være med til at øge distancen til borgerne og dermed
svække gennemsigtigheden, og det var med denne risiko in mente, at Kommissionen
igangsatte en kampagne kaldet ”Fight the Fog” (Wagner et al. 2001: 73).
3.2.2 Fight the Fog
”Fight the Fog” er et Kommissionsinitiativ, som er målrettet mod Kommissionens
tekstproducenter og oversættere, og den er formuleret for det engelske sprog. Selvom den er
tiltænkt tekstproducenter og oversættere i Kommissionen og udelukkende gælder for det
engelske sprog, findes den alligevel relevant at medtage i dette speciale, da den viser, at EU er
opmærksom på sproget og på, at et godt og klart sprog kan forbedre institutionens image
udadtil. Under Storbritanniens formandskab i 1998 tog Emma Wagner, som i mange år har
været oversætter i Kommissionen, initiativ til ”Fight the Fog”-kampagnen. Meningen var, at
kampagnen skulle køre i et halvt år, men den fortsatte dog på ubestemt tid og er nu også
formuleret for finsk, fransk, italiensk og svensk (EUc). I forbindelse med kampagnen er der
udarbejdet en lille folder, der indeholder seks råd om, hvordan man kan skrive bedre og mere
læservenlige engelske EU-tekster (EUd). I indledningen lægges der vægt på, at der er tale om
råd og ikke regler, hvorved det fremgår, at styringsgraden overvejende er proskriptiv. Selvom
”Fight the Fog” ikke benævnes en sprogpolitik, anser jeg den alligevel for at udgøre en
intralingval sprogpolitik, da der er tale om råd og anbefalinger af bestemte konstruktioner og
ord, og dens primære formål er at forbedre den skriftlige kommunikation.
Put the reader first
I forbindelse med det første råd opfordres tekstproducenterne og oversætterne til at definere
modtageren af en given tekst. Der gøres opmærksom på, at der kan skelnes mellem tre
forskellige målgrupper, som udgøres af henholdsvis fagfolk inden for EU’s institutioner,
fagfolk uden for EU’s institutioner samt befolkningen (EUd: 3). I folderen pointeres det, at
befolkningen udgør den største og vigtigste gruppe, og Kommissionens oversættere rådes til
generelt at fjerne ”tågen”, da stort set alle EU-dokumenter er tilgængelige via internettet.
29
Kampagnen giver nogle eksempler på, hvordan man generelt kan henvende sig til
modtageren, og der fokuseres på at gøre teksten personlig. Pointen med det første råd er at
skrive klart uanset, hvilken tekst eller modtagergruppe der er tale om. Rådet skal dermed
opfattes som værende generelt for alle modtagere og genrer, hvilket dog kan være en ulempe.
Kampagnen slår nemlig fast, at der er forskel på modtagerne, men den nævner ikke, at der
tilsvarende er forskel på, hvordan man skriver til de forskellige målgrupper. Denne distinktion
burde være indeholdt i folderen, og det kunne være relevant at skelne mellem tonen og stilen i
forbindelse med almensprog og fagsprog. Såfremt der er tale om en hjemmeside med
informationer til borgerne, er det vigtigt at formulere sig klart og på et sprog, som
befolkningen kan forstå. Er der derimod tale om lovgivning eller en teknisk rapport, er et råd
om at gøre teksten personlig knapt så relevant. Kommissionen råder ligeledes oversætterne til
at anvende verber i stedet for substantiver, og begrundelsen er, at verber er med til at gøre det
engelske sprog klarere. Der gives en række eksempler på, hvordan en sådan denominalisering
kan foretages, og forklaringerne og eksemplerne er enkle og meget pædagogiske (EUd: 4). I
forbindelse med forklaringerne er styringsgraden deskriptiv, og det beskrives i detaljer, hvad
der kendetegner en nominalisering. Efter min mening er forklaringerne for pædagogiske, når
man tager i betragtning, at kampagnen er tiltænkt tekstproducenter og oversættere i
Kommissionen, det vil sige folk, der beskæftiger sig med sprog og sproglige problemstillinger
i hverdagen. Der er en reel risiko for, at nogle af modtagerne kan føle, at der bliver talt ned til
dem. Det må trods alt formodes, at en professionel oversætter er i stand til at skelne mellem et
substantiv og et verbum. Rådet ville være mere anvendeligt, hvis modtagerne ikke var vant til
at beskæftige sig med sprog og sprogrevision. Ved udelukkende at råde til at anvende verber
tages der heller ikke højde for, at fagsprog generelt og juridisk sprog i særdeleshed er
kendetegnet ved nominaliseringer. Denne oplysning kunne meget vel være indeholdt i
folderen, når man tager i betragtning, at 40% af de tekster, der produceres og oversættes inden
for EU, er af lovgivningsmæssig karakter (Wagner 2001: 264).
Concrete, not abstract & active verbs, not passive
Kampagnens andet råd opfordrer tekstproducenter og oversættere til at formulere sig konkret,
klart og præcist og derved undgå, at ”fog” er med til at sløre budskabet (EUd: 5). Et sådant
råd må siges at være relevant uanset, om der er tale om en hjemmeside, lovgivning eller en
teknisk rapport.
30
Der gives eksempler på, hvordan et abstrakt ord kan erstattes af et mere konkret. Det tredje
råd opfordrer til at anvende aktive verber frem for passiver med den begrundelse, at sproget
bliver klarere (EUd: 6). Kampagnen giver en række eksempler på, hvordan en aktiv sætning
kan ændres til passiv, og dermed er der tale om stilselektion. Sprogpolitikken angiver
endvidere, at der er situationer, hvor passivformen er at foretrække, og dermed skal det
generelle råd om at anvende aktiv ikke tolkes præskriptivt. Der er derimod tale om
proskription, da aktiv anbefales på nogle områder, mens passiven anbefales på andre.
Making sense – managing stress
Formålet med dette bud er at gøre opmærksom på, at det er vigtigt at strukturere
informationerne i en sætning, så læseren kan forstå budskabet ved første gennemlæsning.
Tekstproducenter og oversættere rådes til at skrive overskueligt, og der gives eksempler på,
hvordan en sætning kan omstruktureres og forbedres (EUd: 8). Rådet er i sig selv anvendeligt
og relevant, eftersom en kompliceret sætningsstruktur kan forvirre læseren, men det er nok
tvivlsomt, om det vil blive taget så bogstaveligt i det daglige arbejde. Man kan næppe
forestille sig, at en tekstforfatter eller oversætter, der ofte arbejder under tidspres, ligefrem vil
nummerere emnerne i en sætning for at tjekke, om informationernes rækkefølge er optimal.
KISS – Keep It Short and Simple
Femte råd opfordrer til at skrive kort og klart, idet en teksts kvalitet ikke er lig rigt omfang.
Der gøres opmærksom på, at EU-dokumenterne bør kortes ned ved at fjerne unødvendig
information, redundans og gentagelser. Sproget bør ligeledes være simpelt og terminologien
konsekvent for dermed at mindske ”fog” (EUd: 9).
False friends and other pitfalls
Sjette og sidste punkt omhandler de såkaldte ”false friends”, som bør undgås. I EU er man
opmærksom på, at det kan være svært helt at undgå disse udtryk, når man befinder sig i et
multilingvalt miljø. Det nævnes, at interferens mellem fransk og engelsk er hyppig, og at
disse ”frenglish” udtryk sandsynligvis giver mening for folk internt i EU, men at de for
udenforstående ikke umiddelbart giver mening. Netop sådanne udtryk kan være skyld i
eurojargon.
31
Der gives flere eksempler på ”false friends”, og i den forbindelse nævnes det franske ord
acquis communautaire, og den forkerte løsning er ifølge Kommissionen at oversætte med
acquis, da termen i stedet bør oversættes med body of the EU law (EUd: 11). Den franske
term acquis nævnes også af og til i danske tekster. Termen henviser til EU-lovgivningen
(forordninger, direktiver, beslutninger) og omhandler alle de lovgivningsmæssige tiltag i EU
siden Fællesskabets begyndelse. Det kan være svært at finde en dansk term, som kan dække
samme begreb og indhold, og derfor ses det franske ord ofte skrevet i kursiv eller i
anførselstegn (Karker 1993: 39). I sådanne tilfælde vælger de danske oversættere at anvende
den lokale oversættelsesstrategi, der omhandler låneord, og denne strategi kan netop være
anvendelig, når man mangler en konkret term på målsproget. Det skal dog bemærkes, at EU
generelt ikke anbefaler, at denne strategi anvendes, idet hvert sprog skal have sin egen term
for et specifikt begreb (Karker 1993: 39). Når nu låneord ikke anbefales, kan det være
nødvendigt at ty til den lokale oversættelsesstrategi, der omhandler ækvivalens. Når ”Fight
the Fog”-kampagnen råder til at oversætte acquis med body of the EU law, er der tale om
dynamisk ækvivalens. Dermed nedprioriteres strategien vedrørende ordret oversættelse,
eftersom det i dette konkrete tilfælde ikke er muligt at gengive det enkelte franske substantiv
med et tilsvarende substantiv på engelsk. Selvom oversætterne skal forsøge at undgå låneord,
hænder det dog, at denne uskrevne regel bliver brudt. Et eksempel på et låneord, der ofte
anvendes, er det skandinaviske ord ombudsman2, som anvendes i flere medlemslande.
”Fight the Fog”-kampagnen nævner også eurojargon og eurospeak og betegner jargon som et
sprog, der anvendes af personer, der arbejder inden for EU’s institutioner, og dette sprog er
ofte uforståeligt for udenforstående. Eurospeak kan derimod være anvendeligt, eftersom det
kan være med til at forklare EU-termer og EU-begreber, som ikke umiddelbart har nogen
ækvivalent på nationalt niveau. Af eksempler på eurospeak nævnes ord, som vi også kender
fra danske EU-dokumenter: subsidiarity (subsidiaritet), convergens (konvergens) og economic
and social cohesion (økonomisk og social samhørighed) (EUd: 12). Karker nævner
subsidiaritetsprincippet, og der er i dette tilfælde tale om den lokale oversættelsesstrategi, som
kaldes oversættelseslån, og termen er dannet af det tyske Subsidiarität. Den danske term
virker ”udansk” for mange, og derfor har det mere mundrette nærhedsprincip efterhånden
også vundet indpas (Karker 1993: 38-39).
2
Selve ordet ombudsman benyttes verden over og er et af de få svenske ord, der anvendes i sin originale form på
andre sprog (Wikipedia).
32
I forbindelse med kampagnens sidste råd fokuseres der meget på terminologi, og det antydes,
at det er terminologien, der er medvirkende til, at udenforstående - eksempelvis borgerne ofte anser EU-dokumenterne for at være underlige og nærmest uforståelige.
”Fight the Fog”-folderen er kort og overskuelig, og den indeholder mange eksempler.
Sprogpolitikken er overvejende stilselekterende, og styringsgraden er proskriptiv, men der
indgår også enkelte deskriptive elementer. Kampagnen har en specifik målsætning om at
forbedre læseligheden af engelske EU-dokumenter, og via forskellige råd og anbefalinger
forsøger den at påvirke den måde, hvorpå tekstproducenter og oversættere formulerer sig,
således at de kan opnå bedre kommunikative vaner. ”Fight the Fog” definerer tydeligt, hvem
målgruppen for kampagnen er, men den beskriver ikke, hvilken form for skriftlig produktion,
den især ønsker at påvirke. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der blev taget stilling til,
om den skulle gælde for almensproglige tekster såsom informationsbrochurer til
befolkningen, hjemmesider o.l. eller, om den i højere grad skulle sigte mod at påvirke
sprogbrugen i forbindelse med fagsproglige tekster såsom tekniske rapporter eller lovgivning.
Ved at generalisere og blot kalde det for EU-tekster er der en risiko for, at rådene ikke bliver
taget seriøst i det daglige. En anden ulempe ved kampagnen er den uformelle tone, den er
skrevet i, da dette faktum i værste fald kan give læseren en fornemmelse af, at rådene nok
ikke skal tages så bogstaveligt. Kommissionen har formentligt forsøgt at videregive budskabet
på humoristisk vis, hvilket blandt andet fremgår af de mange illustrationer, bomber og
smileys, men anvendt i så stor udstrækning kan disse virkemidler i sidste ende sløre det reelle
budskab. Efter min mening formår kampagnen ikke at ramme den rette tone over for
modtagerne. Det er især de mange detaljerede og pædagogiske forklaringer, der virker
unødvendige og en anelse malplacerede, og det virker upassende at give tekstproducenter og
oversættere en så omfattende forklaring på, hvordan man kan genkende en nominalisering.
Såfremt kampagnen var stilet til personer, der normalt ikke beskæftiger sig med
tekstproduktion, og hvis hensigten var at forbedre kommunikationen til borgerne, ville
kampagnen få flere positive ord med på vejen, idet rådene som sådan er relevante. Det er
udmærket at gøre opmærksom på faktorer som aktivform, verbalstil, ”false friends” etc., men
for at rådene kan få en reel effekt, bør der ydes en større indsats for at definere, præcis hvilken
form for tekstproduktion der bør forbedres, hvorefter det i højere grad kan kontrolleres, om
rådene bliver overholdt i praksis.
33
3.2.3 Fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse
I 1998 indførte EU en anden intralingval sprogpolitik, som i modsætning til ”Fight the Fog”kampagnen er formuleret for alle officielle sprog. Der er tale om en interinstitutionel aftale,
som er indgået mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og
Kommissionen. Aftalen har til formål at forbedre kvaliteten af EU-dokumenterne, så de bliver
lettere at forstå for borgerne og virksomhederne, og fokus er lagt på lovgivningsmæssige
tekster (EUe). Som titlen angiver, er der tale om retningslinjer for affattelsen, og det indikeres
dermed, at der er tale om en intralingval sprogpolitik af præskriptiv karakter. Aftalen
indeholder 22 konkrete retningslinjer for, hvordan kvaliteten skal sikres, og den ledsages af en
”Fælles praktisk vejledning for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til alle, der
arbejder med affattelse af lovtekster i EU’s institutioner”(EUf). Formålet med vejledningen er
at uddybe og præcisere de 22 retningslinjer, som er indeholdt i den interinstitutionelle aftale,
og illustrere dem med eksempler (EUf: 6). I det følgende gennemgås retningslinjerne, men der
vil ikke blive foretaget en slavisk gennemgang af samtlige retningslinjer, da det ikke er alle
punkter, der har relevans for dette speciale. Retningslinjerne deles i stedet op, således at flere
punkter bliver kommenteret sammen.
Generelle principper
Retningslinje 1-6
Retningslinje 1 opfordrer til, at teksterne affattes klart, enkelt og præcist, og teksten skal være
let at forstå, så læseren ikke kan misforstå noget. Dette princip bygger på
retssikkerhedsprincippet, idet loven skal være tilgængelig for alle og forudsigelig i sin
anvendelse (EUe: 2). Retningslinje 2 omhandler forskellige typer retsakter, og
tekstproducenten skal i denne forbindelse være opmærksom på, hvilken genre der er tale om,
idet hver retsakt har sin egen standardopbygning, som skal følges og overholdes. Dernæst
henledes opmærksomheden på modtagergruppen, og det nævnes, at en tekst enten kan være
rettet til den brede offentlighed eller eksperter. Retsakterne skal tilpasses til de forskellige
målgrupper, så tonen og stilen passer til målgruppens forventninger og forudsætninger, og
teksterne skal affattes på en sådan måde, at de er forståelige for modtagerne. De efterfølgende
retningslinjer omhandler terminologi og syntaks. Terminologien skal være koncis og
konsekvent, og man bør desuden undgå komplekse sætninger med mange sætningselementer,
bisætninger og indskud (EUe: 2 / EUf: 21).
34
Begrundelsen er, at der bør tages hensyn til, at EU-lovgivningen er flersproget, hvorfor
udgangsteksten skal være enkel, klar og præcis (EUe: 2 / EUf: 21). Sådanne retningslinjer og
råd er relevante og i overensstemmelse med de tendenser og konventioner, der er
kendetegnende for det danske sprog. Det samme råd gives imidlertid også for det spanske
sprog, eftersom den intralingvale sprogpolitik er formuleret for samtlige officielle sprog. Som
det blev nævnt tidligere i forbindelse med oversættelsesstrategierne, er spansk et sprog, der
tenderer mod hypotaktiske strukturer, hvorfor rådet kan stride mod generelle konventioner for
spansk sprogbrug. Vejledningen viser et eksempel på, hvordan rådet om korte og mere simple
sætninger kan opnås. Den danske version deler den lange sætning op i to sætninger, hvilket er
en ofte anvendt strategi på dansk (EUf: 18 – pkt. 5.2.2). Samme råd og eksempel vises
imidlertid i den spanske version, der ligeledes råder til at dele sætningen op i to sætninger og
derved undgå gerundio-konstruktionen (EUg: 16 – pkt. 5.2.2). Efter min opfattelse er rådet
misvisende i den spanske version, idet en længere sætning og en underordning i form af en
gerundium på ingen måde strider mod spansk sprogbrug. Det er desuden tvivlsomt, om
spanierne umiddelbart vil foretrække og endda gå med til altid at skulle lave korte og simple
sætninger. Det skal dog nævnes, at sprogpolitikken anvender verbet bør, hvorved det fremgår,
at der er tale om proskription, hvilket giver tekstproducenterne større frihed og en reel
valgmulighed. Rådet vedrørende korte sætninger er et bevis på, at det ikke altid er fordelagtigt
og tilrådeligt at formulere en sprogpolitik, der skal gælde for mere end ét sprog. Problemerne
opstår især, når samme sprogpolitik skal kunne overføres til såvel romanske som germanske
sprog.
Tekstproducenten opfordres ligeledes til at undgå eurojargon og ord, der bærer præg af et
bestemt sprog. Det skyldes, at det kan være svært at finde et lignende udtryk på alle
fællesskabssprog. Ord, der ikke har en ækvivalent på alle sprog, vil medføre, at nogle
oversættere er nødsaget til at foretage omskrivninger. Dette indebærer semantisk divergens
mellem de forskellige sprogversioner, hvilket bør undgås, og der bør i stedet satses på at
skabe terminologisk kohærens (EUe: 1-2 / EUf: 9-22). Eksemplet med det franske ord acquis,
som blev nævnt i forbindelse med gennemgangen af ”Fight the Fog”-kampagnen, kan
udmærket anvendes til at illustrere den semantiske divergens, der kan opstå, da dette
eksempel viste, hvordan det franske substantiv blev til body of the EU law på engelsk.
35
Retningslinje 7-15
Retningslinje 7 slår fast, at alle retsakter skal opstilles efter en standardstruktur, som skal
overholdes af tekstproducenter og oversættere. Der findes en fast standardopbygning for
henholdsvis præambel, dispositiv del og bilag. Tekstproducenten skal dermed være
opmærksom på såvel genren som dennes trækstruktur. Titlen skal gøre det muligt at
identificere retsakten, og den skal efterfølges af en præambel (EUe: 2-3 / EUf: 23-28).
Præamblen skal gengives direkte på alle sprog, hvilket dog har vist sig at skabe problemer for
den danske syntaks. Et eksempel på denne præambel vises eksempelvis i vejledningen i det
bilag, der viser standardstrukturen for et direktiv (EUf: 79). Ifølge Karker er præamblen
bemærkelsesværdig allerede ved sin tilstedeværelse i en dansk kontekst, idet en sådan
præambel normalt ikke hører til dansk tradition. Karker viser ligeledes et eksempel på denne
problematiske præambel i bogen ”Dansk i EF” (1993: 43). Den grammatiske opbygning er
påfaldende, idet der ofte er stor afstand mellem verbets to dele ”har…udstedt”. Disse led er i
den danske standardformular skilt fra hinanden, og det indskudte biled tager form af en
selvstændig helsætning, hvilket strider mod normal sprogbrug på dansk (Karker 1993: 43). I
forbindelse med at Karker (1993) kommenterede præamblens opbygning og dens negative
stilistiske effekt for de danske dokumenter, henledte han opmærksomheden på de svenske
udgaver og de svenske oversætteres måde at oversætte præamblen på. Han viser i bogen
”Dansk i EF” (1993: 44), hvordan de svenske oversættere har løst problemet, og han
opfordrer de danske oversættere til at følge samme fremgangsmåde. Da Karker første gang
kommenterede præamblens opbygning, forventede de danske jurist-lingvister, at den svenske
formular ville blive godkendt af EF (Karker 1993: 44). I 1993 bad Kommissionen Karker om
at deltage i en konference og svare på, om ”EF mishandlede det danske sprog”. Endnu engang
var konklusionen klar fra Karkers side. Den danske standardopbygning for præamblen burde
ændres, så den fremover fulgte de svenske versioner (Karker 1997: 9).
I bogen ”Text Typology and Translation” kommenterer Trosborg ligeledes punktumreglen og
præamblens bemærkelsesværdige opbygning (Trosborg 1997c: 152-153). Det er tydeligt at se
på de angivne eksempler, at Trosborg er inspireret af Karkers konklusioner fra 1993. Når nu
Trosborg nævner de samme eksempler og problematiske områder som Karker, kan det godt
undre, at hun ikke gør opmærksom på, at de svenske oversættere har valgt en anden løsning i
forbindelse med præamblen.
36
Det eneste Trosborg slår fast er, at præamblens opbygning er påfaldende og problematisk for
dansk sprogbrug, og at jo flere henvisninger, der medtages, desto sværere bliver præamblen at
læse. Det undrer mig, at Trosborg ikke følger op på Karkers løsningsforslag, idet Karkers
hovedpointe jo netop er, at de svenske sprogversioner i højere grad bør inspirere danskerne.
Da Karker i 1993 udtalte sig om de svenske oversætteres version af præamblen, var der som
nævnt stadig usikkerhed at spore med hensyn til, om den svenske version af præamblen ville
blive godkendt. I 1997 burde det have været muligt for Trosborg at kommentere yderligere på
dette. Ser man på de nuværende standardopbygninger for de svenske udgaver, som kan ses
som bilag i den svenske udgave af vejledningen, kan man se, at standardopbygningen stadig
svarer til Karkers eksempel fra 1993 (EUh: 77). Det må derfor formodes, at den svenske
udgave i sin tid blev godkendt af EU. Sammenligner man derefter med de danske
standardopbygninger, som ligeledes fremgår af vejledningen, fremgår det overraskende nok,
at der ikke er foretaget ændringer (EUf : 79). Det vil altså sige, at den standardopbygning for
præamblen, som Karker kritiserede tilbage i 1993, stadig ikke er ændret til trods for, at Karker
fremlagde et realistisk løsningsforslag. Det kan undre, at EU har valgt at ignorere Karkers
løsningsforslag, når det netop var Kommissionen selv, der havde bedt ham kommentere
kvaliteten af EU-dokumenterne. Den eksakte grund til, at ændringerne ikke er foretaget,
kendes ikke, og hvorvidt det skyldes manglende vilje, fastgroede vaner og konventioner eller
noget helt tredje, skal jeg lade være usagt. Karker (1993: 44) har understreget, at oversætterne
ikke kan ændre standardopbygningen, men at denne beslutning skal træffes på højere plan.
EU’s holdning til standardformularerne er dermed præskriptiv.
Retningslinje 16-22
De sidste retningslinjer omhandler interne og eksterne henvisninger, ændringsforslag og
afsluttende bestemmelser (EUe: 3 / EUf: 48-66). Retningslinjerne kommenteres ikke
yderligere, da de ikke har relevans for specialets hypotese.
Den interinstitutionelle aftale ”Fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens
affattelse” med dertil hørende vejledning er meget omfattende. I modsætning til ”Fight the
Fog”-kampagnen kan det derfor ikke forventes, at den vil blive læst i sin helhed. Jeg formoder
heller ikke, at dette har været hensigten med at udforme sprogpolitikken.
37
Den bør snarere ses som et decideret opslagsværk, som kan hjælpe tekstproducenten og
oversætteren, hvis vedkommende er i tvivl om, hvordan en retsakt skal opstilles eller
formuleres. Sprogpolitikken er overvejende stilselekterende, da den vejleder om terminologi,
sætningslængde etc. Den indeholder både deskriptive, proskriptive og præskriptive elementer.
Et punkt, som er værd at bemærke, er, at retningslinjerne skal gælde for alle officielle sprog,
selvom en intralingval sprogpolitik i princippet blot bør formuleres for et enkelt sprog
(Bergenholtz et al. 2003: 141). Til trods for dette har EU med disse retningslinjer ønsket at
lave nogle regler for tekstproduktionen, som er gældende for alle sprog, således at retsakterne
bliver homogene uanset, hvilket kildesprog de affattes på. Det er i sig selv udmærket, og en
såkaldt modelsamling, som dikterer, hvorledes en teksts standardstruktur skal være, kan være
et nyttigt redskab og en god rettesnor for den enkelte tekstproducent. Ulempen ved at have en
intralingval sprogpolitik, der i princippet skal gælde alle sprog er dog, at der ikke tages
hensyn til stilistiske og syntaktiske forskelle mellem de forskellige sprog.
Der er ingen direkte relation mellem de to intralingvale sprogpolitikker bortset fra, at de
begge er formuleret i 1998. Både hvad angår indhold og formål er de meget forskellige, og de
er sandsynligvis blevet formuleret uafhængigt af hinanden, hvorfor det ikke kan formodes, at
”Fight the Fog”-kampagnen har ført til den interinstitutionelle aftale eller omvendt. ”Fight the
Fog”-kampagnen gælder for det engelske sprog, og den er målrettet mod Kommissionens
tekstproducenter og oversættere. Der lægges hovedsageligt vægt på aktivform, verbalstil og
”false friends”, og kampagnens formål er at forbedre læseligheden af EU-tekster generelt. De
”Fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse” er derimod formuleret for
alle officielle sprog og er målrettet mod tekstproducenter i såvel Parlamentet, Rådet og
Kommissionen. Aftalen fokuserer på at forbedre kvaliteten af lovgivningstekster, og der
lægges vægt på standardopbygninger og syntaks. Med indførelsen af disse intralingvale
sprogpolitikker forsøger EU dels at påvirke sprogbrugen på det leksikalske og syntaktiske
plan og dels at indføre præskriptive regler for teksternes standardopbygning, således at
teksterne bliver så homogene som muligt, hvorved målet om at skabe enslydende
sprogversioner i højere grad kan opnås. Det skal dog nævnes, at EU med de nuværende
retningslinjer for de danske dokumenter har valgt en standardformular for eksempelvis
præamblen, som kan være medvirkende til, at tendenserne og konventionerne for god dansk
sprogbrug til en vis grad nedprioriteres til fordel for ensartethed.
38
4. EU-diskurs og EU-dokumenter
Efter at have kommenteret teoretiske aspekter vedrørende oversættelsesstrategier og
analyseret tre af EU’s sprogpolitikker er det muligt at analysere konkrete EU-dokumenter.
EU-dokumenterne udgøres af tre forskellige genrer, der alle hører under samme register, som
kan kaldes politiske tekster. Jeg vil først kommentere diskursfællesskabet for de analyserede
tekster og ligeledes kommentere det kommunikative formål, hvorefter jeg vil foretage en
genreanalyse af henholdsvis forslag til beslutning, betænkning og forespørgsel.
4.1 Diskursfællesskab og kommunikativt formål
I forbindelse med de 16 EU-tekster udgøres diskursfællesskabet af politikere, der
repræsenterer Parlamentet, Rådet, Kommissionen eller et enkelt medlemslands regering. De
tilhører samme fællesskab, og der er tale om politisk diskurs. Medlemmerne af fællesskabet
har et specifikt formål med at kommunikere med hinanden, da de skal træffe politiske
beslutninger eller lignende. De forventes derfor at være vant til at skrive og læse de
forskellige genrer og at være bekendte med genrernes form og indhold. Hvad angår
oversætternes genreviden kræves der kendskab til standardformularer og konventioner
vedrørende genrerne. Oversætterne skal dermed kende og respektere de retningslinjer, der er
fastsat i EU’s interlingvale og intralingvale sprogpolitikker. Oversætteren indgår ikke
umiddelbart som en del af diskursfællesskabet, men vedkommende skal alligevel være i stand
til at få kommunikationen til at lykkes. Indholdet i de analyserede EU-dokumenter viser
ligeledes, at oversætteren skal have en bred faglig og fagsproglig viden, idet teksterne
omhandler mange forskellige emner. Det stiller naturligvis krav til oversætterens viden og
evne til at formidle og oversætte mange forskellige typer tekster og emner. Selvom jeg som
EU-borger ikke tilhører samme diskursfællesskab som afsenderne og modtagerne, har jeg
stadig adgang til teksterne, eftersom de er tilgængelige via internettet. Det er dog ikke
ensbetydende med, at jeg er tænkt som decideret modtager af teksterne, men skal nok
nærmere ses i lyset af EU’s generelle ønske om at signalere åbenhed og gennemsigtighed. Det
overordnede kommunikative formål med genrerne er at få en myndighed til at reagere og
handle, og de forskellige træk og deres delformål skal føre frem til dette formål. Modtagerne
af såvel kildetekst som måltekst minder meget om hinanden, idet de blandt andet udgøres af
medlemmer af Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
39
Nord gør i sin skoposteori opmærksom på, at modtagerne af en måltekst udgør en faktor, som
altid ændrer sig i forbindelse med oversættelse, og det er også tilfældet i forbindelse med
modtagerne af EU-dokumenterne. En af de væsentligste grunde til, at teksterne oversættes, er,
at kildeteksten er tiltænkt spanske politikere, mens målteksten er tiltænkt danske politikere.
Emne, indhold, og formål ændres til gengæld ikke væsentligt, og derfor er de øvrige
elementer i Nords skoposteori såsom intention, funktion, sted, tid, medium etc. ikke
umiddelbart relevante at inddrage i en analyse af EU-dokumenter. Det skal blandt andet ses i
lyset af, at der er tale om en såkaldt EU-kultur, hvor medlemmerne er en del af en fælles
kultur med en fælles EU-historie og -baggrund. EU-dokumenter omhandler ofte emner, der
har relevans på internationalt niveau, og det kan formodes, at tekstproducenterne affatter
kildeteksten med dette in mente. Der er dermed ikke det store behov for at foretage
tilpasninger af situationsbestemte eller kulturbundne udtryk. Selvom der normalt ikke er
behov for at foretage tilpasninger af denne type udtryk, betyder det ikke, at tilpasninger slet
ikke er nødvendige. Når modtageren ændres, vil der nemlig ofte være behov for at foretage
sproglige tilpasninger og tilpasse den oversatte tekst i henhold til konventionelle og
tendentielle forskelle mellem kilde- og målsprog.
I det følgende vil jeg som nævnt foretage en genreanalyse af tre forskellige typer tekster.
Teksterne udgøres af 16 EU-dokumenter, der er oversat fra spansk til dansk. Analysen vil
inddrage lingvistiske forhold, hvor fokus vil blive lagt på sætningslængde, nominalstil vs.
verbalstil og hypotakse vs. paratakse. Jeg vil fremhæve konkrete eksempler for dels at
undersøge, om de danske oversættere følger konventionerne og tendenserne for god dansk
sprogbrug og for dels at undersøge, om de oversatte tekster lever op til EU’s intralingvale
sprogpolitikker. Såfremt konventionerne og tendenserne for det danske sprog ikke følges, vil
jeg komme med konkrete forbedringsforslag. Disse forslag vil være markeret med
understregninger.
De 16 EU-dokumenter vedlægges som bilag i en separat mappe, og genrernes trækstruktur er
vist på bilagene. Dog er forespørgslens trækstruktur kun markeret i de første bilag (6A og
6B), og det skyldes, at trækstrukturen er identisk i samtlige forespørgsler.
40
4.2 Forslag til beslutning
Generel beskrivelse af genren
Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden kan ethvert medlem indgive et forslag til
beslutning om et emne, der falder ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde.
Derefter
træffer
den
kompetente
myndighed
afgørelse
om
behandlingsformen.
Beslutningsforslaget kan behandles sammen med andre beslutningsforslag eller betænkninger,
og den kompetente myndighed kan enten vedtage at afgive en udtalelse eller vedtage at
udarbejde en betænkning. Det kompetente udvalg kan forelægge et forslag til beslutning, når
Parlamentet anmodes om at afgive samstemmende udtalelse. I beslutningsforslaget redegøres
for Parlamentets holdning til et givent emne (EUi). I det følgende foretages en genreanalyse af
to forslag til beslutning, og disse tekster fremgår af bilagene 1-2.
Trækstruktur
Træk 1 udgøres af selve forsiden, som angiver, hvilket dokument der er tale om. Forsiden
angiver desuden, hvilken baggrund der er for at skrive forslaget til beslutning, hvem der står
bag, og hvilket emne dokumentet omhandler. Træk 2 omhandler henvisninger til dokumentets
retsgyldighed. Normalt henvises der først til den traktat, der udgør den generelle hjemmel for
det pågældende dokument og herefter til en forretningsorden eller lignende. Træk 3
omhandler henvisninger til faktuelle forhold vedrørende emnet og vedrører politiske
overvejelser og en generel redegørelse. I forbindelse med træk 4 viser Parlamentet sin
holdning i form af begrundelser og betragtninger.
Lingvistiske kommentarer
Forsiden udgør træk 1, og anvendes bilag 1 som eksempel, er der dermed tale om et forslag til
beslutning, som er formuleret på baggrund af Kommissionens redegørelse. Der henvises til
forretningsordenens artikel 103, stk. 2, og forsiden angiver desuden, at afsenderne er fire
personer, der repræsenterer PPE-DE-Gruppen. Til slut angives selve emnet, som i dette
tilfælde er tørken i Spanien. Teksterne indledes med subjektet ”Europa-Parlamentet” og
efterfølges af forskellige henvisninger. Idet ”Europa-Parlamentet” er subjekt for samtlige
henvisninger i de resterende træk i dokumentet, kan det ikke siges at høre til et konkret træk.
41
Træk 2 indledes med bindestreger, og de spanske henvisninger indledes med ”vistos”, mens
de danske versioner indledes med den relative ledsætning ”der henviser til”. Træk 3 indledes
med bogstaver, og de spanske henvisninger indledes med ”considerando”, mens den danske
version gentager udtrykket ”der henviser til”. I den danske udgave (bilag 1A) efterfølges
subjektet af 18 relative ledsætninger, som indgår i samme substantivsyntagme. Når genren
bevæger sig fra træk 2 til træk 3 vises denne distinktion altså på to måder i den spanske
udgave af forslag til beslutning. Den vises for det første i punktopstillingen, der går fra
bindestreger til bogstaver og for det andet ved at gå fra ”vistos” til ”considerando”. Denne
distinktion vises ikke eksplicit i sproget i den danske udgave, idet henvisningerne stadig
indledes med ”der henviser til”. Dette er i sig selv en ulempe, eftersom det altså ikke vises
sprogligt, at teksten går fra en form for henvisning til en anden. Dermed lever den danske
udgave ikke umiddelbart op til det punkt i den interinstitutionelle aftale, der angiver, at
dokumenterne skal formuleres præcist og entydigt, så misforståelser undgås.
De mange relative ledsætninger, som efterfølger hinanden, uden at der indsættes et punktum,
gør den danske tekst kompleks og markeret, og som læser mister man hurtigt overblikket. De
spanske henvisninger volder ikke de samme vanskeligheder, hvilket grundlæggende skyldes,
at udtryk som ”vistos” og ”considerando” er hyppigt anvendte udtryk på spansk, hvorfor den
spanske tekst er formuleret i henhold til spanske tendenser og konventioner. I direktive
tekstgenrer som lovtekster, beslutninger, direktiver etc. underordner romanske sprog ofte
satellitter som forudsætninger eller referencer, og der er dermed tale om hypotaktiske
strukturer (Korzen 2003b: 176). Det, at den danske version har overført den tunge,
hypotaktiske struktur, er med til at gøre den danske sætningsstruktur kompliceret og markeret,
og det er tydeligt, at der er tale om en vis afsmitning fra kildeteksten. De relative ledsætninger
efterfølges af træk 4, som indledes med tal og verber. Bilag 1A indeholder kun et enkelt
punktum, som findes på side 5. Det, at der ikke sættes punktum efter hver information, gør
teksten uoverskuelig og svær at læse. Kildeteksten, som fremgår af bilag 1B, indeholder også
kun et enkelt punktum, og dermed brydes sprogpolitikken, der opfordrer til korte sætninger,
både for den spanske kildetekst og den danske måltekst. Trods de manglende punktummer
mener jeg umiddelbart, at den spanske version af forslag til beslutning er nemmere at læse og
overskue, hvilket blandt andet skyldes, at henvisningerne følger de konventioner, der normalt
kendetegner denne type tekster.
42
Bilag 2A følger samme opbygning som bilag 1A, men den danske version af bilag 2 er
umiddelbart nemmere at overskue, idet der indgår færre henvisninger. Det kan dermed slås
fast, at jo flere henvisninger, der inddrages i dokumenterne, desto sværere bliver forslaget til
beslutning at overskue. Sammenligner man opbygningen af et forslag til beslutning med
standardopbygningen for bindende retsakter, som fremgår af den vejledning, der er udarbejdet
i forbindelse med den interinstitutionelle aftale, kan man bemærke, at forslaget til beslutning
er præget af disse standardformularer (EUf: 83). I og med de danske forslag til beslutning
struktureres på samme måde, er der tale om en standardisering, der begrænser oversætterens
frihed med hensyn til syntaktiske ændringer. Standardiseringen er af præskriptiv karakter,
hvilket vanskeliggør opfyldelsen af de proskriptive elementer, der er indeholdt i de
intralingvale sprogpolitikker. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt i
højere grad at tilpasse den danske tekst til danske tendenser og konventioner. Beslutningen
om at ændre standardopbygningen kan træffes, og som Karker (1993) har gjort opmærksom
på, skal dette blot ske på højere plan.
Som det blev nævnt i forbindelse med præamblens opbygning i afsnit 3.2.3, kan de danske
oversættere lære noget af deres svenske naboer, idet de svenske udgaver af et direktiv og af
præamblen er opbygget mere overskueligt, så de lever op til de konventioner og tendenser,
der er kendetegnende for såvel svensk som dansk sprogbrug. Det er derfor nærliggende og
hensigtsmæssigt at undersøge, om de svenske oversættere har foretaget lignende ændringer og
tilpasninger i forbindelse med oversættelserne af forslag til beslutning. Den svenske udgave af
bilag 1 (bilag 1C) viser, at svenskerne har distanceret sig fra den romanske syntaks og
foretaget en række tilpasninger.
I træk 2 er der i den svenske version foretaget en tilføjelse til subjektet ”Europa-Parlamentet”
ved at skrive ”Europaparlamentet utfärdar denna resolution”, og svenskerne fortsætter
henvisningerne med at skrive ”med beaktande av artiklarna(…)” Når den svenske udgave går
fra træk 2 til træk 3, vises distinktionen mellem disse træk eksplicit i sproget, og træk 2
afsluttes med ”och av följande skäl”. Træk 3 indledes ikke af en relativsætning, men derimod
af en hovedsætning, og hvert enkelt punkt afsluttes med et punktum. I forbindelse med træk 4
er der ligeledes foretaget en tilføjelse til verberne. I den svenske udgave fremgår subjektet
”Europaparlamentet” eksplicit, hvilket gør punkterne mere overskuelige.
43
Efter min mening kunne den danske udgave af bilag 1 passende have samme opbygning som
den svenske version, og jeg mener, at den danske version kunne forbedres væsentligt ved at
ændre standardopbygningen og i stedet strukturere forslaget til beslutning på følgende måde:
Europa-Parlamentet fremsætter følgende forslag
-
under henvisning til EF-traktatens artikel 2 og 6, ifølge hvilke
miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af
Fællesskabets politikker og aktioner på forskellige områder med henblik på
at fremme en bæredygtig udvikling,
-
under henvisning til EF-traktatens artikel 174,
-
(…)
-
under henvisning til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, og ud fra
følgende betragtninger:
A. Frost og tørke i Spanien har ødelagt mange afgrøder fra frugttræer,
oliventræer, næringsrige græsser, gartneriprodukter og blomster, ligesom
også husdyravlen har lidt betydelige tab.
B. Perioden fra november 2004 til marts 2005 har været den tørreste i Spanien
siden 1947, og den samlede vandmængde, der var akkumuleret i løbet af syv
måneder, pr. 31. marts lå 37% under det sædvanlige gennemsnit for denne
periode.
(…)
1. Europa-Parlamentet udtrykker sin solidaritet med landmænd og kvægavlere i
Spanien og på Den Iberiske Halvø som sådan, idet klimasituationen er
ugunstig og generel.
2. Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at
iværksætte et nyt system for støtte til landmændene som følge af de
ekstreme klimabetingede ændringer i landbruget, der skal omfatte indførelse
af en model med EF-forsikringer til supplering af de eksisterende nationale
forsikringsordninger
for at kompensere
for
tab af indkomst
og
produktionskapacitet.
3. (…)
44
Efter min mening kunne denne standardopbygning passende følges fremover og gælde for
samtlige danske forslag til beslutning og dermed ikke blot for bilag 1A men også for bilag
2A. Ved at foretage disse ændringer i de danske udgaver af forslag til beslutning mener jeg,
det er muligt at skabe en mere overskuelig tekst, der i højere grad lever op til de tendenser og
konventioner, der kendetegner det danske sprog. Det er muligt at skabe korte og klare
sætninger uden at gå på kompromis med kravet om enslydende sprogversioner. Ved at bevare
selve punktopstillingen med bindestreger, bogstaver og tal er det nemlig fortsat muligt at
henvise til et konkret punkt eller afsnit i forbindelse med forhandlinger eller lignende. Når
subjektet ”Europa-Parlamentet” vises eksplicit i forbindelse med hvert enkelt af punkterne 116, er det muligt at starte hvert punkt med stort begyndelsesbogstav og afslutte det med
punktum. Dette bevirker, at den danske version får en mere lineær og parataktisk
sætningsstruktur. Det skal også nævnes, at der i sprogpolitikkerne ikke er noget, der taler
imod en sådan opbygning, eftersom den førnævnte punktumregel kun gælder for bindende
retsakter, og et forslag til beslutning er af ikke-bindende karakter.
Det kunne ligeledes være fordelagtigt at foretage andre tilpasninger i de danske tekster. De
danske forslag til beslutning indeholder blandt andet nominaliseringer, som kan ændres til
verbalstil:
2. Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at
iværksætte et nyt system for støtte til landmændene som følge af de ekstreme
klimabetingede ændringer i landbruget, og systemet skal indføre en model med
EF-forsikringer,
som
forsikringsordninger
for
skal
supplere
de
eksisterende
at
kompensere
for
tab
af
nationale
indkomst
og
produktionskapacitet (bilag 1A: 3).
3.
Europa-Parlamentet anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at
fremskynde det pilotprojekt, der vedtoges som led i budgetproceduren for 2005
om at indføre en ordning med EF-forsikringer for at kompensere for tab
forårsaget af naturkatastrofer (bilag 1A: 3).
45
4. Europa-Parlamentet henstiller til de angolanske myndigheder at gøre det
muligt at iværksætte lokale initiativer, som vil bidrage til en alsidig
meningsdannelse, uddannelse og fredelige meningstilkendegivelser (bilag 2A:
2).
5. Europa-Parlamentet anmoder de angolanske myndigheder om at tillade
internationale observatører at være til stede for at overvåge, at valget afvikles
normalt (bilag 2A: 2).
Som eksemplerne ser ud på nuværende tidspunkt har de danske oversættere valgt at gengive
de spanske nominaliseringer på dansk, og der er dermed tale om en relativt høj grad af
afsmitning fra kildeteksten. De danske oversættere kunne foretage den foreslåede
denominalisering og dermed anvende den lokale oversættelsesstrategi, der omhandler
ordklasseskift. Oversætterne har nemlig mulighed for at foretage disse tilpasninger, idet en
sådan beslutning ikke skal træffes på højere plan. Ved at ændre de danske nominaliseringer til
verbalstil er det muligt at tilpasse teksten til de danske tendenser og konventioner, og rent
stilistisk resulterer det i en mere umarkeret tekst.
46
4.3 Betænkning
En betænkning er en udtalelse fra en af EU’s institutioner vedrørende et emne. De analyserede
betænkninger viser, at der er forskel på trækstrukturen alt afhængig af delformålet med
betænkningen. To af betænkningerne omhandler et forslag til Europa-Parlamentets
lovgivningsmæssige beslutning. Der er tale om en høringsprocedure, hvor Parlamentet høres,
og Parlamentet kan enten godkende forslaget, forkaste det eller anmode om ændringer (EUj).
Den tredje betænkning indeholder et forslag til henstilling til Rådet. Det grundlæggende
formål med Europa-Parlamentets betænkninger er, at Parlamentet udtrykker sin holdning til et
givent emne.
Trækstruktur
Efter at have betragtet de tre betænkninger, som fremgår af bilagene 3-5, er det muligt at
identificere følgende diskriminative træk. Træk 1 udgøres af forsiden, og delformålet med
dette træk er at gøre det muligt at identificere genren og angive baggrund, emne og afsender.
Træk 2 består af en indholdsfortegnelse, og derefter følger træk 3, som består af henvisninger
til dokumentets retsgyldighed. I forbindelse med træk 4 viser Parlamentet sin holdning til
emnet i form af betragtninger. Træk 5 og 6 omhandler begrundelse og procedure.
Træk 3 indledes med bindestreger, og ligesom det var tilfældet med forslag til beslutning,
indledes de spanske henvisninger i betænkningen med ”visto”, mens de på dansk indledes
med ”der henviser til”. Bilag 3A og 4A efterfølges derefter af træk 4, som indledes med tal og
verber. Træk 3 og 4 i bilag 3 og 4 udgøres af få henvisninger og punkter, hvorfor teksten er
forholdsvis let at overskue, selvom der kun er indsat et enkelt punktum. Bilag 5 er derimod et
eksempel på, hvordan denne overskuelige grundstruktur kan brydes. Dette skyldes, at der i
bilag 5 indgår endnu et træk, som er placeret mellem tredje og fjerde træk. Denne diskrepans i
trækstrukturen er dermed udtryk for et fakultativt træk, som er med i betænkningen (bilag 5),
idet der er tale om et forslag til en henstilling, som begrundes i punkterne A-P. På spansk
indledes det fakultative træk med ”considerando”, og på dansk gengives det på samme måde
som de forrige henvisninger, nemlig med ”der henviser til”.
47
Ligesom det var tilfældet med forslag til beslutning vises det heller ikke eksplicit i den danske
udgave af betænkningen, at der er tale om et nyt træk. Betænkningen (bilag 5A) indeholder
dermed mange henvisninger. Først nævnes 26 henvisninger, som indledes med bindestreger,
og som er formuleret med ”der henviser til”. Dernæst følger 16 henvisninger, der indledes
med bogstaver, og som ligeledes indledes med ”der henviser til”. Ser man således på træk 3
samt på det fakultative træk, nævnes ”der henviser til” 42 gange, uden at der er indsat
punktum. Dette faktum gør nærmest teksten umulig at læse, og man mister hurtigt
overblikket. Den manglende skelnen mellem disse to træk er medvirkende til, at den danske
version af betænkningen åbenlyst ikke lever op til EU’s egne intralingvale sprogpolitikker,
der opfordrer til, at teksterne skal affattes klart og præcist, så det er tydeligt at se, hvad der
henvises til, hvormed misforståelser kan undgås.
De 42 punkter efterfølges af verber, hvor subjektet ”Europa-Parlamentet” er implicit tilstede i
teksten. Dertil skal nævnes, at der stadig ikke er indsat et punktum. Læseren skal helt frem til
side 8, før der kommer et punktum. Som læser mister man efter kort tid overblikket, og
syntaksen virker nærmest grotesk. Det kan dog bemærkes, at hverken bilag 5A eller 5B lever
op til det punkt i de intralingvale sprogpolitikker, der opfordrer til korte og præcise sætninger.
Den spanske version (bilag 5B) er nemlig bygget op på tilsvarende måde og indeholder også
kun et enkelt punktum. Denne udgave generer dog ikke umiddelbart læsningen på samme
måde, som det er tilfældet med den danske version. Det skyldes blandt andet, at gerundiver er
hyppige i spanske direktive tekster. Gerundio-konstruktionen er imidlertid ikke mulig på
dansk, hvorfor der er tale om et kontrastivt aspekt og en sprogtypologisk forskel, der gør en
ændring obligatorisk. I den danske udgave er den spanske gerundio oversat med en relativ
sætning, og der er dermed tale om en underordning og en hypotaktisk sætningsstruktur, som
bevirker, at de danske tendenser vedrørende paratakse ikke følges. Selvom det kan bemærkes,
at EU ikke umiddelbart overholder rådene i de intralingvale sprogpolitikker vedrørende korte
sætninger, skal det også nævnes, at det af sprogpolitikken fremgår, at der findes retningslinjer
for oversættelse og en fast standardopbygning for alle genrer, som skal overholdes.
Oversætterne følger imidlertid retningslinjerne for standardopbygningen af den danske
udgave af betænkningen, hvorfor det kan bemærkes, at det er selve standardopbygningen, der
bryder med såvel EU’s intralingvale sprogpolitikker for et godt sprog som med de generelle
tendenser og konventioner, der er kendetegnende for den danske sprogbrug.
48
Det er dermed ikke de danske oversættere som sådan, der kan klandres for uden videre at
gengive de syntaktiske strukturer, der kendetegner den romanske syntaks, men derimod den
standardopbygning, som EU har valgt at have for de danske betænkninger.3
Som nævnt på side 33 er det ofte terminologiske valg, der bliver omtalt, når EU-tekster får
skyld for at være præget af eurojargon. Flere forfattere, der har beskæftiget sig med
oversættelse inden for Den Europæiske Union, fokuserer ligeledes på de terminologiske
karakteristika ved dokumenterne, og de anvender stort set de samme eksempler, når de skal
beskrive problematiske termer såsom subsidiaritetsprincippet, acquis etc. (Wagner et al. 2001:
64/Karker 1993: 38-39/Trosborg 1997c: 151-152). Det kunne imidlertid være interessant, hvis
de enkelte forfattere gik lidt videre med deres iagttagelser i stedet for blot at ”låne”
eksemplerne af hinanden. Efter min mening burde fokus i højere grad lægges på syntaks og
muligheden for at ændre de nuværende standardformularer. Jeg er enig i, at det er vigtigt at
anvende terminologien konsekvent i de forskellige sprogversioner, da dokumenterne skal
fortolkes ens i alle 25 medlemslande. Jeg mener dog ikke, at det er de terminologiske valg,
der i sidste ende fører til, at dokumenterne kan virke underlige og uforståelige. Synderen skal
til gengæld findes i syntaksen. For mit vedkommende er det ikke umiddelbart et ord som
subsidiaritetsprincippet, der gør, at jeg stejler og betegner EU-dokumenterne som værende
uforståelige. Det er derimod sætningernes opbygning, der er hovedårsagen til, at jeg som
læser oplever, at nogle af de danske EU-dokumenter er uoverskuelige, svære at læse og
ligefrem fremstår usammenhængende. Bilag 5A, der gengiver udtrykket ”der henviser til” 42
gange i træk uden at indsætte et eneste punktum, er et tydeligt eksempel på dette. Jeg mener
derfor, at man bør yde en større indsats for at ændre de danske standardopbygninger. Det kan
endnu engang anbefales at ty til de svenske sprogversioner. Den svenske udgave af
betænkningen (bilag 5C) er tilpasset til de svenske konventioner og tendenser, og EU kunne
med fordel lade sig inspirere af den svenske version og dermed ændre standardopbygningen
for den danske udgave af betænkningen.
3
Jeg er opmærksom på, at det ikke kun er de spanske kildetekster, der har indflydelse på de danske dokumenters
opbygning. De danske udgaver følger sandsynligvis samme opbygning uanset, hvilket sprog de er oversat fra.
Standardopbygningerne er formentlig blevet til i takt med, at de forskellige genrer er opstået i EU, og det kan
formodes, at dokumenterne i første omgang er affattet på fransk for derefter at blive oversat til de øvrige
officielle sprog.
49
En sådan ændring ville nemlig have flere fordele. For det første ville det være muligt at skelne
mellem træk 3 og det fakultative træk ved at undgå, at begge træk indledes med ”der henviser
til”. For det andet ville ændringen medføre, at den danske version i højere grad ville leve op
til de danske konventioner og tendenser samt til EU’s intralingvale sprogpolitikker. Et
konkret forslag til en sådan ændring af standardopbygningen kunne efter min mening være
følgende:
-
under henvisning til forslag til henstilling til Rådet af Alexander Nuno Alvaro for
ALDE-Gruppen om en fælles EU-indsats med henblik på at forebygge, forberede
sig på, reagere på og imødegå konsekvenserne af terrorangreb af enhver art (B60081/2005),
-
under henvisning til (…)
(…)
-
under henvisning til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og
Retlige og Indre Anliggender (A6-0166/2005), og ud fra følgende betragtninger:
A. EU’s største prioritet med hensyn til at forberede sig på og reagere på terrorangreb
er fællesskabsinstitutionernes og medlemsstaternes evne til at forebygge
terrorangreb.
B. Fra et politisk synspunkt er den største risiko, EU-institutionerne står over for med
hensyn til terrorisme, at de europæiske borgere føler sig forsvarsløse, når de står
over for terrorhandlinger, navnlig på det tidspunkt, hvor et angreb finder sted.
C. Med henblik på at imødegå (…)
1. Europa-Parlamentet retter følgende henstillinger til Rådet:
A) Vedrørende forebyggelse:
a) at
omdanne
den
eksisterende
liste
over
detaljerede
og
overordnede
terrorbekæmpende initiativer til et omfattende og sammenhængende europæisk
politisk projekt for bekæmpelse af terrorismen og dens årsager, både i og uden for
Unionen,
(…)
50
2. Europa-Parlamentet pålægger sin formand at sende denne henstilling til Det
Europæiske
Råd,
Rådet
og
Kommissionen,
til
orientering,
samt
til
medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter, Europarådet, FN og de
specialiserede FN-agenturer.
Ved at foretage disse ændringer i de danske udgaver af betænkningerne mener jeg, at det vil
være muligt at skabe en tekst, der er mere sammenhængende og overskuelig. Det skal dog
bemærkes, at de mange henvisninger, der indledes med ”under henvisning til”, stadig kan
virke en anelse uoverskuelige, hvilket hovedsageligt skyldes, at der eksempelvis i bilag 5
fortsat vil være 26 henvisninger af denne type. Ikke desto mindre er det muligt at undgå, at
henvisningerne formuleres ens 42 gange i træk, og dette er muligt ved at vise en tydelig
distinktion mellem træk 3 og det fakultative træk. Jeg foreslår, at henvisningerne, der fremgår
af det fakultative træk (henvisningerne side 5-6, der indledes med A-P), indledes med stort
begyndelsesbogstav, og at hvert punkt afsluttes med punktum. På denne måde er det muligt at
bevæge sig væk fra de mange underordninger og i stedet skabe en mere lineær og parataktisk
sætningsstruktur. Denne oversættelsesstrategi ville efter min mening være at foretrække, idet
teksten ville fremstå mere umarkeret, såfremt den følger de danske tendenser vedrørende
sideordning og kortere sætninger.
I forbindelse med punkterne 1 og 2 (bilag 5A) kunne man ligeledes tilføje subjektet ”EuropaParlamentet” til de sideordnede verber. Punkt 1 indeholder en række underpunkter vedrørende
forebyggelse (a-k) og vedrørende reaktion (a-d). Disse punkter er heller ikke adskilt af
punktum. Den svenske version (bilag 5C) giver ikke umiddelbart en bedre løsning, men det
kan dog bemærkes, at hvert punkt adskilles af et komma i såvel den svenske som den spanske
version. Det er ligeledes muligt at indsætte et komma i den danske udgave, hvilket jeg mener
ville være at foretrække. I den danske udgave af betænkningen (bilag 5A) er punkterne
afsluttet en anelse tilfældigt, idet de fleste af punkterne hverken adskilles af komma,
semikolon eller punktum. Betragter man derimod punkt A) f) på side 7, afsluttes dette punkt
med komma, og punkt B) b) side 8 afsluttes med punktum. Denne tegnsætning virker meget
tilfældig og ved i stedet at afslutte hvert underpunkt med komma, er det i det mindste muligt
at anvende en konsekvent tegnsætning.
51
De to andre betænkninger (bilag 3A og 4A) indeholder som nævnt ikke det fakultative træk,
som indledes med bogstaver. Det skyldes, at disse tekster omhandler forslag til en
lovgivningsmæssig beslutning, og der er tale om en høringsprocedure, hvor et af delformålene
er at godkende eller forkaste Kommissionens forslag. Derfor indeholder disse betænkninger
ikke et træk, der via bogstaver henviser til konkrete forhold. I stedet gås der direkte videre til
næste diskriminative træk, som udgøres af træk 4. I forbindelse med de to sidstnævnte
betænkninger kunne standardopbygningen ligeledes ændres, således at de danske sætninger
bliver kortere og mere overskuelige. En ændring i standardopbygningen kunne se ud som
følger:
- under henvisning til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0238)
- under henvisning til (…) og ud fra følgende betragtninger:
1. Europa-Parlamentet godkender Kommissionens forslag.
2. Europa-Parlamentet opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke
agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt.
(…)
Træk 5 udgør næste diskriminative træk i en betænkning. Dette træk omhandler en
begrundelse, og delformålet med dette træk er, som ordet antyder, at begrunde den beslutning,
Europa-Parlamentet har truffet. Begrundelsen i en betænkning er affattet mere kort og præcist
end de førnævnte træk, hvilket automatisk gør den lettere at læse. Syntaksen minder mere om
den, vi kender fra almensproget, og sætningerne svarer grundlæggende til EU’s intralingvale
sprogpolitikker for et godt sprog. Selvom jeg i flere tilfælde i forbindelse med analyserne i
nærværende speciale har påpeget, at der er behov for tilpasninger rent syntaktisk, er det dog
ikke ensbetydende med, at oversætterne slet ikke foretager ændringer. I forbindelse med
oversættelsen af begrundelserne har de danske oversættere øjensynligt gjort sig flere
oversættelsesstrategiske overvejelser og foretaget lingvistiske og syntaktiske tilpasninger.
Oversætterne bevæger sig dermed mere væk fra kildeteksten for i stedet at følge tendenserne
for dansk. Der kan gives eksempler på oversættelsesstrategien ordklasseskift, og følgende
eksempel viser en spansk nominalstil oversat til en dansk verbalstil:
52
La mejor prevención, es la visualización de un proyecto político europeo, en el
que participen el Consejo, la Comisión y el Parlamento (bilag 5B: 10).
Den bedste form for forebyggelse er at udarbejde et politisk projekt på
europæisk plan, som indbefatter Rådet, Kommissionen og Parlamentet (bilag
5A: 10).
Nedenstående eksempel viser ligeledes, hvordan en strategi vedrørende kortere sætninger kan
forbedre den danske tekst:
Conviene tener en cuenta además, que excepto en el caso de que el proceso
inicial de negociaciones se haya alargado en demasía, o en los retrasos en la
entrega de las licencias, el tercer país es totalmente inocente de esta situación y,
sin embargo, también paga las consecuencias: no tiene acceso a la
compensación financiera, no puede emprender las acciones de partenariado
previstas, los marineros del tercer país no pueden embarcarse y, en muchos
casos, se paralizan las actividades de las zonas de descarga, almacenes
frigoríficos e incluso empresas de transformación locales que dependen del
suministro de la flota comunitaria (bilag 3B: 7).
Man bør desuden tænke på, at med undtagelse af tilfælde, hvor indledningen af
forhandlingerne er trukket for meget i langdrag, eller licenserne er udstedt med
forsinkelser, så er tredjelandet fuldstændig uden skyld i denne situation, men må
alligevel lide under konsekvenserne. Det får ingen finansiel modydelse. Det kan
ikke iværksætte de partnerskabsforanstaltninger, der er fastsat. Søfolk fra
tredjelande kan ikke påmønstre, og i mange tilfælde lammes virksomheden i
landingsområder, kølelagre og lokale forarbejdningsvirksomheder, som er
afhængige af forsyninger fra EF-fiskerfartøjerne (bilag 3A: 7).
Den spanske sætning er dermed delt op i fire sætninger i den danske version, hvilket gør den
mere overskuelig og læservenlig.
53
Selvom oversætterne i forbindelse med oversættelsen af begrundelserne foretager flere
tilpasninger, er der dog stadig plads til at foretage yderligere, så den danske version i højere
grad tilpasses til de konventioner, der kendetegner det danske sprog. I en af begrundelserne er
der et eksempel, hvor den spanske sætning er overført direkte til dansk med henblik på
sætningslængde. I dette eksempel kunne oversætteren med fordel have delt sætningen op i
flere danske sætninger for dermed at undgå for mange hypotaktiske strukturer på dansk.
Endvidere kan man ændre de to danske nominaliseringer til verbalstil:
La ponente recomienda la aprobación de la presente propuesta y esperar a que
ambas partes finalicen cuanto antes los procedimientos para su entrada en vigor,
aunque no puede dejar de hacer mención de dos cuestiones que perjudican a los
armadores y que en el futuro, cuando se renueve el acuerdo de pesca, convendría
repensar; (bilag 4B: 9).
Ordføreren anbefaler at vedtage det foreliggende forslag, og at man afventer, at
begge parter snarest muligt afslutter behandlingsproceduren, så forslaget kan
træde i kraft. Hun kan ikke lade være at nævne to spørgsmål, som er til skade for
rederne, og som det ville være hensigtsmæssigt at overveje på ny engang i
fremtiden, når fiskeriaftalen fornyes (bilag 4A: 9).
Efter begrundelsen indeholder betænkningen (bilag 5) endnu et fakultativt træk; nemlig et
forslag til henstilling til Rådet. Forslaget til henstilling er bygget op efter samme model som
forslaget til beslutning, hvorfor samme løsningsforslag kan anbefales. Punkterne a) til e) kan
omskrives, således at de danske sætninger bliver kortere og mere overskuelige. Det er
ligeledes muligt at foretage en denominalisering og dermed ændre de danske substantiver til
verber. Jeg foreslår derfor, at forslaget til henstilling, som kan ses på side 14-15 i bilag 5A,
ændres på følgende måde:
-
under henvisning til den erklæring om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget
på Det Europæiske Råds møde den 24. og 25. marts 2004,
-
under henvisning til (…), og ud fra følgende betragtninger:
54
A. De foranstaltninger, der er nævnt i Haag-programmet, og som vedrører
bekæmpelse af terrorisme, bør gennemføres hurtigt til styrkelse af frihed,
sikkerhed og retfærdighed i EU.
B. En effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terrorangreb med respekt for
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder kræver, at
medlemsstaterne ikke begrænser deres aktiviteter til opretholdelse af deres egen
sikkerhed, men at de også retter dem mod sikkerheden i EU som helhed.
(…)
1. Europa-Parlamentet henstiller til Rådet at træffe følgende foranstaltninger:
a) Rådet bør bekæmpe terrortruslen gennem et øget samarbejde både internt og
internationalt.
b) Rådet bør hurtigst muligt gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt i Haagprogrammet, afsnittet ”Styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den
Europæiske Union”, herunder især dem, der er af betydning for bekæmpelsen af
terrorisme med fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder.
c) Rådet bør kræve (…)
2. Europa-Parlamentet pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og
til orientering til Det Europæiske Råd og Kommissionen.
Beslutningen om at ændre standardopbygningen skal træffes på højere plan, men oversætterne
har allerede nu mulighed for at anvende lokale oversættelsesstrategier, eksempelvis
ordklasseskift, og ændre en nominalstil til verbalstil. Ved at foretage en denominalisering af
de mange danske substantiver er det muligt at undgå for meget afsmitning fra kildeteksten, og
det vil samtidig resultere i en dansk måltekst, der i højere grad er tilpasset danske
konventioner. Træk 6, som er det sidste diskriminative træk i en betænkning, udgøres af
procedure. Proceduren består af en tabel, der indeholder praktiske oplysninger vedrørende
betænkningen såsom titel, procedurenummer, hjemmel, udvalg etc. Delformålet med dette
træk er at informere om, hvilket dokument der er tale om, samt hvilke medlemmer og udvalg,
der har deltaget i udarbejdelsen af betænkningen. Betænkningen som genre virker
umiddelbart mere kompleks end eksempelvis forslag til beslutning, hvilket hovedsageligt
skyldes, at der er forskel på antallet af fakultative træk alt afhængig af, hvilke delformål der er
med betænkningen.
55
4.4 Forespørgsel
Ifølge artikel 42 i Europa-Parlamentets forretningsorden kan ethvert medlem stille
forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om skriftlig besvarelse.
Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold. I forbindelse med skriftlige
forespørgsler indgives forespørgslen til formanden, som meddeler den til den pågældende
institution. Formålet med en forespørgsel er, at et medlem af Parlamentet kan stille et konkret
spørgsmål til Rådet eller Kommissionen, som derefter besvares skriftligt af den respektive
institution. Forespørgslerne offentliggøres sammen med besvarelserne i De Europæiske
Fællesskabers Tidende (EUi). I det følgende foretages en genreanalyse af en række
forespørgsler, som fremgår af bilagene 6-16.
Trækstruktur
Træk 1 omhandler selve titlen på dokumentet, og dette træk er med til at angive, at der er tale
om genren forespørgsel. I det første træk angives ligeledes, hvilken form for forespørgsel der
er tale om, og det kan enten være en forespørgsel til skriftlig besvarelse eller et spørgsmål til
en spørgetid. Træk 2 angiver afsender og modtager af forespørgslen, og træk 3 angiver,
hvilket emne forespørgslen omhandler. Dernæst følger træk 4, som beskriver baggrunden for
at stille et konkret spørgsmål til Kommissionen, og desuden beskrives reelle fakta vedrørende
det pågældende emne. Delformålet med dette træk er at beskrive baggrunden for at udarbejde
forespørgslen og at informere om forhold, der bør tages i betragtning. Træk 5 udgøres af et
konkret spørgsmål fra et parlamentsmedlem til Kommissionen.
Forespørgslerne er affattet i et mere kort, klart og præcist sprog end eksempelvis forslag til
beslutning og betænkning, og det medfører, at dokumenterne er mere overskuelige og
nemmere at læse. Sproget i forespørgslerne minder mere om det, der anvendes i
almensproget, hvorfor der er behov for færre syntaktiske tilpasninger. Trækstrukturen går igen
fra forespørgsel til forespørgsel, og derfor er der ligeledes tale om en standardopbygning for
denne type EU-dokumenter. Forespørgslerne lever i højere grad op til EU’s intralingvale
sprogpolitikker, idet sætningerne er korte og overskuelige samt formuleret i et præcist sprog.
56
Dermed udgør forespørgslerne en genre, der er knapt så kompleks som eksempelvis forslag til
beslutning og betænkning. Det skyldes dels selve standardopbygningen og dels teksternes
længde, da en forespørgsel fylder mindre end en side. Det, at sætningerne grundlæggende er
kortere
end
i
de
to
øvrige
genrer,
der
er
blevet
analyseret,
gør
ligeledes
oversættelsesprocessen lettere. Selvom forespørgslen som genre ikke volder de samme
vanskeligheder for læseren, betyder det ikke, at der i de danske udgaver ikke kan foretages
enkelte syntaktiske og stilistiske tilpasninger. I forbindelse med oversættelsen af bilag 6, der
omhandler Daphne II-programmet, er det muligt at gøre brug af en oversættelsesstrategi
vedrørende kortere sætninger, idet sidste sætning i denne forespørgsel på dansk er meget lang.
Den danske version følger dermed den spanske kildetekst, hvad angår sætningslængde. Selve
spørgsmålet, som må være essentielt, forsvinder nærmest i den danske oversættelse, hvorimod
det i den spanske version er adskilt fra den øvrige tekst ved hjælp af et linjeskift. Den danske
sætning kunne blive nemmere at læse og mere overskuelig, hvis sætningen blev delt op i to
sætninger ved at indsætte et punktum. På denne måde ville træk 5, som består af selve
spørgsmålet, også fremgå tydeligere:
I Daphne II-programmet anføres det, at de enkelte medlemslande ikke i
tilstrækkelig
omfang
kan
gennemføre
formålet
med
de
planlagte
foranstaltninger, nemlig at forebygge og bekæmpe enhver form for vold mod
børn, unge og kvinder, og at det bedre kan gennemføres på EU-niveau, hvor
Fællesskabet
kan
træffe
foranstaltninger
i
overensstemmelse
med
nærhedsprincippet.
Mener Kommissionen, at det inden for rammerne af Daphne II-programmet vil
være muligt at udforme programmer, der bidrager til den generelle målsætning
om at give disse mindreårige et højt beskyttelsesniveau i forhold til den
uønskede situation, som de befinder sig i? (bilag 6A)
Ovennævnte eksempel viser, at oversætterne med fordel kan korte de danske sætninger ned
ved at sætte flere punktummer og dermed undgå at følge kildeteksten slavisk med hensyn til
sætningslængde. Dette eksempel skal dog ikke tolkes som værende gældende for alle
oversættelser.
57
Bilag 16, som omhandler anlæg af motorveje på Ibiza, er et eksempel på, at oversætterne
foretager tilpasninger, hvad angår sætningslængde. Den spanske sætning ”En la isla de Ibiza
(…)” (bilag 16B) består af en sætning og en underordning, hvormed strukturen er
hypotaktisk. Den danske sætning er derimod delt op i to sætninger, og strukturen er
parataktisk, hvormed de tendenser og konventioner, der typisk kendetegner det danske sprog,
er fulgt. Oversætterne har ligeledes anvendt en lokal oversættelsesstrategi vedrørende en
tilføjelse i forbindelse med oversættelse af bilag 11 og 12. Dette sker i forbindelse med
oversættelsen af de to firmanavne E.ON og Endesa. Firmanavnene er overført direkte til den
danske tekst, hvormed der er tale om oversættelsesstrategien låneord, som er den mest
anvendte strategi i forbindelse med navne på firmaer, institutioner eller lignende. De danske
oversættere har til gengæld foretaget en tilføjelse til firmanavnene ved at skrive henholdsvis
det tyske energiselskab og det spanske elselskab. En sådan tilføjelse er en anvendelig strategi,
idet den er med til at tydeliggøre over for modtager, hvilke virksomheder der er tale om. Den
spanske kildetekst foretager ikke en lignende tilføjelse, og det kan evt. skyldes, at afsenderen
er spanier og derfor ikke finder det relevant eller nødvendigt at eksplicitere over for
modtageren af kildeteksten, at Endesa er et spansk elselskab.
Det kunne være hensigtsmæssigt at foretage andre tilpasninger i de danske tekster. De danske
forespørgsler indeholder blandt andet nominaliseringer, som med fordel kan ændres til
verbalstil:
Mener Kommissionen, at en sådan ændring af elpriserne netop på dette
tidspunkt er i overensstemmelse med principperne om at åbne markederne,
liberalisere energiforsyningen og afskaffe forskelsbehandling på grund af
nationalitet, der danner grundlag for det indre marked? (bilag 11A).
Både Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet har ved forskellige
lejligheder engageret sig i at beskytte tropiske skove og forbedre
udnyttelsespraksissen for tropisk træ (bilag 13A).
De danske oversættere kunne foretage de foreslåede denominaliseringer og dermed anvende
den lokale oversættelsesstrategi, der omhandler ordklasseskift.
58
I bilag 15 er der et eksempel på en lang spansk sætning, som er gengivet i samme længde på
dansk ”Disse store supermarkeder (…)”. Sætningen indeholder både på spansk og dansk
mange indskud, og den kan efter min mening blive lettere at læse og mere overskuelig, hvis
den spanske sætning deles op i tre sætninger på dansk:
Disse store supermarkeder kan vælge at sælge disse produkter til en pris, som
ikke direkte giver dem en fortjeneste på den pågældende artikel. Prisen kan
måske ligefrem påføre dem et tab, fordi de pågældende fødevarer kun udgør en
lille del af forbrugerens samlede indkøb. Tabet vil dog ofte blive mere end
udlignet gennem salget af de øvrige artikler (bilag 15A).
I bilag 8A er det ligeledes muligt at foretage en tilpasning og ændre den danske syntaks. Den
første sætning i træk 4 er kendetegnet ved et langt forfelt i såvel den danske som den spanske
version. Rent sprogligt udgør det ikke et problem, da sætningen er forståelig. Ser man
derimod på strukturen med kontrastive briller, kan det nævnes, at spansk ofte tenderer mod
tunge forfelter, hvorimod dansk i højere grad er kendetegnet ved et mere enkelt forfelt
(Laursen 2006: 2). Den danske sætning er svær at overskue, da verbet henvises er placeret i
slutningen af sætningen, og de danske oversættere gengiver dermed strukturen i den spanske
sætning direkte. Det er desuden svært at skelne mellem de tre forskellige informationer på
dansk. I den spanske version oplever man ikke helt de samme vanskeligheder, og det skyldes
især, at udtrykkene tanto, como og e incluso hjælper læseren med at gruppere og strukturere
informationerne. Jeg mener, den danske sætning kan forbedres betydeligt ved at flytte verbet
længere frem i sætningen og ved at indsætte et punktum:
Der henvises til ”Unionens Formandskab” i en vejledning fra Kommissionen til
EU-borgerne med titlen ”Hvem gør hvad i Unionen”. Formandskabet omtales
ligeledes på det østrigske rådsformanskabs websted og i De Europæiske
Fællesskabers Tidende L 293 af 22. november 2000, s. 26, i bilaget til
forretningsordenen for Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, som enhver
borger har adgang til via internettet (bilag 8A).
59
Som sætningen er oversat i bilag 8A er der tale om en semantisk oversættelse og en tydelig
afsmitning fra kildeteksten. Oversætterne har dog i forbindelse med forespørgslen mulighed
for at ændre i syntaksen og i informationernes rækkefølge, da en sådan beslutning ikke skal
træffes på højere plan.
Efter at have betragtet og analyseret forespørgslerne kan det generelt slås fast, at oversætterne
foretager forskellige tilpasninger, således at de danske forespørgsler grundlæggende lever op
til de tendenser og konventioner, der er kendetegnende for dansk sprogbrug. Det skal også
nævnes, at de ændringer og tilpasninger, som jeg har foreslået i forbindelse med
forespørgslerne, blot kan være medvirkende til, at teksterne lever yderligere op til de danske
konventioner. Rent lingvistisk og stilistisk fungerer de danske tekster, som de ser ud på
nuværende tidspunkt. Der er derfor ikke grundlag for at give en lignende kritik, som var
tilfældet i forbindelse med gennemgangen af henholdsvis forslag til beslutning og
betænkning. Dette skyldes hovedsageligt, at standardopbygningen for en forespørgsel er mere
enkel og overskuelig samtidig med, at forespørgslerne er kortere. Der er dermed en
sammenhæng mellem genre og en teksts sværhedsgrad, og det kan bemærkes, at forslag til
beslutning og betænkning udgør to genrer, som på grund af deres standardopbygning er
sværere at læse. Det er dermed ikke de danske oversættere, der umiddelbart kan bebrejdes for,
at de danske oversættelser af forslag til beslutning og betænkning er præget af kildeteksten,
hvad angår sætningslængde og hypotakse. Det er derimod de standardopbygninger, EU har
accepteret for de pågældende genrer, der er medvirkende til, at de danske udgaver ikke
tydeliggør de konventionelle forskelle, der er mellem dansk og spansk. Dette skal dog ikke
tolkes således, at oversætterne slet ikke kan bebrejdes. Analyserne har nemlig vist, at der i
forbindelse med oversættelse fra spansk til dansk kan foretages flere tilpasninger af teksten, så
den i højere grad lever op til de tendenser og konventioner, der kendetegner det danske sprog
og den germanske syntaks. Disse tilpasninger foretages efter min mening ikke i tilstrækkelig
høj grad.
60
5. Konklusion
Formålet med dette speciale har været at beskrive oversættelsesteori og -strategier samt
undersøge, hvad der kendetegner oversættelse inden for Den Europæiske Union. Jeg har
arbejdet ud fra en hypotese om, at EU-oversættere følger fastsatte retningslinjer for
oversættelse, som medfører, at kildeteksten oversættes direkte til målteksten, uden at der
foretages tilpasninger i henhold til målsprogets tendenser og konventioner. For at kunne
bekræfte eller afkræfte denne hypotese har jeg beskrevet teoretiske aspekter vedrørende
oversættelsesteori, oversættelsesstrategier og genreteori. Derefter har jeg beskrevet teori
vedrørende sprogpolitik og analyseret tre af EU’s sprogpolitikker. Afslutningsvis har jeg
analyseret 16 EU-dokumenter.
Kapitel 2 har vist, at det er muligt at betragte oversættelse ud fra henholdsvis en lingvistisk og
en funktionel tilgang. Den lingvistiske tilgang til oversættelse fokuserer hovedsageligt på
kildeteksten, mens fokus i højere grad er lagt på målteksten i forbindelse med den funktionelle
tilgang. Når en tekst skal oversættes, bør oversætteren være bevidst om forskellige
oversættelsesstrategier. Undersøgelsen af kontrastive elementer mellem spansk og dansk har
vist, at der findes en række sprogtypologiske, konventionelle og tendentielle forskelle mellem
de to sprog. Spansk er grundlæggende et exocentrisk sprog, der tilhører den romanske
sprogfamilie, og som tenderer mod nominalstil og en hypotaktisk sætningsstruktur. Dansk
tilhører derimod den germanske sprogfamilie, og der er tale om et endocentrisk sprog, der er
karakteriseret ved verbalstil og paratakse. Kapitel 2 har ligeledes belyst, at selve overførslen
og de oversættelsesstrategiske valg bør ses i sammenhæng med den pågældende genre, idet
genrekonventioner og trækstrukturer kan have indflydelse på, hvordan kildeteksten skal
gengives til målteksten. Disse konventioner kan være reguleret i form af en nedskreven
sprogpolitik.
Kapitel 3 blev først indledt af en teoretisk beskrivelse af sprogpolitik, og det kunne slås fast,
at en sprogpolitik kan anskues ud fra en interlingval eller en intralingval vinkel. Den
interlingvale sprogpolitik omhandler flere sprog, og ved denne sprogpolitik defineres, hvilke
sprog der skal anvendes i hvilke sammenhænge. I specialet har jeg analyseret EU’s
interlingvale sprogpolitik, som fremgår af ”Rådets forordning nr. 1”.
61
Ifølge denne forordning har EU på nuværende tidspunkt 21 officielle sprog, hvorfor der er tale
om multisproglighed og en flersproget institution. Alle sprogversioner har samme gyldighed,
og bestemmelser, der er indeholdt i et dokument, kan først træde i kraft, når dokumentet
forefindes på alle 21 sprog. Det er en af de primære grunde til, at oversættelse spiller en stor
rolle inden for en institution som Den Europæiske Union. Nøgleord i forbindelse med
oversættelse af EU-dokumenter er lighed mellem alle sprogversioner og standardisering, og
ækvivalens prioriteres dermed højt. I modsætning til den interlingvale sprogpolitik omhandler
en intralingval sprogpolitik kun ét sprog, og en sådan sprogpolitik indføres ofte for at skabe
en mere ensartet kommunikation udadtil samt opnå bedre kommunikative vaner. Analysen af
EU’s intralingvale sprogpolitik ”Fight the Fog” har vist, at EU er opmærksom på, at det er
vigtigt at henvende sig til omverdenen på et klart, præcist og forståeligt sprog. ”Fight the
Fog”-kampagnens hovedformål er at få tekstproducenter og oversættere til at fjerne ”tågen”,
og den opfordrer til korte sætninger, aktivform, verbalstil og til at undgå ”false friends”.
En anden af EU’s intralingvale sprogpolitikker udgøres af en interinstitutionel aftale kaldet
”Fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse”. Formålet med denne
aftale er at forbedre kvaliteten af EU-dokumenterne, så de bliver lettere at forstå og læse.
Hovedpointen i sprogpolitikken er, at teksterne bør affattes klart, enkelt og præcist, således at
misforståelser ikke opstår. Terminologien skal anvendes konsekvent, og lange og
komplicerede sætninger bør undgås. Et vigtigt punkt i sprogpolitikken er det, der angiver, at
retsakter skal opstilles efter en standardstruktur, som skal følges af såvel tekstproducenter som
oversættere. Oversætternes frihed med henblik på syntaktiske ændringer og tilpasninger
begrænses dermed.
I kapitel 4 har jeg analyseret 16 EU-dokumenter, der udgøres af henholdsvis forslag til
beslutning, betænkning og forespørgsel. Analyserne har vist, at syntaktiske ændringer og
tilpasninger i højere grad kan og bør foretages i de danske forslag til beslutning og
betænkninger. I forbindelse med disse to genrer følges kildeteksten nærmest slavisk med
hensyn til sætningslængde og hypotakse, hvorfor der mere eller mindre er tale om semantiske
oversættelser. Det er dog ikke umiddelbart de danske oversættere, der kan bebrejdes for de
manglende syntaktiske tilpasninger.
62
Det skyldes i højere grad de standardformularer, som EU har valgt for de danske dokumenter.
Det skal dog nævnes, at standardformularerne kan ændres, men at denne beslutning skal
træffes på højere plan. Jeg har i forbindelse med analyserne foreslået forskellige ændringer af
disse standardformularer. Med en forholdsvis lille indsats er det muligt at ændre
standardopbygningerne for de danske forslag til beslutning og betænkninger, så de i højere
grad bliver tilpasset de konventioner og tendenser, der er kendetegnende for det danske sprog
samtidig med, at det bliver nemmere at leve op til de råd og anbefalinger, der er fastsat i EU’s
intralingvale sprogpolitikker.
Analysen af forespørgslerne har vist, at denne genre ikke er forbundet med de samme
vanskeligheder, hvilket hovedsageligt skyldes, at standardopbygningen er mere enkel
samtidig med, at sætningerne generelt er kortere. Analyserne har også vist, at de danske
oversættere har mulighed for at foretage og foretager tilpasninger i henhold til de
konventionelle forskelle mellem spansk og dansk. Sådanne ændringer er blandt andet
foretaget med henblik på sætningslængde, verbalstil og paratakse. Dette er dog ikke
ensbetydende med, at yderligere tilpasninger ikke kan foretages. Jeg har blandt andet
fremhævet eksempler, hvor de danske oversættere gengiver de spanske nominaliseringer til
dansk, hvilket rent stilistisk resulterer i en markeret tekst. Ved i stedet at foretage en
denominalisering, er det muligt at vise det kontrastive element, der er mellem spansk og
dansk med hensyn til brugen af nominalstil og verbalstil.
Alt i alt kan min hypotese kun bekræftes delvist. Faktorer, der taler for en bekræftelse, er
blandt andet, at det i specialet er blevet belyst, at EU via en intralingval sprogpolitik har
indført faste retningslinjer for retsakters standardopbygning. Analyserne har vist, at de danske
forslag til beslutning og betænkninger, grundet denne standardopbygning, er struktureret på
en sådan måde, at der er tale om en relativt høj grad af afsmitning fra kildeteksten til
målteksten. Det er især på det syntaktiske plan, at konventionerne og tendenserne for dansk
sprogbrug nedprioriteres. Der er dog også punkter, der taler imod hypotesens gyldighed, og af
disse kan nævnes, at det af analyserne fremgår, at de danske oversættere har foretaget nogle
ændringer med hensyn til sætningslængde og verbalstil. Der er således ikke tale om en
konsekvent gengivelse af kildetekstens leksikalske strukturer til målteksten.
63
I forbindelse med analyserne er det dog blevet illustreret, at oversætterne kan og bør foretage
yderligere tilpasninger ved evt. at foretage en denominalisering. En sådan beslutning skal
nemlig ikke træffes på højere plan, og dermed er der altså ingen faste retningslinjer eller
sprogpolitiske bestemmelser, der hindrer tilpasninger såsom kortere sætninger, verbalstil og
paratakse i de analyserede tekster.
Analyserne har grundlæggende vist, at det ikke kun er de fastsatte retningslinjer for
standardformularerne, der er medvirkende til den relativt høje grad af afsmitning fra
kildeteksten. De danske oversættere bærer også en del af skylden, eftersom deres til tider
manglende anvendelse af lokale oversættelsesstrategier ligeledes er medvirkende til, at
målteksten er præget af kildeteksten. De præskriptive retningslinjer, der er fastsat for de
danske standardformularer, er blandt andet skyld i, at de proskriptive aspekter, der er
formuleret i de intralingvale sprogpolitikker, er svære at overholde i praksis. Det kan derfor
kun undre, at EU ikke har revideret de danske standardformularer for såvel bindende som
ikke-bindende retsakter, når nu unionen har brugt så mange ressourcer på at udarbejde
sprogpolitikker, der skal virke kommunikationsoptimerende.
64
6. Resumen
La traducción es una disciplina cada vez más necesaria en el mundo globalizado. Sin
embargo, no es una disciplina fácil, puesto que una buena traducción presupone entender el
texto y conocer las diferencias entre los idiomas en cuanto a tipologías lingüísticas,
convenciones y tendencias.
El objetivo de esta tesina es el de describir diferentes estrategias de traducción e investigar las
normas en materia de traducción dentro de la Unión Europea. La presente investigación se
basa en la hipótesis siguiente: La Unión Europea ha fijado unas directrices para la traducción
que implican que los traductores no utilicen las estrategias relevantes para adaptar el texto al
nuevo grupo receptor. Para confirmar o negar la validez de la hipótesis se investigan factores,
tales como las estrategias generales de traducción, la teoría de género y las características de
la política lingüística.
El capítulo 2 ofrece un repaso de la teoría y las estrategias de traducción. También ilustra las
diferencias convencionales y tendenciales entre el español y el danés. Resulta que el español
se caracteriza por el uso de nominalizaciones y frases subordinadas mientras que el danés está
caracterizado por el estilo verbal y frases coordinadas. El capítulo 2 también describe de
manera breve los aspectos relacionados con la teoría de género.
El capítulo 3 se divide en dos partes. La primera parte describe los aspectos teóricos
relacionados con la política lingüística y distingue entre el nivel interlingüístico e
intralingüístico. El nivel interlingüístico tiene que ver con las relaciones entre las lenguas
mientras que el nivel intralingüístico trata de recomendaciones y regulaciones dentro de una
lengua. Muchas organizaciones e instituciones formulan su propia política lingüística con el
fin de mejorar la comunicación escrita, y la Unión Europea no es una excepción. La UE
cuenta con una política interlingüística formulada en el “Reglamento no 1 del Consejo”.
Según este reglamento la UE cuenta con 21 lenguas oficiales en la actualidad, y todos los
textos de alcance general se redactan en todas esas lenguas. Por eso, la traducción juega un
papel importante dentro de la UE, y palabras claves en este aspecto son versiones lingüísticas
concordantes así como estandardización.
65
La Unión Europea también ha formulado diferentes políticas intralingüísticas, entre ellas, la
campaña “Fight the Fog” lanzada para promover que el personal de la Comisión escribiera
con claridad. El acuerdo interinstitucional llamado “Directrices comunes sobre la calidad de la
redacción de la legislación comunitaria” constituye otra política intralingüística de la UE. El
objetivo principal de este acuerdo es mejorar la calidad de los textos legislativos mediante una
formulación clara, sencilla y precisa. Un punto de especial relevancia e importancia es el que
determina que todos los actos comunitarios de alcance general tienen su propia estructura
modelo que los redactores y traductores deben seguir y respetar.
En la última parte de esta tesina, o sea, en el capítulo 4, se han analizado 16 documentos de la
Unión Europea. La lengua original de los documentos es el español y la lengua de traducción
es el danés. Los documentos se componen de 2 propuestas de resolución, 3 informes y 11
preguntas. Los análisis de las propuestas de resolución y los informes, respectivamente, han
demostrado que los documentos daneses han sido traducidos sin la aplicación de las
estrategias de traducción relevantes. Sobre todo sería recomendable hacer cambios y
adaptaciones con respecto a la sintaxis. No obstante, debido a la estructura modelo, los
traductores daneses no pueden cambiar la estructura de los textos lo cual limita su posibilidad
de hacer adaptaciones estilísticas y sintácticas. En general, los traductores siguen la sintaxis
de la lengua original por lo que las traducciones no están conformes a las convenciones y
tendencias que caracterizan el lenguaje danés. En los análisis he propuesto varios cambios de
la estructura modelo danesa y mis modificaciones sobre todo están basadas en las versiones
lingüísticas suecas.
Sin embargo, los análisis de las preguntas han demostrado que estos textos no presentan las
mismas dificultades. Esto se debe al hecho de que las preguntas son más cortas y están
redactadas en un lenguaje más simple. Cabe destacar que los análisis también han revelado
que los traductores daneses hacen unas adaptaciones lingüísticas, sin embargo, sería preferible
hacer aún más con respecto a frases cortas y coordinadas así como al estilo verbal. Por lo
tanto, no puedo ni confirmar ni negar totalmente la hipótesis. Por un lado son las directrices
fijadas en las políticas lingüísticas las que limitan la posibilidad de hacer adaptaciones
sintácticas.
66
Por el otro, los traductores daneses pueden hacer un mayor esfuerzo para adaptar la traducción
a las tendencias y convenciones que caracterizan el lenguaje danés, por lo que sería posible
ilustrar los elementos contrastivos entre el español y el danés.
67
Litteratur
Baron, Irène og Herslund, Michael (2003). ”Leksikon”. I Korzen, Iørn og Lundquist, Lita
(red.) (2003). Sprogtypologi og oversættelse. Endocentriske og exocentriske sprog.
Handelshøjskolen i København.
Bergenholtz, Henning; Bisgaard, Jonna; Lauritsen, Majken Brunsborg og Wichmann, Kamilla
Kvist (2003). ”Sprogpolitik: So ein Ding müssen wir auch haben”. I Hermes, Journal of
Linguistics vol. nr. 31, 2003, 135-165.
Bergenholtz, Henning (2003). ”Bryder Dansk Sprognævn den danske sproglov? Sprogpolitik i
teori og praksis”. Från Närpesdialekt till EU-svenska. Festskrift till Kristina Nikula, udg. af
Harry Lönnroth. Tammerfors. I Tampere University Press 2003, 17-31.
Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (2004). Política lingüística: Conceptos y definiciones.
Printet den 21/2-06 fra:
http://www.cttic.org/ACTI/Henning_Bergenholtz_y_Sven_Tarp_Politicalinguistica.pdf
Bergenholtz, Henning (2005). Foredrag afholdt den 4. november 2005. Handelshøjskolen i
Århus.
Bhatia, Vinay K (1997). “Translating Legal Genres”. I Trosborg, Anna (red.) (1997). Text
Typology and Translation. Benjamins translation library.
Comrie, Bernard (1989). Language universals and linguistic typology. Basil Blackwell.
Dalsgaard, Anne (2005). ”Sprog er kommet i front i EU”. I Kom Magasinet (2005).
Magasinet for kommunikation og sprog, nr. 10, november. Oversættelse. Forbundet
kommunikation og sprog, København, 16-18.
Davidsen-Nielsen, Niels (2003). Dansk Sprognævns retningslinjer for en dansk sprogpolitik.
Dansk Sprognævn. København. Printet den 28/2-06 fra:
http://www.dsn.dk/nfs/2003-2.htm
Dollerup, Cay (2001). ”Complexities of EU language work”. I Perspectives: studies in
translatology (2001) vol. nr. 9:4. Language work and the European Union. Multilingual
Matters LTD, England, 271-292.
EUa = Rådets forordning (EF) Nr. 920/2005 af 13. juni 2005. Den Europæiske Unions
Tidende. Den Europæiske Union. Printet den 23/4-06 fra:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2005/l_156/l_15620050618da00030004.pdf
EUb = Traktat om oprettelse af det Europæiske Fællesskab. Anden del – unionsborgerskab.
Eur-Lex. Den Europæiske Union. Printet den 23/4-06 fra:
http://europa.eu.int/eur-lex/da/accessible/treaties/da/livre203.htm#content
EUc = Fight the Fog. Europa-Kommissionen. Den Europæiske Union. Printet den 29/5-06
fra: http://ec.europa.eu/comm/translation/en/ftfog/index.htm
68
EUd = Fight the Fog – write clearly. Europa-Kommissionen. Den Europæiske Union. Printet
den 29/5-06 fra:
http://ec.europa.eu/translation/writing/clear_writing/fight_the_fog_en.pdf
EUe = Interinstitutionel aftale af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for kvaliteten af
EF-lovgivningens affattelse. Eur-Lex. Den Europæiske Union. Printet den 23/4-06 fra:
http://europa.eu.int/eur-lex/da/accessible/treaties/da/livre605.htm
EUf = Fælles praktisk vejledning for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
til alle, der arbejder med affattelse af lovtekster i EU’s institutioner. Eur-Lex. Den
Europæiske Union. Printet den 23/4-06 fra:
http://eur-lex.europa.eu/da/techleg/pdf/da.pdf
EUg = Guía práctica común del Parlamento Europeo, del Consejo y de la Comisión
dirigida a las personas que contribuyen a la redacción de los textos legislativos en las
instituciones comunitarias. Eur-Lex. Den Europæiske Union. Printet den 23/4-06 fra:
http://eur-lex.europa.eu/es/techleg/pdf/es.pdf
EUh = Europaparlamentets, Rådets och Kommissionens gemensamma praktiska handledning
för personer som deltar i utformningen av lagtexter inom gemenskapens institutioner. EurLex. Den Europæiske Union. Printet den 4/8-06 fra:
http://eur-lex.europa.eu/sv/techleg/pdf/sv.pdf
EUi = Europa-Parlamentet: Forretningsorden. Den Europæiske Union. Printet den 23/7-06
fra:
http://europa.eu.int/eurlex/lex/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31997Q0219(01):DA:NOT
EUj = Beslutningsprocessen i EU. Den Europæiske Union. Printet den 15/8-06 fra:
http://europa.eu/institutions/decision-making/index_da.htm
EUk = Mange tungemål – én familie. Sprogene i EU. (2004) Europa-Kommissionen,
Publikationskontoret. Den Europæiske Union. Printet den 25/3-06 fra:
http://ec.europa.eu/publications/booklets/move/45/da.pdf
Herslund, Michael (2003). ”Sprogtypologi”. I Korzen, Iørn og Lundquist, Lita (red.) (2003).
Sprogtypologi og oversættelse. Endocentriske og exocentriske sprog. Handelshøjskolen i
København.
Holm, Lis (1994). Oversættelsesteori og praksis. Systime.
Hvidbog (2003). = Hvidbog om erhvervsliv, sprogpolitik og konkurrenceevne. Dansk Selskab
for Fagsprog og Fagkommunikation (DSFF). København.
69
Jarvad, Pia (2001). Det danske sprogs status i 1990’erne – med særlig henblik på domænetab.
Nordisk Ministerråd, København. Printet den 4/6-06 fra:
http://www.siu.no/vev.nsf/d48a0ecf27ae054dc1256f630063e8d7/7b367fc353748c94c1256bc
a002a135e/$FILE/ATTW04ZL/Utredning%20fr%C3%A5n%20Pia%20Jarved%20%20Danmark.doc
Karker, Allan (1993). Dansk i EF – en situationsrapport om sproget. Nordisk
Språksekretariats Skrifter 16, Gads Forlag.
Karker, Allan (1997). Mishandler EF det danske sprog? Printet den 4/8-06 fra:
http://ec.europa.eu/translation/reading/articles/pdf/1997_01_tt_karker.pdf
Kelstrup, Søren (2001). Introduktion til typologi. Institut for Almen og Anvendt
Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Printet den 17/4-06 fra:
http://www.cphling.dk/depart/typologi.pdf
Korzen, Iørn (2003a). ”Fleksion”. I Korzen, Iørn og Lundquist, Lita (red.) (2003).
København.
Korzen, Iørn (2003b). ”Tekststruktur i oversættelse”. I Korzen, Iørn og Lundquist, Lita (red.)
(2003). Sprogtypologi og oversættelse. Endocentriske og exocentriske sprog.
Handelshøjskolen i København.
Koskinen, Kaisa (2001). “How to research EU translation?”. I Perspectives: studies in
Kulturministeriet (2003). Sprog på spil – et udspil til en dansk sprogpolitik. Kulturministeriet.
København. Printet den 1/5-06 fra:
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Sprog_paa_spil.pdf
Lassen, Inger og Tarp, Gertrud (1993). Sprogrevision og oversættelseskritik. Aalborg
Universitetscenter.
Laursen, Anne Lise (2006). Oversættelsesstrategier. Handelshøjskolen i Århus.
Lundquist, Lita (1997). Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og
pragmatisk perspektiv. Samfundslitteratur, København.
Lundquist, Lita (2003). ”Oversættelse”. I Korzen, Iørn og Lundquist, Lita (red.) (2003).
København.
Lönnroth, Karl-Johan (2005). Opbygning af et flersproget Europa. Europa-Kommissionens
Generaldirektorat for Oversættelse. Kommunikations- og sprogforum. København, den 6.
oktober 2005. Printet den 25/3-06 fra:
http://ec.europa.eu/translation/reading/articles/pdf/20051006_copenhagen_kjl_da.pdf
70
Newmark, Peter (1981). Approaches to translation. Pergamon Press. Oxford.
Newmark, Peter (1988). A textbook of translation. Prentice Hall International.
Nida, Eugene (1964). Toward a science of translating. E. J. Brill, Leiden.
Nord, Christiane (1991). Text Analysis in Translation. Theory, Methodology, and Didactic
Application of a Model for Translation-Oriented Text Analysis. Rodopi B.V. Amsterdam –
Atlanta.
Nord, Christiane (1997). Translating as a Purposeful Activity. Functionalist Approaches
Explained. St. Jerome Publishing. Manchester.
Palsbro, Lene (2003). ”Genre – sig tekstens navn”. I Jensen, Elisabeth Halskov & Olesen,
Jenny Anneberg (red.) (2003). Tekstens univers – en introduktion til tekstvidenskab. Forlaget
Klim.
Pedersen, Viggo Hjørnager (1994). ”Oversættelsesvidenskab”. I Pedersen, Viggo Hjørnager
og Krogh-Hansen, Niels (red.) (1994). Oversættelseshåndbogen. Munksgaards sprogserie.
Politikens Nudansk Ordbog (2001). Politikens Forlag.
Schäffner, Christina (2003). ”Translation and intercultural communication: similarities and
differences”. I Studies in Communication Sciences 3/2 (2003), Aston University, Birmingham,
79-107.
Smith, Viktor (1993). “To slags manglende ækvivalens”. I Herslund, Michael og Wegener,
Helle (1993). Oversættelse. Ark 67. Sproginstitutternes Arbejdspapir. Handelshøjskolen i
København.
Trosborg, Anna (1997a). ”Introduction”. I Trosborg, Anna (red.) (1997). Text Typology and
Translation. Benjamins translation library.
Trosborg, Anna (1997b). “Text Typology: Register, Genre and Text Type”. I Trosborg, Anna
(red.) (1997). Text Typology and Translation. Benjamins translation library.
Trosborg, Anna (1997c). “Translating Hybrid Political Texts”. I Trosborg, Anna (red.) (1997).
Text Typology and Translation. Benjamins translation library.
Vinay, Jean-Paul og Darbelnet, Jean (1995). Comparative stylistics of French and English. A
methodology for translation. Benjamins translation library.
Wagner, Emma; Bech, Svend og Martínez, Jesús M (2001). Translating for the European
Union Institutions. St. Jerome Publishing.
Wagner, Emma (2001). “Translation in the EU machinery”. I Perspectives: studies in
71
Wikipedia: Ombudsmand. Wikipedia. Den frie encyklopædi. Printet den 8/8-06 fra:
http://da.wikipedia.org/wiki/Ombudsmand
Witte, Heidrun (2000). Die Kulturkompetenz des Translators: Begriffliche Grundlegung und
Didaktisierung. Stauffenburg Translation, Tübingen.
72
Bilagsoversigt
Bilag vedlagt i separat mappe
Bilag
EU-dokument
Internet
1A
Forslag til beslutning
B6-0307/2005
http://www.europarl.europa.eu/registre/seance_ pleniere/textes_
deposes/prop_resolution/2005/0307/P6_B(2005)0307_DA.pdf
1B
Propuesta de resolución
B6-0307/2005
deposes/prop_resolution/2005/0307/P6_B(2005)0307_ES.pdf
1C
Förslag till resolution
B6-0307/2005
deposes/prop_resolution/2005/0307/P6_B(2005)0307_SV.pdf
2A
Forslag til beslutning
B6-0144/2006
http://www.europarl.europa.eu/registre/seance_pleniere/textes_
deposes/prop_resolution/2006/0144/P6_B(2006)0144_DA.doc
2B
Propuesta de resolución
B6-0144/2006
http://www.europarl.europa.eu/registre/seance_pleniere/textes_
deposes/prop_resolution/2006/0144/P6_B(2006)0144_ES.doc
3A
Betænkning
A6-0387/2005
http://www.europarl.europa.eu/registre/seance_pleniere/textes
_deposes/rapports/2005/0387/P6_A(2005)0387_DA.pdf
3B
Informe
A6-0387/2005
_deposes/rapports/2005/0387/P6_A(2005)0387_ES.pdf
4A
Betænkning
A6-0035/2006
_deposes/rapports/2006/0035/P6_A(2006)0035_DA.doc
4B
Informe
A6-0387/2005
_deposes/rapports/2006/0035/P6_A(2006)0035_ES.doc
5A
Betænkning
A6-0166/2005
_deposes/rapports/2005/0166/P6_A(2005)0166_DA.pdf
5B
Informe
A6-0166/2005
_deposes/rapports/2005/0166/P6_A(2005)0166_ES.pdf
5C
Betänkande
A6-0166/2005
_deposes/rapports/2005/0166/P6_A(2005)0166_SV.pdf
6A
Forespørgsel
P-3641/05
http://www.europarl.europa.eu/registre/
questions/ecrites/2005/3641/P6_QP(2005)3641_DA.doc
6B
Pregunta
P-3641/05
questions/ecrites/2005/3641/P6_QP(2005)3641_ES.doc
7A
Forespørgsel
P-3205/05
7B
Pregunta
P-3205/05
73
8A
Forespørgsel
E-0605/06
questions/ecrites/2006/0604/P6_QE(2006)0604_DA.doc
8B
Pregunta
E-0605/06
questions/ecrites/2006/0604/P6_QE(2006)0604_ES.doc
9A
Forespørgsel
H-0117/06
http://www.europarl.europa.eu/registre/questions/heure_
questions/2006/0117/P6_QH(2006)0117_DA.doc
9B
Pregunta
H-0117/06
questions/2006/0117/P6_QH(2006)0117_ES.doc
10A
Forespørgsel
H-0127/06
questions/2006/0127/P6_QH(2006)0127_DA.doc
10B
Pregunta
H-0127/06
questions/2006/0127/P6_QH(2006)0127_ES.doc
11A
Forespørgsel
E-0879/06
11B
Pregunta
E-0879/06
12A
Forespørgsel
E-0893/06
12B
Pregunta
E-0893/06
13A
Forespørgsel
E-0969/06
13B
Pregunta
E-0969/06
14A
Forespørgsel
E-2037/06
14B
Pregunta
E-2037/06
15A
Forespørgsel
E-2036/06
15B
Pregunta
E-2036/06
16A
Forespørgsel
P-2048/06
16B
Pregunta
P-2048/06
74
Bilag 1A
EUROPA-PARLAMENTET
2004

2009
Mødedokument
9.5.2005
B6-0307/2005
FORSLAG TIL BESLUTNING
på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af María del Pilar Ayuso González, María Esther Herranz García, Cristina
Gutiérrez-Cortines, Cristobal Montoro Romero
for PPE-DE-Gruppen
om tørken i Spanien
RE\566550DA.doc
DA
PE 357.386v01-00
DA
B6-0307/2005
Europa-Parlamentets beslutning om tørken i Spanien
Europa-Parlamentet,
− der henviser til EF-traktatens artikel 2 og 6, ifølge hvilke miljøbeskyttelseskrav skal
integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner på
forskellige områder med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling,
− der henviser til EF-traktatens artikel 174,
− der henviser til Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer (UNFCCC) fra december 1997 og Fællesskabets ratificering af Kyotoprotokollen den 4. marts 2002,
− der henviser til Kommissionens rapport om klimaændringerne og den europæiske
vanddimension,
− der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at frost og tørke i Spanien har ødelagt mange afgrøder fra frugttræer,
oliventræer, næringsrige græsser, gartneriprodukter og blomster, ligesom også
husdyravlen har lidt betydelige tab,
B. der henviser til, at perioden fra november 2004 til marts 2005 har været den tørreste i
Spanien siden 1947, og at den samlede vandmængde, der var akkumuleret i løbet af syv
måneder, pr. 31. marts lå 37% under det sædvanlige gennemsnit for denne periode,
C. der henviser til, at frosten fra januar til marts var den værste, der er blevet registreret i
Spanien i 20 år, og at den ødelagde millioner af oliventræer og medførte væsentlige tab
for andre landbrugsproduktioners vedkommende,
D. der henviser til, at efter frostperioden har der i Spanien været konstant tørke i april,
E. der henviser til, at procenternes tab i forbindelsen med den næste høst vil andrage over 2
mia. euro, og at konsekvensen af frosten vil være mærkbare i adskillige år for flere
landmænd, som ikke på kort sigt vil kunne genetablere produktionen, en situation, der er
særligt alvorlig for de arealer, hvor der dyrkes oliven, og at dette kræver drastiske indgreb
som alvorlige beskæringer eller rydning af nyplantninger, ligesom den er alvorlig for
frugtavlen,
F. der henviser til, at selv om olivendyrkerne vil modtage støtte, der er uafhængig af
produktionen fra den næste høst, udgør EF-tilskuddene kun en meget lille del af deres
indkomst og til, at sektoren har oplevet et kraftigt fald i produktionskapaciteten, ligesom
der i det kommende produktionsår vil ske et drastisk fald i høstudbytter i mange regioner,
G. der henviser til, at den fleksibilitet, der er indeholdt i den fælles markedsordning for frugt
og grøntsager i tilfælde af force majeure, må tages i brug,
PE 357.386v01-00
DA
2/5
RE\566550DA.doc
H. der henviser til, at frosten og tørken forværrer de tab, som husdyravlerne i Sydspanien er
blevet ramt af, eftersom dyrene for at undgå en større udbredelse af blue tongue ikke må
flyttes,
I. der henviser til, at brændstofkrisen har ført til en forøgelse af de omkostninger, som
landmændene må bære, hvad der forværrer situationen i de sektorer, der er ramt af frost og
tørke,
J. der henviser til, at den nationale støtte næppe kan kompensere for de tab, som de spanske
landmænd og husdyravlere er blevet påført,
K. der henviser til, at konsekvenserne af denne klimakatastrofe påvirker økonomien i store
områder og har nået historiske dimensioner med tabet af tusindvis af job til følge, hvoraf
mange udføres af indvandrere, der netop er ved at få lovliggjort deres situation,
L. der henviser til, at den vedvarende tørke på Den Pyrenæiske Halvø er en konsekvens af
klimaændringerne, og at EU endnu ikke har en samlet poltik for bekæmpelse af dette
fænomen, som vil kunne udgøre en risiko for vandforsyningen i mange regioner og
fremskynde ørkendannelsesprocessen,
M. der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur i sin anden rapport om
klimaændringernes virkninger i Europa erkender, at den globale opvarmning er mere
udtalt i Sydeuropa, og at dette vil kunne få alvorlige konsekvenser for Spanien som følge
af mere tørke, flere skovbrande og større risici for menneskers sundhed,
1. udtrykker sin solidaritet med landmænd og kvægavlere i Spanien og på Den Iberiske
Halvø som sådan, idet klimasituationen er ugunstig og generel;
2. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at iværksætte et nyt system for støtte til
landmændene som følge af de ekstreme klimabetingede ændringer i landbruget, der skal
omfatte indførelse af en model med EF-forsikringer til supplering af de eksisterende
nationale forsikringsordninger for at kompensere for tab af indkomst og
produktionskapacitet;
3. anmoder i denne forbindelse om en fremskyndelse af det pilotprojekt, der vedtoges som
led i budgetproceduren for 2005 om indførelse af en ordning med EF-forsikringer for at
kompensere for tab forårsaget af naturkatastrofer;
4. opfordrer Kommissionen til at frigøre midler fra Solidaritetsfonden for at afbøde de
skader, der er sket på produktionskapaciteten i et betydeligt antal regioner i betragtning af,
at frosten og tørken har påvirket levevilkårene og den økonomiske stabilitet i mange
områder;
5. går ind for at udvide de kriterier, der er opstillet for at få adgang til Solidaritetsfonden i
tilfælde af klimakatastrofer som led i de finansielle overslag for perioden 2007-2013;
6. opfordrer Kommissionen til at forbedre vilkårene for at få adgang til midlerne fra den
fælles landbrugspolitik ved
− at gøre ordningen for jordudtagning mere fleksibel
RE\566550DA.doc
3/5
PE 357.386v01-00
DA
− at tillade græsning på udtagne arealer
− en fritagelse for kravet om blomstring, før der kan ydes fællesskabsstøtte til
næringsrige græsser
− en fritagelse for det sædvanlige krav om udbytte af bælgplanter, for at der kan
udbetales direkte støtte samt mulighed for at anvende disse arealer til græsning
− en større anvendelse af interventionskorn for at kunne imødekomme behovet for
husdyrfoder
− fremrykning til september af udbetalingen af støtte under den fælles landbrugspolitik
7. anmoder om, at artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1433/2003 finder anvendelse på de
operationelle programmer for 2006 som led i den fælles markedsordning for frugt og
grøntsager for at sikre en mindsteværdi af den produktion, der afsættes, svarende til 65%
af værdien for den foregående referenceperiode;
8. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for
frugt og grøntsager i størst muligt omfang at anvende bestemmelserne om beregning af
EF-bidraget til de operationelle fonde i tilfælde af klimakatastrofer fleksibelt for i løbet af
en række på hinanden følgende produktionsår at se bort fra de faktureringstab, som
producentorganisationerne rammes af;
9. går desuden ind for en ændring af de operative programmer, så der kan tages hensyn til
produktionsomkostningerne til genplantning eller for at kompensere for en reduktion af de
planlagte investeringer;
10. går for så vidt angår citrussektoren og i betragtning af det forventede tab af en betydelig
del af høsten ind for at afskaffe sanktionerne for manglende overholdelse af aftalerne med
forarbejdningssektoren, eftersom frost er en force majeure, som der må tages hensyn til;
11. opfordrer Kommissionen til at tillade ydelse af særlige rentefrie lån og kreditter med
godtgørelse for flere kapitalafskrivninger og en indledende karensperiode;
12. anmoder Kommissionen om at iværksætte de ekstraordinære foranstaltninger, der er
fastsat i de fælles markedsordninger for de forskellige kødtyper for at holde husdyravlerne
skadesløse for, at dyrene ikke må flyttes som følge af blue tongue-sygdommen
13. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre særlige
fællesskabsbestemmelser med henblik på at tage højde for brændstofkrisen i landbruget,
og til at fremme anvendelsen af biobrændstoffer for at begrænse EU's betydelige
afhængighed af olie;
14. kræver flere midler til bekæmpelse af skovbrande og en klar fællesskabsstrategi til
bekæmpelse af dette fænomen, der forværres som følge af tørken;
15. anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport om formuleringen af en politik for
bekæmpelse af klimaændringernes virkninger;
PE 357.386v01-00
DA
4/5
RE\566550DA.doc
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den spanske
regering og de regionale myndigheder i de berørte regioner.
RE\566550DA.doc
5/5
PE 357.386v01-00
DA
Bilag 1B
PARLAMENTO EUROPEO

2004
2009
Documento de sesión
9.5.2005
B6-0307/2005
PROPUESTA DE RESOLUCIÓN
tras una declaración de la Comisión
presentada de conformidad con el apartado 2 del artículo 103 del Reglamento
por María del Pilar Ayuso González, María Esther Herranz García, Cristina
Gutiérrez-Cortines y Cristóbal Montoro Romero
en nombre del Grupo del PPE-DE
sobre la sequía en España
RE\566550ES.doc
ES
PE 357.386v01-00
ES
B6-0307/2005
Resolución del Parlamento Europeo sobre la sequía en España
El Parlamento Europeo,
– Vistos los artículos 2 y 6 del Tratado CE, según los cuales las exigencias de la protección
ambiental deben integrarse en las políticas de la Comunidad de diversos ámbitos, con
objeto de fomentar un desarrollo económico sostenible desde el punto de vista del medio
ambiente,
– Visto el artículo 174 del Tratado CE,
– Visto el Protocolo de Kyoto del Convenio Marco sobre el Cambio Climático de las
Naciones Unidas (UNFCCC) de diciembre de 1997 y la ratificación por la Comunidad del
Protocolo de Kyoto el 4 de marzo de 2002,
– Visto el informe de la Comisión sobre el cambio climático y la dimensión europea del
agua,
– Visto el apartado 2 del artículo 103 de su Reglamento,
A. Considerando que las heladas y la sequía han arrasado numerosos cultivos en España de
árboles frutales, olivares, plantas herbáceas, productos de la horticultura y flores y han
causado igualmente grandes perjuicios a la ganadería,
B. Considerando que el periodo de noviembre de 2004 a marzo de 2005 es el más seco
vivido por España desde 1947 y que, a fecha de 31 de marzo, el volumen de agua
acumulada en los últimos siete meses representaba un 37 % menos que la media habitual
en el mismo periodo,
C. Considerando que las heladas sufridas en el periodo de enero a marzo alcanzaron los
niveles más bajos registrados en 20 años en España y destruyeron las plantaciones de
millones de olivares y árboles frutales y ocasionaron importantes pérdidas a otras
producciones agrarias,
D. Considerando que, tras las heladas, el periodo de sequía ha persistido durante el mes de
abril en España,
E. Considerando que las pérdidas sufridas por los productores alcanzarán en la próxima
cosecha más de 2 000 millones de euros y que las consecuencias de las heladas se
prolongarán durante varios años para muchos agricultores que no podrán recuperar sus
producciones a corto plazo, situación especialmente grave en la superficie de olivar, que
requerirá intervenciones drásticas, como podas severas o arranques de plantaciones
jóvenes, y en el cultivo de árboles frutales,
F. Considerando que, aunque los oleicultores recibirán ayudas desacopladas de la producción
a partir de la próxima cosecha, las subvenciones comunitarias constituyen una parte muy
pequeña de sus ingresos y considerando que ese sector ha registrado una fuerte pérdida de
PE 357.386v01-00
ES
2/5
RE\566550ES.doc
capacidad productiva y que la cosecha se verá disminuida drásticamente en muchas
regiones durante la próxima campaña,
G. Considerando que hay que hacer uso de la flexibilidad prevista en la organización común
de frutas y hortalizas para hacer frente a casos de fuerza mayor,
H. Considerando que las heladas y la sequía agravan las pérdidas registradas por los
ganaderos en el sur de España debido a la inmovilización de los animales introducida para
evitar una mayor propagación de la enfermedad de la lengua azul,
I. Considerando que la crisis de los carburantes acentúa los costes que deben asumir los
agricultores, empeorando la situación de los sectores afectados por las heladas y la sequía,
J. Considerando que las ayudas nacionales apenas compensan las pérdidas sufridas por los
agricultores y ganaderos españoles,
K. Considerando que las consecuencias de esta catástrofe climática afectan a la economía de
amplias zonas, alcanzando dimensiones históricas con pérdida de miles de empleos,
muchos de ellos correspondientes a una población de inmigrantes en pleno periodo de
regularización,
L. Considerando que la sequía pertinaz en la península ibérica es consecuencia del cambio
climático y que la Unión Europea no dispone aún de una política integrada de lucha contra
ese fenómeno que puede poner en peligro el suministro de agua en amplias regiones y
acelerar el proceso de desertificación,
M. Considerando que en su informe nº 2 de 2004 sobre el impacto en Europa del cambio
climático la Agencia Europea de Medio Ambiente reconoce que el calentamiento del
planeta es más acusado en el sur de Europa y que ello podría entrañar repercusiones
severas para España debido al aumento de la sequía, de los incendios forestales y de los
riesgos para la salud humana,
1. Manifiesta su solidaridad con los agricultores y ganaderos españoles y de la península
ibérica en su conjunto pues la situación climática desfavorable es generalizada;
2. Pide a la Comisión Europea y a los Estados miembros que pongan en marcha un nuevo
sistema de apoyo a los agricultores destinado a hacer frente a los cambios climáticos
extremos en la agricultura, que comprenda la introducción de un modelo de seguros
comunitario o un mecanismo de compensación que complete los sistemas de seguros
nacionales ya existentes para hacer frente a pérdidas de renta y de capacidad de
producción;
3. Solicita, en este contexto, que se acelere el lanzamiento del proyecto piloto acordado en el
procedimiento presupuestario de 2005 para el establecimiento de un régimen de seguros
comunitario orientado a compensar catástrofes naturales;
4. Pide a la Comisión que libere recursos del Fondo de Solidaridad para paliar los daños
ocasionados a la capacidad productiva de amplias regiones, teniendo en cuenta que las
heladas y la sequía han afectado a las condiciones de vida y la estabilidad económica de
muchas zonas;
RE\566550ES.doc
3/5
PE 357.386v01-00
ES
5. Se pronuncia a favor de ampliar los criterios establecidos para el acceso a las ayudas del
Fondo de Solidaridad en caso de catástrofes climáticas, en el marco de las perspectivas
financieras para el periodo 2007-2013;
6. Pide a la Comisión Europea que mejore las condiciones para el acceso a las ayudas de la
Política Agrícola Común mediante
- la flexibilización del régimen de retiradas de tierras;
- la autorización del pastoreo en las tierras de retirada;
- la exención de la obligación de alcanzar la floración para la percepción de las ayudas
comunitarias a los cultivos herbáceos;
- la exención de la obligación habitual de aprovechamiento en grano de las leguminosas
para la percepción de las ayudas y la posibilidad de aprovechamiento directo de estas
tierras de cultivo para pasto;
- una mayor movilización de los cereales de intervención para satisfacer las necesidades
de alimentación del ganado;
- el anticipo al mes de septiembre de las ayudas de la Política Agrícola Común;
7. Solicita que, en el marco de la organización común de mercado de frutas y hortalizas, se
aplique a los programas operativos correspondientes a 2006 el apartado 4 del artículo 4
del Reglamento (CE) n° 1433/2003 para garantizar un valor mínimo de producción
comercializable del 65 % del valor correspondiente al anterior periodo de referencia;
8. Pide a la Comisión que, de cara a la reforma de la OCM de frutas y hortalizas, flexibilice
al máximo las normas para el cálculo de la contribución comunitaria a los fondos
operativos en caso de catástrofes climáticas, para no tener en cuenta durante varias
campañas sucesivas la pérdida de facturación que sufren las organizaciones de
productores;
9. Se manifiesta igualmente a favor de una modificación de los programas operativos con el
objeto de poder tener en cuenta los costes de producción para reposición de plantaciones o
para compensar una reducción de las inversiones previstas;
10. Es partidario, en el sector del limón y ante la previsible pérdida de una parte importante de
la cosecha, de eliminar las sanciones por incumplimiento de contrato con la industria de
transformación, ya que las heladas constituyen un caso de fuerza mayor que ha de ser
tenido en cuenta;
11. Pide a la Comisión que autorice la concesión de préstamos y créditos especiales con tipo
cero y bonificaciones de varias amortizaciones de capital y un periodo inicial de carencia;
12. Solicita a la Comisión que ponga en marcha las medidas excepcionales previstas en las
organizaciones comunes de mercado de las distintas carnes para compensar a los
ganaderos afectados por la inmovilización de los animales tras la enfermedad de la lengua
azul;
13. Urge a la Comisión a que estudie la introducción de una normativa comunitaria específica
que permita hacer frente a la crisis de los carburantes en agricultura y que potencie la
PE 357.386v01-00
ES
4/5
RE\566550ES.doc
utilización de biocarburantes, con el fin de reducir la elevada dependencia que tiene la
Unión Europea del petróleo;
14. Solicita mayores recursos para la lucha contra los incendios forestales y una estrategia
comunitaria debidamente articulada para combatir ese fenómeno, que se acentúa como
consecuencia de la sequía;
15. Pide a la Comisión que presente un informe para la puesta en marcha de una política
integrada de lucha contra los efectos del cambio climático;
17. Encarga a su Presidente que transmita la presente Resolución al Consejo y a la Comisión y
al Gobierno de España, así como a las autoridades regionales de las zonas afectadas.
RE\566550ES.doc
5/5
PE 357.386v01-00
ES
Bilag 2A
EUROPA-PARLAMENTET
2004

2009
Mødedokument
14.2.2006
B6-0144/2006
FORSLAG TIL BESLUTNING
jf. forretningsordenens artikel 113
af Josu Ortuondo Larrea
om Angolas 30-års-uafhængighedsdag
RE\602631DA.doc
DA
PE 369.605v01-00
DA
B6-0144/2006
Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om Angolas 30-års-uafhængighedsdag
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 113,
A. der henviser til, at der for fire år siden blev sat punktum for næsten 30 års krig, og at det
står klart, at der med held er skabt militær fred, selv om der endnu ikke er skabt varig fred
i Angola,
B. der henviser til, at præsident José Eduardo dos Santos' regerings gentagne udsættelser af
det første valg efter krigens afslutning har skabt mistillid og usikkerhed hos alle
oppositionens politiske kræfter, som offentligt har fordømt denne fremgangsmåde,
1. henstiller til de angolanske myndigheder klart og ufortøvet at fastsætte datoen for det
længe varslede demokratiske valg;
2. opfordrer de angolanske myndigheder til at sætte alle landets ressourcer og mekanismer
ind på at sikre, at valget afholdes med alle de demokratiske garantier, som almindelige,
direkte valg med lige, fri og hemmelig stemmeret kræver;
3. anmoder de angolanske myndigheder om at aktivere de redskaber, der giver
civilsamfundet mulighed for at etablere og udvikle sin kapacitet på lokalt plan med
henblik på reelt at kunne bidrage til fremme af fred og demokrati;
4. henstiller til de angolanske myndigheder at åbne mulighed for iværksættelse af lokale
initiativer, som vil bidrage til en alsidig meningsdannelse, uddannelse og fredelige
meningstilkendegivelser;
5. anmoder de angolanske myndigheder om at give internationale observatører tilladelse til
at være til stede for at overvåge, at valget afvikles normalt.
PE 369.605v01-00
DA
2/2
RE\602631DA.doc
Bilag 2B
PARLAMENTO EUROPEO

2004
2009
14.2.2006
B6-0144/2006
PROPUESTA DE RESOLUCIÓN
presentada de conformidad con el artículo 113 del Reglamento
por Josu Ortuondo Larrea
sobre el XXX Aniversario de la independencia de Angola
RE\602631ES.doc
ES
PE 369.605v01-00
ES
B6-0144/2006
Propuesta de resolución del Parlamento Europeo sobre el XXX Aniversario de la
independencia de Angola
–
Visto el artículo 113 de su Reglamento,
A. Considerando que hace cuatro años que se puso fin a cerca de treinta años de guerra y que
se puede afirmar que se ha logrado con éxito la paz militar, aunque Angola todavía no ha
conseguido una paz permanente,
B. Considerando que, tras la finalización de la guerra, los reiterados aplazamientos
anunciados por el Gobierno del Presidente de la República, José Eduardo dos Santos,
para establecer la primera cita electoral inducen a la desconfianza, la incertidumbre y la
denuncia pública por parte del conjunto de las fuerzas políticas de la oposición,
1.
Pide a las autoridades angoleñas que fijen de forma clara e inaplazable la fecha para las
largamente anunciadas elecciones democráticas;
2.
Pide a las autoridades angoleñas que activen todos los recursos y mecanismos del Estado
para que los comicios se celebren con todas las garantías democráticas que exige el
sistema de sufragio universal, libre, directo y secreto;
3.
Pide a las autoridades angoleñas que pongan en marcha los instrumentos que posibiliten
que la sociedad civil pueda establecer y desarrollar sus capacidades locales de forma que
se asegure realmente su papel en la profundización de la paz y la democracia;
4.
Pide a las autoridades angoleñas que permitan la puesta en marcha de iniciativas locales
que contribuyan a la pluralidad informativa, la formación y la pacificación de las
voluntades;
5.
Pide a las autoridades angoleñas que posibiliten la presencia de observadores
internacionales para que supervisen el normal discurrir del proceso electoral.
PE 369.605v01-00
ES
2/2
RE\602631ES.doc
Bilag 3A
EUROPA-PARLAMENTET
2004

2009
Mødedokument
ENDELIG
A6-0387/2005
2.12.2005
*
BETÆNKNING
om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3317/94 for
så vidt angår fremsendelse af ansøgninger om fiskerilicenser til tredjelande
(KOM(2005)0238 – C6–0201/2005 – 2005/0110(CNS))
Fiskeriudvalget
Ordfører: Carmen Fraga Estévez
RR\592691DA.doc
DA
PE 360.100v02-00
DA
PR_CNS_art51app
Tegnforklaring
*
**I
**II
***
***I
***II
***III
Høringsprocedure
flertal af de afgivne stemmer
Samarbejdsprocedure (førstebehandling)
Samarbejdsprocedure (andenbehandling)
flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning
flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre
den fælles holdning
Samstemmende udtalelse
flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der
omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7
Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling)
Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling)
Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling)
flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast
(Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede
retsgrundlag)
Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst
I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret,
med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de
tekniske tjenestegrene om elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der
foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller
manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af
de berørte tekniske tjenestegrene.
PE 360.100v02-00
DA
2/10
RR\592691DA.doc
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
............................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
BEGRUNDELSE ............................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
PROCEDURE …………………………………………………………………………………9
RR\592691DA.doc
3/10
PE 360.100v02-00
DA
PE 360.100v02-00
DA
4/10
RR\592691DA.doc
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE
BESLUTNING
om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3317/94 for så vidt
angår fremsendelse af ansøgninger om fiskerilicenser til tredjelande
(KOM(2005)0238 – C6–0201/2005 – 2005/0110(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0238)1,
– der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af
Parlamentet (C6–0201/2005),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6–0387/2005),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst,
Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens
forslag i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
1
Endnu ikke offentliggjort i EUT.
RR\592691DA.doc
5/10
PE 360.100v02-00
DA
BEGRUNDELSE
Indledning
Indgåelse af en fiskeriprotokol indebærer - fra vedtagelse af et eventuelt mandat eller
indledning af forhandlingerne - en række administrative foranstaltninger og bureaukratiske
formaliteter, som i praksis betyder en meget lang tidshorisont.
Som forklaret i Kommissionens begrundelse parafere parterne efter afslutningen af
forhandlingerne ud over protokollens nye ordlyd en brevveksling om midlertidig anvendelse
af den nye protokol, således at EF-fiskerfartøjerne ikke tvinges til at afbryde fiskeriet i
tidsrummet mellem den foregående protokols udløb og ikrafttrædelsen af den nye protokol.
Efter paraferingen igangsætter Kommissionens tjenestegrene den procedure, der skal føre til
et formelt forslag fra Kommissionen, som derefter forelægges Rådet med henblik på
vedtagelse. Denne procedure består af to dele:
a) et forslag til Rådets forordning, som kræver udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
b) et forslag til Rådets afgørelse, der fastsætter fordelingen af fiskerimulighederne
medlemsstaterne imellem og godkender brevvekslingen om midlertidig anvendelse af
protokollen.
Den nuværende situation og de vanskeligheder, der opstår
Denne procedure er blevet mere og mere tidskrævende, da den omfatter forskellige former for
administrativ behandling, som yderligere kompliceres af, at der skal foretages oversættelser til
EU's 21 officielle sprog (som i 2007 vil blive til 23), og at dette skal være afsluttet, inden
Kommissionen hører Parlamentet officielt.
Selve høringen af Parlamentet er også underkastet en række administrative og
planlægningsmæssige hensyn (udvalgsmødeplaner, som er vanskelige at ændre, ønsker fra
andre udvalg om at afgive udtalelse, de uundgåelige problemer med intern oversættelse og
revision samt mødeperiodernes i forvejen meget stramme dagsordener).
Alt dette (og ikke blot det forhold, at slutdatoen for forhandlingerne afhænger af tredjelande,
som Kommissionen anfører), bevirker sammen med de administrative og
planlægningsmæssige hensyn i forhold til den tredje involverede institution, Rådet, i de fleste
tilfælde, at ikke engang manøvren med midlertidig anvendelse af protokollen giver EFfiskerfartøjerne mulighed for at fiske uden afbrydelser i tidsrummet mellem en protokols
udløb og ikrafttrædelsen af den efterfølgende.
Disse afbrydelser, som i nogle tilfælde er af flere måneders varighed, påfører fiskerierhvervet
en række vanskeligheder, idet fartøjer og besætninger tvinges til at ligge stille, og markedet
ikke kan forsynes med fisk og fiskeriprodukter.
Analyse af forslaget og dets formål
For at undgå disse problemer og i erkendelse af, at midlertidig anvendelse i stadig flere
tilfælde ikke længere er en løsning, forelægger Kommissionen dette forslag til forordning,
PE 360.100v02-00
DA
6/10
RR\592691DA.doc
som har til formål at skabe mulighed for, at EU kan anmode tredjelande om at udstede
fiskerilicenser fra den dato, der er fastsat i brevvekslingen, selv om denne endnu ikke er
vedtaget af Rådet.
På denne måde undgås yderligere ventetid efter Rådets endelige vedtagelse af protokollen,
mens Kommissionen fremsender licensansøgningerne, og tredjelandene udsteder de
pågældende licenser, og derved kan fiskerflåden teoretisk set begynde sine aktiviteter, så snart
Rådets vedtagelse foreligger.
I betragtning af de gener, som enhver afbrydelse af fiskeriet betyder for virksomhederne, kan
ordføreren kun støtte Kommissionens forslag varmt og anmode om, at det hurtigst muligt
træder i kraft.
Men situationen er langt fra tilfredsstillende, og ordføreren slår til lyd for at finde en mere
stabil løsning, således at man undgår et skulle opfinde den ene midlertidige løsning efter den
anden. Først midlertidig anvendelse, nu fremrykning af licensudstedelserne, og hvad bliver
det næste, hvis der ikke findes en løsning på de langsommelige administrative mekanismer i
EU?
Når EU-borgere og -virksomheder klager over de bureaukratiske vanskeligheder, de
undertiden møder i tredjelande, så kan situationer som denne på ingen måde bidrage til at
forbedre vores image udadtil, for slet ikke at tale om de skader, som de direkte interesserede
parter påføres.
Man bør huske på, at forsinkelserne er af en sådan størrelsesorden, at retsakten undertiden
ikke vedtages så betids i Rådet, at fristen for første udbetaling af den finansielle modydelse
kan overholdes, hvilket i sig selv er beklageligt. Der kan imidlertid også opstå endnu større
skader, som f.eks. at tredjelandet bliver træt af at vente på betalingen og beslutter at
tilbagekalde EF-fiskerfartøjernes licenser, som det skete i Angola, hvorved der skabtes en
meget alvorlig situation.
Man bør desuden tænke på, at med undtagelse af tilfælde, hvor indledningen af
forhandlingerne er trukket for meget i langdrag, eller licenserne er udstedt med forsinkelser,
så er tredjelandet fuldstændig uden skyld i denne situation, men må alligevel lide under
konsekvenserne. Det får ingen finansiel modydelse. Det kan ikke iværksætte de
partnerskabsforanstaltninger, der er fastsat. Søfolk fra tredjelandet kan ikke påmønstre, og i
mange tilfælde lammes virksomheden i landingsområder, kølelagre og lokale
forarbejdningsvirksomheder, som er afhængige af forsyningerne fra EF-fiskerfartøjerne.
Ordførerens forslag: Aftale om nedbringelse af fristerne
Derfor foreslår ordføreren, at Europa-Parlamentet kontakter Kommissionen for at forsøge at
finde en formel, som via en indbyrdes aftale gør det muligt at fremskynde de processer, som
begge institutioner medvirker i, således at fristen mellem protokollens parafering og dens
vedtagelse i Rådet nedbringes mest muligt, samtidig med at såvel den midlertidige anvendelse
som den fremskyndede udstedelse af licenser alene bliver beskyttelsesmekanismer, der
anvendes i undtagelsestilfælde.
Det handler om at nå frem til en aftale om, at fiskeriprotokoller, så snart de kommer på
bordet, anbringes "i den øverste bakke", at de behandles uden ophold, og at formaliteterne
RR\592691DA.doc
7/10
PE 360.100v02-00
DA
nedbringes til et minimum, naturligvis under iagttagelse af de behørige
gennemsigtighedskrav. Ordføreren har rådført sig med Kommissionen, som har vist sig meget
åben over for at fastsætte maksimumfrister efter aftale med begge institutioner.
Dermed undgår man betydelige problemer for fiskerfartøjerne og for sektoren i tredjelandet
samt det indtryk, at EU, hvad bureaukrati og smøleri angår, i lige så høj grad er et
udviklingsland som mange af de lande, som vi ønsker at hjælpe med at blive bedre.
Konklusion
Med disse bemærkninger opfordrer ordføreren indtrængende Parlamentet til at godkende
Kommissionens forslag.
PE 360.100v02-00
DA
8/10
RR\592691DA.doc
PROCEDURE
Titel
Referencer
Dato for høring af EP
Korresponderende udvalg
Dato for meddelelse på
plenarmødet
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3317/94
for så vidt angår fremsendelse af ansøgninger om fiskerilicenser til
tredjelande
KOM(2005)0238 – C6-0201/2005 – 2005/0110(CNS)
16.6.2005
PECH
22.6.2005
Rådgivende udvalg
plenarmødet
Ingen udtalelse
Dato for afgørelse
Udvidet samarbejde
plenarmødet
Ordfører(e)
Dato for valg
Carmen Fraga Estévez
6.7.2005
Oprindelig(e) ordfører(e)
Forenklet procedure - dato for
afgørelsen
Anfægtelse af retsgrundlaget
Dato for udtalelse fra JURI
Ændring af bevillingsrammen
Dato for udtalelse fra BUDG
Høring af Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg – dato
for afgørelse på plenarmødet
Høring af Regionsudvalget - dato for
afgørelse på plenarmødet
Behandling i udvalg
Dato for vedtagelse
Resultat af den endelige afstemning
Til stede ved den endelige afstemning medlemmer
Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere
Til stede ved den endelige afstemning stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse
Bemærkninger (foreligger kun på ét
RR\592691DA.doc
15.9.2005
1.12.2005
unanimidad
1.12.2005
Elspeth Attwooll, Iles Braghetto, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas
Santos, Paulo Casaca, Giorgio Carollo, Carmen Fraga Estévez, Pedro
Guerreiro, Heinz Kindermann, Henrik Dam Kristensen, Rosa Miguélez
Ramos, Philippe Morillon, Neil Parish, Dirk Sterckx, Margie Sudre
Duarte Freitas, Francesco Musotto, Carl Schlyter
2.12.2005
...
9/10
PE 360.100v02-00
DA
sprog)
PE 360.100v02-00
DA
10/10
RR\592691DA.doc
Bilag 3B
PARLAMENTO EUROPEO

2004
2009
FINAL
A6-0387/2005
2.12.2005
*
INFORME
sobre la propuesta de Reglamento del Consejo que modifica el Reglamento
(CE) nº 3317/94 en lo relativo a la transmisión de las solicitudes de licencias de
pesca a los terceros países
(COM(2005)0238 – C6-0201/2005 – 2005/0110(CNS))
Comisión de Pesca
Ponente: Carmen Fraga Estévez
RR\360100ES.doc
ES
PE 360.100v02-00
ES
PR_CNS_art51app
Explicación de los signos utilizados
*
**I
**II
***
***I
***II
***III
Procedimiento de consulta
mayoría de los votos emitidos
Procedimiento de cooperación (primera lectura)
Procedimiento de cooperación (segunda lectura)
mayoría de los votos emitidos para aprobar la Posición Común
mayoría de los miembros que integran el Parlamento para
rechazar o modificar la Posición Común
Dictamen conforme
mayoría de los miembros que integran el Parlamento salvo en los
casos contemplados en los art. 105, 107, 161 y 300 del Tratado CE
y en el art. 7 del Tratado UE
Procedimiento de codecisión (primera lectura)
Procedimiento de codecisión (segunda lectura)
Procedimiento de codecisión (tercera lectura)
mayoría de los votos emitidos para aprobar el texto conjunto
(El procedimiento indicado se basa en el fundamento jurídico propuesto por
la Comisión.)
Enmiendas a un texto legislativo
En las enmiendas del Parlamento las modificaciones se indican en negrita y
cursiva. La utilización de la cursiva fina constituye una indicación para los
servicios técnicos referente a elementos del texto legislativo para los que se
propone una corrección con miras a la elaboración del texto final (por
ejemplo, elementos claramente erróneos u omitidos en alguna versión
lingüística). Estas propuestas de corrección están supeditadas al acuerdo de
los servicios técnicos interesados.
PE 360.100v02-00
ES
2/10
RR\360100ES.doc
ÍNDICE
Página
PROYECTO DE RESOLUCIÓN LEGISLATIVA DEL PARLAMENTO EUROPEO .......... 5
EXPOSICIÓN DE MOTIVOS................................................................................................... 6
PROCEDIMIENTO ................................................................................................................... 9
RR\360100ES.doc
3/10
PE 360.100v02-00
ES
PE 360.100v02-00
ES
4/10
RR\360100ES.doc
PROYECTO DE RESOLUCIÓN LEGISLATIVA DEL PARLAMENTO EUROPEO
sobre la propuesta de Reglamento del Consejo que modifica el Reglamento (CE) nº
3317/94 en lo relativo a la transmisión de las solicitudes de licencias de pesca a los
terceros países
(COM(2005)0238 – C6-0201/2005 – 2005/0110(CNS))
(Procedimiento de consulta)
– Vista la propuesta de la Comisión al Consejo (COM(2005)0238)1,
– Visto el artículo 37 del Tratado CE, conforme al cual ha sido consultado por el Consejo
(C6-0201/2005),
– Visto el artículo 51 de su Reglamento,
– Visto el informe de la Comisión de Pesca (A6-0387/2005),
1. Aprueba la propuesta de la Comisión;
2. Pide al Consejo que le informe, si se propone apartarse del texto aprobado por el
Parlamento;
3. Pide al Consejo que le consulte de nuevo, si se propone modificar sustancialmente la
propuesta de la Comisión;
4. Encarga a su Presidente que transmita la posición del Parlamento al Consejo y a la
Comisión.
1
Pendiente de publicación en el DO.
RR\360100ES.doc
5/10
PE 360.100v02-00
ES
EXPOSICIÓN DE MOTIVOS
Antecedentes
La materialización de un Protocolo de Pesca comprende, desde la adopción del mandato en su
caso, o desde el inicio de las negociaciones con el país tercero, una serie de actos
administrativos y trámites burocráticos que suponen en la práctica enfrentarse a un largo
calendario.
Como se explica en la Exposición de Motivos de la Propuesta de la Comisión, concluidas las
negociaciones las Partes rubrican, además del texto del nuevo Protocolo, un Canje de Notas
que permite su aplicación provisional. El objetivo de esta aplicación provisional es que las
actividades pesqueras de la flota comunitaria no se interrumpan entre la fecha de expiración
del Protocolo anterior y la entrada en vigor del nuevo.
Tras las rúbricas, la Comisión inicia el procedimiento necesario para elaborar la propuesta
formal de la Comisión que se transmite al Consejo para su adopción. Este procedimiento
consta de dos elementos:
a) una propuesta de Reglamento del Consejo, que necesita el dictamen del Parlamento
Europeo, y
b) una propuesta de Decisión de la Comisión en la que, además de fijar el reparto de las
posibilidades de pesca entre los Estados miembros se aprueba el Canje de Notas sobre la
aplicación provisional del Protocolo.
La situación actual y las dificultades que se presentan
En la actualidad, este procedimiento está llevando cada vez más tiempo, al incluir trámites
administrativos diversos cuya finalización además se ha complicado ante la necesidad de las
obligadas traducciones a las 21 lenguas oficiales de la UE (que en 2007 serán 23), y ello antes
de que la Comisión realice la consulta formal al Parlamento.
Producida la consulta nuestra Institución cuenta también con sus propios condicionantes
administrativos y de calendario (un calendario de reuniones de Comisión difíciles de
modificar, el deseo de otras Comisiones de dar su opinión, los inevitables problemas de
traducción y revisión interna y unos Órdenes del Día de las Sesiones Plenarias ya bastante
ajustados).
Todo ello (y no sólo el hecho de que la fecha del final de las negociaciones dependa del tercer
país, como indica la Comisión), más, a su vez, nuevamente los propios condicionantes
administrativos y de calendario de la tercera Institución implicada, el Consejo, hacen que
actualmente, en la mayoría de los casos, ni siquiera el "atajo" que supone la posibilidad de
aplicación provisional del Protocolo permita a la flota faenar sin interrupciones entre la
finalización de un Protocolo y el inicio del siguiente.
Estas interrupciones, algunas de varios meses de duración, entrañan toda una serie de
PE 360.100v02-00
ES
6/10
RR\360100ES.doc
dificultades para el sector pesquero, con barcos y tripulaciones en paro e imposibilidad de
surtir de productos a los compradores de los mercados comunitarios.
Objetivo y análisis de la Propuesta
Para tratar de evitar estos males, y visto que la aplicación provisional ha dejado de ser la
solución cada vez en más ocasiones, la Comisión presenta esta propuesta de Reglamento cuyo
objetivo es permitir que la Unión Europea pueda solicitar al tercer país que emita las licencias
que autorizan a la flota para faenar en la fecha prevista en el Canje de Notas, aún sin que se
haya producido la adopción por parte del Consejo.
De esta forma, se evita que, adoptado finalmente el Protocolo por el Consejo, se abra un
nuevo plazo de espera mientras la Comisión envía las solicitudes de licencia y el tercer país
las autoriza, con lo que flota podría comenzar a trabajar, teóricamente, en cuanto se
produjera el acto del Consejo.
Vistos los inconvenientes que entraña para las empresas cualquier interrupción de las faenas
de pesca, la ponente no puede sino apoyar calurosamente la propuesta de la Comisión y pedir
su entrada en vigor cuanto antes.
No obstante, la situación dista mucho de ser satisfactoria y la ponente aboga por encontrar una
solución más estable que evite tener que continuar inventando procedimientos provisionales
encadenados. Primero fue la aplicación provisional, ahora la emisión anticipada de licencias,
pero si no se encuentra una solución a los lentos mecanismos administrativos comunitarios
cabe preguntarse qué seguirá.
Cuando ciudadanos y empresas comunitarias se quejan de las dificultades burocráticas que
encuentran a veces en terceros países, situaciones cómo esta no contribuyen ni mucho menos
a mejorar nuestra imagen exterior amén de los perjuicios que causa a los interesados directos.
Hay que recordar que los retrasos están siendo de tal envergadura que a veces el acto del
Consejo ni siquiera llega a tiempo para poder cumplir con el primer pago de la contrapartida
financiera, lo cual es lamentable y eso cuando no supone perjuicios aún mayores, por ejemplo,
cuando el tercer país, harto de esperar el pago, decide retener las licencias a la flota, como
sucedió en el caso de Angola, creando una situación francamente grave.
Conviene tener en cuenta además, que excepto en el caso de que el proceso inicial de
negociaciones se haya alargado en demasía, o en los retrasos en la entrega de las licencias, el
tercer país es totalmente inocente de esta situación y, sin embargo, también paga las
consecuencias: no tiene acceso a la compensación financiera, no puede emprender las
acciones de partenariado previstas, los marineros del tercer país no pueden embarcarse y, en
muchos casos, se paralizan las actividades de las zonas de descarga, almacenes frigoríficos e
incluso empresas de transformación locales que dependen del suministro de la flota
comunitaria.
Propuestas de la ponente: Un compromiso para reducir los plazos
Por ello, como parte de este proyecto de informe, la ponente propone que el Parlamento
RR\360100ES.doc
7/10
PE 360.100v02-00
ES
Europeo inicie contactos con la Comisión para tratar de encontrar una fórmula que, mediante
un compromiso mutuo, permita agilizar los procesos que implican a ambas instituciones, de
forma que el plazo entre la rubrica del Protocolo y su aprobación por el Consejo se reduzca lo
más posible y con el objetivo de que tanto la aplicación provisional como la entrega
adelantada de licencias se conviertan en meros mecanismos de salvaguardia en casos
excepcionales.
Se trataría de buscar un compromiso según el cual siempre que llegue a la mesa un protocolo
de pesca pase de inmediato "a la bandeja de arriba", se aborde sin dilación y se reduzcan los
trámites al mínimo, todo ello, naturalmente, sin obviar ninguno de los obligados requisitos de
transparencia. La ponente ha consultado con la Comisión, que se ha mostrado muy receptiva a
establecer plazos límite pactados entre ambas Instituciones.
Con ello se evitarían considerables problemas a la flota y al sector de país tercero, así como la
impresión de que en lo que se refiere a burocracia y a morosidad, la UE es un país tan en vías
de desarrollo como muchos a los que pretendemos ayudar a mejorar.
Conclusión
Con las observaciones enunciadas la ponente insta a que el Parlamento dé su aprobación a la
Propuesta de la Comisión.
PE 360.100v02-00
ES
8/10
RR\360100ES.doc
PROCEDIMIENTO
Título
Propuesta de Reglamento del Consejo que modifica el Reglamento
(CE) nº 3317/94 en lo relativo a la transmisión de las
solicitudes de licencias de pesca a los terceros países
Referencias
Fecha de la consulta al PE
Comisión competente para el fondo
Fecha del anuncio en el Pleno
COM(2005)0238 – C6-0201/2005 – 2005/0110(CNS)
16.6.2005
PECH
22.6.2005
Comisión(es) competente(s) para
emitir opinión
Opinión(es) no emitida(s)
Fecha de la decisión
Cooperación reforzada
Ponente(s)
Fecha de designación
Carmen Fraga Estévez
6.7.2005
Ponente(s) sustituido(s)
Procedimiento simplificado − fecha de
la decisión
Impugnación del fundamento jurídico
Fecha de la opinión JURI
Modificación de la dotación financiera
Fecha de la opinión BUDG
Consulta al Comité Económico y
Social Europeo − fecha de la decisión
en el Pleno
Consulta al Comité de las Regiones −
fecha de la decisión en el Pleno
Examen en comisión
Fecha de aprobación
Resultado de la votación final
15.9.2005
1.12.2005
unanimidad
Miembros presentes en la votación
final
Elspeth Attwooll, Iles Braghetto, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas
Santos, Paulo Casaca, Giorgio Carollo, Carmen Fraga Estévez, Pedro
Guerreiro, Heinz Kindermann, Henrik Dam Kristensen, Rosa Miguélez
Ramos, Philippe Morillon, Neil Parish, Dirk Sterckx, Margie Sudre
Suplente(s) presente(s) en la votación
final
Suplente(s) (art. 178, apdo. 2)
presente(s) en la votación final
Fecha de presentación
Observaciones (datos disponibles en
Duarte Freitas, Francesco Musotto, Carl Schlyter
RR\360100ES.doc
1.12.2005
2.12.2005
...
9/10
PE 360.100v02-00
ES
una sola lengua)
PE 360.100v02-00
ES
10/10
RR\360100ES.doc
Bilag 4A
EUROPA-PARLAMENTET
2004

2009
Mødedokument
ENDELIG
A6-0035/2006
23.2.2006
*
BETÆNKNING
om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem
Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i
Mikronesiens Forenede Stater
(KOM(2005)0502 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS))
Fiskeriudvalget
Ordfører: Rosa Miguélez Ramos
RR\603959DA.doc
DA
PE 365.091v02-00
DA
PR_CNS_art83am
Tegnforklaring
*
**I
**II
***
***I
***II
***III
Høringsprocedure
Samarbejdsprocedure (førstebehandling)
Samarbejdsprocedure (andenbehandling)
Samstemmende udtalelse
flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der
omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7
Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling)
Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling)
Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling)
flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast
(Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede
retsgrundlag)
Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst
I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret,
med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de
tekniske tjenestegrene om elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der
foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller
manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af
de berørte tekniske tjenestegrene.
PE 365.091v02-00
DA
2/18
RR\603959DA.doc
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 2
BEGRUNDELSE ....................................................................................................................... 2
UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET ............................................................................. 2
UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET..................................................................... 2
PROCEDURE ............................................................................................................................ 2
RR\603959DA.doc
3/18
PE 365.091v02-00
DA
PE 365.091v02-00
DA
4/18
RR\603959DA.doc
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE
BESLUTNING
om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Det
Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens
Forenede Stater
(KOM(2005)0502 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2005)0502)1,
– der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2,
– der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for
Rådets høring af Parlamentet (C6-0353/2005),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og
Udviklingsudvalget (A6-0035/2006),
1. godkender forslaget til Rådets forordning som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til
medlemsstaternes og Mikronesiens Forenede Staters regeringer og parlamenter.
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
Ændringsforslag 1
Betragtning 2 a (ny)
(2a) Det er vigtigt at forbedre informeringen af Europa-Parlamentet, og Kommissionen bør derfor forelægge en årlig rapport om gennemførelsen af denne aftale.
Begrundelse
Formålet med dette ændringsforslag er at fremhæve, hvor vigtigt det er at give EuropaParlamentet tilstrækkelig information til at vurdere aftalen og kontrollere, hvorledes de nye
partnerskabsaftaler fungerer.
1
RR\603959DA.doc
5/18
PE 365.091v02-00
DA
Ændringsforslag 2
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a
I protokollens sidste gyldighedsår og
forud for indgåelse af en eventuel aftale
om dens fornyelse forelægger Kommissionen en rapport for Rådet og EuropaParlamentet om gennemførelsen af
aftalen.
Begrundelse
Inden der indgås nogen ny aftale, bør Kommissionen anmode myndighederne i den stat, som
den indleder forhandlinger med, om information. Kommissionen forelægger Parlamentet og
Rådet en generel evalueringsrapport på grundlag af denne information.
Ændringsforslag 3
Artikel 2 b (ny)
Artikel 2b
På grundlag af den i artikel 2a nævnte
rapport og efter høring af EuropaParlamentet giver Rådet i givet fald
Kommissionen et forhandlingsmandat
med henblik på vedtagelse af en ny
protokol.
Begrundelse
Kun på grundlag af evalueringsrapporten om gennemførelsen af fiskeriaftalen kan EuropaParlamentet og Rådet opfylde deres respektive forpligtelser.
Ændringsforslag 4
Artikel 2 c (ny)
Artikel 2c
Kommissionen informerer EuropaParlamentet og Rådet om gennemførelsen
af det flerårige sektorprogram og
gennemførelsesbestemmelserne hertil,
som er nævnt i artikel 5, stk. 2, i
protokollen.
PE 365.091v02-00
DA
6/18
RR\603959DA.doc
Begrundelse
Målrettede aktioner bliver stadig vigtigere ud fra både et finansielt og socialt synspunkt.
Derfor bør sektorprogrammet sendes til Parlamentet og Rådet.
RR\603959DA.doc
7/18
PE 365.091v02-00
DA
BEGRUNDELSE
I.
BESKRIVELSE AF FORSLAGET
Det vestlig Stillehav er et af de bedste områder i verden til tunfiskeri, og videnskabelige
undersøgelser viser, at fiskebestandenes almene tilstand er tilfredsstillende. Dette område har i
de seneste år været en af de vigtigste fiskepladser for EF's tunfiskerflåde. I det sydlige
Stillehav er der blevet taget initiativer til regionale aftaler til forbedring af
fiskeriforvaltningen, herunder Palau-aftalen om forvaltning af notfiskeriet.
Der er i øjeblikket otte lande som parter i denne aftale, nemlig Mikronesiens Forenede Stater,
Marshall-øerne, Kiribati, Papua Ny Guinea, Salomon-øerne, Palau, Nauru og Tuvalu. I
henhold til Palau-aftalen begrænses adgangen for notfartøjer, som ikke kommer fra området.
Antallet af notfartøjer med fiskelicens er på 205.
I dette vestlige Stillehavsområde har EFvindgået vigtige multilaterale aftaler om forvaltning
af fiskeriet. I 2001 gav Rådet Kommissionen mandat til at forhandle fiskeriaftaler med lande i
dette område med henblik på at skabe et netværk af fiskeriaftaler til EU's tunfiskerflåde i
lighed med det, der findes for Det Indiske Ocean. Som resultat af disse forhandlinger trådte
aftalen med Kiribati i kraft i 2003, derefter fulgte aftalen med Salomon-øerne, og der er håb
om, at der snart vil blive indgået en aftale med Papua Ny Guinea og Cook-øerne.
EF-tunfiskernes adgang til fiskepladsen i det centrale og vestlig Stillehav anses for et
betydeligt trumfkort for den langsigtede udvikling af EF's industrielle tunfiskeri.
Forhandlingerne med Mikronesiens Forenede Stater (MFS) fandt sted mellem slutningen af
2003 og begyndelsen af 2004. Teksten til partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske
Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri blev paraferet i Pohnpei
(Mikronesiens Forenede Stater) den 13. maj 2004. Denne aftale fastsætter
adgangsbetingelserne for europæiske tunfiskerfartøjer i MFS’s farvande og en ramme for
EF’s modydelse til MFS’s gennemførelse af en bæredygtig fiskeripolitik.
Protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen, hvori fiskerimulighederne og den finansielle
modydelse fastsættes, indgås i første omgang for en periode på tre år. Ifølge protokollen skal
MFS’s tildeling af fiskerimuligheder til EF-fartøjer endvidere være forenelig med de
forvaltningsbeslutninger, der træffes på regionalt plan af landene i den centrale del af det
vestlige Stillehav som led i Palau-aftalen om forvaltning af notfiskeriet i det vestlige
Stillehav. EF's fiskeriindsats i MFS’s eksklusive økonomiske zone (EEZ) skal være i tråd med
pålidelige og relevante vurderinger af tunbestanden baseret på videnskabelige kriterier,
herunder de videnskabelige undersøgelser, som Secretariat of the Pacific Community hvert år
foretager.
Med hensyn til EF’s fiskerimuligheder gives der tilladelse til, at EF fisker med 6 notfartøjer
og 12 langlinefartøjer med flydeline. Fra og med aftalens 2. år kan fiskerimulighederne
udvides på anmodning af EF, alt efter de forvaltningsbeslutninger, parterne i Palau-aftalen
og/eller andre kompetente regionale fiskeriorganer måtte træffe. Fiskerimulighederne kan
PE 365.091v02-00
DA
8/18
RR\603959DA.doc
også begrænses, hvis de kompetente forvaltningsorganer og -institutioner stiller krav herom
på grundlag af videnskabelige udtalelser.
Den samlede finansielle modydelse er fastsat til 559 000 EUR pr. år. Fra og med det andet år
kan modydelsen forhøjes med 65 000 EUR pr. år for hvert yderligere notfartøj, der udstedes
licens til. MFS har besluttet at anvende 18% af den årlige finansielle modydelse til at udforme
og gennemføre en sektorpolitik for fiskeriet med henblik på at fremme ansvarligt fiskeri i
landets farvande. Dette beløb forvaltes i overensstemmelse med de mål, som EF og MFS
opstiller efter fælles overenskomst.
Hvad angår overvågning og kontrol af fiskeriet, hedder det i bilaget til protokollen, at EFfiskerfartøjer fuldt ud skal overholde alle regionale bestemmelser (herunder et om et
fartøjsovervågningssystem (FOS)), der er fastsat i overensstemmelse med og under tilsyn af
Fiskeriagenturet for det Sydlige Stillehav (FFA).
EF-rederne skal betale en afgift på 15 000 EUR pr. notfartøj og 4 200 EUR for hvert
langlinefartøj. Desuden forpligtes EF-rederne til at påmønstre mindst én sømand pr. fartøj og
til at bidrage til et nationalt observatørprogram.
II.
ANALYSE AF FORSLAGET
Ordføreren anbefaler vedtagelse af det foreliggende forslag, og at man afventer, at begge
parter snarest muligt afslutter behandlingsproceduren, så forslaget kan træde i kraft, men hun
kan ikke lade være at nævne to spørgsmål, som er til skade for rederne, og som det ville være
hensigtsmæssigt at tage op til fornyet overvejelse en gang i fremtiden, når fiskeriaftalen
fornyes, nemlig
Langlinefartøjernes licensafgift: 4 200 EUR er et meget stort beløb og udgør en enorm
belastning for rederne. Afgiften for disse licenser bør sænkes til niveauet i andre aftaler med
f.eks. Salomon-øerne eller Seychellerne, hvor beløbet er fastsat til omkring 3 000 EUR
Påmønstring af sømænd: I mange tilfælde sker denne påmønstring ikke, fordi arbejdstagerne
i tredjelandet ikke betragtes som egnede til de opgaver, de skal udføre, eller fordi de ikke er
klar til at blive påmønstret. I disse tilfælde bliver "påmønstringen" til en forøgelse af
driftsomkostningerne for rederen og har reelt ikke noget med uddannelse af lokale sømænd at
gøre. Denne situation må ændres. Hvis der findes egnede og disponible sømænd i
tredjelandet, påmønstres de, og i modsat fald er der ingen grund til, at rederen skal betale for
sømænd, der kun findes "på papiret".
Endelig opfordrer Fiskeriudvalget Kommissionen til snarest muligt at gå i gang med at nå
frem til en aftale af regionalt tilsnit, især fordi Fiskeriagenturet for det Sydlige Stillehav, der
bl.a. omfatter de vigtigste lande i området, inden for rammerne af forhandlingerne har udtrykt
interesse i at formalisere en aftale af regional karakter med EF.
RR\603959DA.doc
9/18
PE 365.091v02-00
DA
1.2.2006
UDTALELSE fra Budgetudvalget
til Fiskeriudvalget
Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede
Stater
(KOM(2005)0502 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS))
Rådgivende ordfører: Helga Trüpel
KORT BEGRUNDELSE
EU har indgået i alt tre fiskeriaftaler med østaterne i det vestlige Stillehav - Kiribati (i kraft i
øjeblikket), Mikronesiens Forenede Stater (genstand for nærværende udtalelse) og
Salomonøerne (behandles også i EU-systemet i øjeblikket). De to sidstnævnte er de nye
"partnerskabsaftaler", mens aftalen med Kiribati er en klassisk fiskeriaftale.
Aftalen med Mikronesien er en ny aftale, som skal gælde i en niårig periode (sammenlignet
med en treårig periode for Salomonøerne). Protokollen svarer dog i meget høj grad til
protokollen i fiskeriaftalen med Salomonøerne.
Ifølge aftalen kan seks notfartøjer og tolv langlinefartøjer drive fiskeri i Mikronesiens
farvande i en treårig periode, der indledes, når godkendelsesprocedurerne er afsluttet. Hvis
bestandenes tilstand er gunstig, kan antallet af notfartøjer øges i løbet af det andet år.
Den finansielle modydelse er fastsat til 559.000 EUR pr. år, men hvis antallet af notfartøjer
øges, forhøjes modydelsen med 65.000 EUR pr. fartøj. For dette beløb kan EU-fartøjerne
fange i alt 8.600 t pr. år; hvis fangsterne overstiger denne grænse, øges betalingen med 65
EUR pr. ton.
PE 365.091v02-00
DA
10/18
RR\603959DA.doc
De samlede vejledende udgifter i forbindelse med aftalen fremgår af følgende tabel
(KOM(2005) 0502, Finansieringsoversigt, s. 46):
I ALT FB, herunder
udg. til menneskelige
ressourcer
I ALT BB, herunder
udg. til menneskelige
ressourcer
A+c+d+e
B+c+d+e
min.
0,636
0,636
0,676
maks
1,754
1,884
1,924
min.
0,636
0,636
0,676
maks
1,754
1,884
1,924
--
--
i mio. EUR
1,948
5,562
--
--
1,948
5,562
Andre aspekter af aftalen er typiske, selv om den er en mellemting mellem den gamle type
fiskeriaftale og den nye type fiskeripartnerskabsaftale. Aftalen omfatter således i lighed med
fiskeripartnerskabsaftalerne et flerårigt sektorprogram til fremme af ansvarligt fiskeri (18 % af
den samlede finansielle modydelse sammenlignet med 30 % i aftalen med Salomonøerne). En
blandet komité skal udforme årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan midlerne skal
anvendes, samt kriterier og procedurer for evaluering af de resultater, der opnås hvert år. Selv
om dette må betragtes som en positiv udvikling, kan man først vurdere, hvor effektiv
ordningen reelt har været, efter at den har været i kraft i et par år. På den anden side
indeholder aftalen ingen specifik eksklusivbestemmelse, der forhindrer fartøjer, som fører
EU-flag, i at drive fiskeri i Mikronesien uden at være omfattet af aftalens vilkår.
Aftalen søger også at tilskynde til oprettelse af blandede selskaber og tilsyneladende
"overførsel af EF-fartøjer til blandede selskaber". Man må spørge sig selv, hvad der menes
hermed, da det ikke længere er muligt at yde støtte til eksport af fartøjer under EU's
strukturfonde - skal partnerskabsaftaler skabe et nyt middel til eksport af EU-fartøjer?
Eftersom EU ikke tidligere har haft officielle økonomiske forbindelser med landet, hvorpå en
efterfølgende evaluering kan baseres, er der kun foretaget en kort forhåndsevaluering. Ifølge
denne evaluering vil EU få en betydelig økonomisk gevinst ved aftalen, en merværdi på op til
1,14 mio. EUR, mens Mikronesien vil få en økonomisk gevinst i størrelsesordenen 895.000
EUR afhængigt af omfanget af EU-fartøjernes fiskeri. Selv om Kommissionen har lovet, at
den fuldstændige evaluering vil være tilgængelig på Generaldirektoratet for Fiskeris website,
var der ikke adgang hertil pr. den 12. januar 2006.
Sluttelig en bemærkning om aftalens miljømæssige virkninger. Det fremgår af
konsekvensanalysen, at man er bekymret over den storøjede tun i området samt over en
række andre arter, der kan fanges som bifangst, bl.a. havpattedyr, skildpadder, havfugle og
navnlig hajer. Notfartøjer fanger store mængder af storøjet ungtun i visse fiskerityper. På det
seneste videnskabelige møde i Fiskerikommissionen for Det Vestlige og Centrale Stillehav
nåede man desuden frem til den konklusion, at den gulfinnede tun sandsynligvis blev
overfisket, selv om bestandens tilstand endnu ikke var problematisk. Af disse grunde må
virkningen af, at EU-fiskerfartøjer også skal deltage i fiskeriet, nøje overvåges, for hvis
bestandene overudnyttes, vil det få klare konsekvenser for de økonomiske og øvrige fordele
ved aftalen.
RR\603959DA.doc
11/18
PE 365.091v02-00
DA
ÆNDRINGSFORSLAG
Budgetudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage
følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Kommissionens forslag1
Ændringsforslag
Ændringsforslag 1
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a
Kommissionen aflægger hvert år rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om
resultaterne af det flerårige sektorprogram
som omhandlet i protokollens artikel 5.
Begrundelse
Med henblik på at evaluere, hvorvidt den finansielle modydelse, som EU betaler, er blevet
korrekt anvendt og rent faktisk fremmer den bæredygtige anvendelse af fiskeressourcerne, bør
Kommissionen hvert år aflægge rapport til Parlamentet.
Ændringsforslag 2
Artikel 2 b (ny)
Artikel 2b
Inden den nuværende protokol udløber, og
før der indledes nye forhandlinger om en
eventuel forlængelse, forelægger
Kommissionen en efterfølgende evaluering
af protokollen for Europa-Parlamentet og
Rådet, herunder en cost-benefit-analyse.
Begrundelse
For at finde ud af, hvilke ændringer der bør foretages ved en eventuel protokolforlængelse, er
der behov for en evaluering af den nuværende protokol, før der indledes nye forhandlinger.
1
EUT C xx af xx, s. xx.
PE 365.091v02-00
DA
12/18
RR\603959DA.doc
PROCEDURE
Titel
Referencer
Rådgivende udvalg
plenarmødet
Udvidet samarbejde – dato for
meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører
Dato for valg
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg
Dato for vedtagelse
sprog)
RR\603959DA.doc
Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale
mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater
om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater
KOM(2005)0502 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS)
PECH
BUDG 15.11.2005
Helga Trüpel
20.9.2004
31.1.2006
31.1.2006
enstemmigt
+:
–:
0:
Laima Liucija Andrikienė, Gérard Deprez, Valdis Dombrovskis,
Bárbara Dührkop Dührkop, James Elles, Salvador Garriga Polledo,
Ingeborg Gräßle, Louis Grech, Nathalie Griesbeck, Catherine GuyQuint, Anne E. Jensen, Sergej Kozlík, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk,
Janusz Lewandowski, Vladimír Maňka, Jan Mulder, Gérard Onesta,
Giovanni Pittella, Wojciech Roszkowski, Antonis Samaras, Esko
Seppänen, Yannick Vaugrenard, Ralf Walter
Bogusław Liberadzki, Hans-Peter Martin
...
13/18
PE 365.091v02-00
DA
15.11.2005
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
til Fiskeriudvalget
Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede
Stater
(KOM(2005)0502 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS))
Rådgivende ordfører: Luisa Morgantini
KORT BEGRUNDELSE
EU's politik for samarbejde og den fælles fiskeripolitik skal være konsekvente,
komplementære og samordnede, således at de i fællesskab bidrager til at reducere
fattigdommen og skabe en bæredygtig udvikling i de pågældende lande.
EU har forpligtet sig til at sikre et bæredygtigt fiskeri, som defineret på topmødet i
Johannesburg, over hele verden ved at bevare eller genopbygge fiskebestandene med henblik
på at producere det maksimale bæredygtige udbytte.
EU har accepteret FAO's "Code of Conduct for responsible fisheries" ("adfærdskodeks for
ansvarligt fiskeri").
EU's tilstedeværelse på fjerntliggende fiskepladser er et legitimt mål, men det må ikke
glemmes, at EF-fiskeriets interesser bør varetages, samtidig med at de nationer, som der
indgås aftaler med, også får tilgodeset deres interesser med hensyn til udvikling.
Den foreliggende aftale skal tage hensyn til Europa-Parlamentets betænkning om en
"integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande" (A5-0303/2003).
Det er faktisk den anden aftale, der er baseret på "partnerskab" og derfor indfører visse
ændringer i den forelagte tekst.
Denne aftale er i tråd med alle lignende aftaler, som er indgået med andre nationer i området
(den centrale del af det vestlige Stillehav), og fremmer således regional udvikling.
Den 13. maj 2004 paraferede Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater
protokollen og fastlagde derved de tekniske og finansielle forhold, under hvilke Fællesskabets
PE 365.091v02-00
DA
14/18
RR\603959DA.doc
fiskerfartøjer kan fiske i Mikronesiens Forenede Staters farvande. Aftalen vil være gældende i
tre år fra den dato, hvor parternes respektive godkendelsesprocedurer afsluttes.
Protokollen giver fiskemulighederne til notfartøjer til tunfiskeri fra Spanien og Frankrig (75
% til Spanien og de resterende 25 % til Frankrig) og til12 langlinefartøjer med flydeline (otte
fra Spanien og fire fra Portugal).
Den finansielle modydelse er sat til 559.000 EUR pr. år. Hvis EU-fartøjernes samlede
tunfangster pr. år i Mikronesiens Forenede Staters farvande overstiger 8.600 t, forhøjes den
samlede årlige finansielle modydelse med 65 EUR pr. t yderligere fanget tun. Det samlede
årlige beløb, som EF skal betale, kan dog ikke overstige det tredobbelte af det nævnte årlige
beløb.
18 % af den finansielle modydelse afsættes til at udforme og gennemføre en sektorpolitik for
fiskeriet i Mikronesiens Forenede Stater for at fremme ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i dets
farvande. I protokollen er der ingen særlig henvisning til udviklingen af aktiviteter for de
lokale befolkningsgrupper, som lever af fiskeri.
Parlamentet høres 17 måneder efter, at aftalen er paraferet.
Høringen af Parlamentet er således tidsmæssigt dårlig planlagt. Parlamentets
Udviklingsudvalg er ikke blevet informeret om det forhandlingsmandat, som Rådet formodes
at have givet Kommissionen, og heller ikke om forhandlingernes forløb. Der er ikke givet
nogen forklaring på årsagen til forsinkelsen af høringsprocessen.
Det er på høje tid, at Parlamentet ændrer den situation, der i øjeblikket gælder for
fiskeriaftaler med tredjelande. Kommissionen og Rådet må nå frem til en fælles aftale på
betingelser, der kan give en høring af Parlamentet mening. Hvis dette ikke sker, bør
Fiskeriudvalget styre Parlamentets reaktion på den nuværende tingenes tilstand ved ikke at
afvise at gøre brug af det ultimative argument, der består i at stemme nej til fiskeriaftaler, som
forelægges under de nuværende betingelser.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage
følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Kommissionens forslag1
Ændringsforslag
Ændringsforslag 1
Betragtning 2 a (ny)
2a) EF's finansielle modydelse bør også
bruges til udvikling for de kystbefolkninger,
som lever af fiskeri, og til oprettelse af små
1
RR\603959DA.doc
15/18
PE 365.091v02-00
DA
lokale fiskekonserves- og
fiskeforarbejdningsvirksomheder.
PE 365.091v02-00
DA
16/18
RR\603959DA.doc
PROCEDURE
Titel
Referencer
Rådgivende udvalg
plenarmødet
mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater
om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater
KOM(2005)0206 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS)
PECH
DEVE
15.11.2005
Udvidet samarbejde – dato for
meddelelse på plenarmødet
Ordfører
Dato for valg
Tidligere ordfører
Behandling i udvalg
Dato for vedtagelse
Luisa Morgantini
24.10.2005
14.11.2005
14.11.2005
+:
22
–:
0
0:
0
Margrete Auken, Alessandro Battilocchio, Marie-Arlette Carlotti,
Thierry Cornillet, Nirj Deva, Fernando Fernández Martín, Michael
Gahler, Filip Andrzej Kaczmarek, Ģirts Valdis Kristovskis, Miguel
Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, Jürgen
Schröder, Feleknas Uca, Anna Záborská.
Marie-Hélène Aubert, Ana Maria Gomes, Manolis Mavrommatis,
Karin Scheele, Zbigniew Zaleski.
Elisa Ferreira, Pier Antonio Panzeri.
sprog)
RR\603959DA.doc
17/18
PE 365.091v02-00
DA
PROCEDURE
Titel
mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om
fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater
Referencer
KOM(2005)0502 − C6-0353/2005 −
2005/0206(CNS)
28.10.2005
PECH
Dato for høring af EP
plenarmødet
Rådgivende udvalg
plenarmødet
15.11.2005
BUDG
15.11.2005
DEVE
15.11.2005
Ingen udtalelse Dato for afgørelse
Udvidet samarbejde
plenarmødet
Nej
Ordfører(e)
Dato for valg
Rosa Miguélez Ramos
16.11.2005
Behandling i udvalg
Dato for vedtagelse
29.11.2005
30.1.2006
23.2.2006
+:
10
0
−:
4
0:
James Hugh Allister, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Iles
Braghetto, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez,
Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Pedro Guerreiro, Heinz
Kindermann, Albert Jan Maat, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon,
Seán Ó Neachtain, Willi Piecyk
Jan Mulder
Dato for indgivelse
Bemærkninger (foreligger kun på et
sprog)
PE 365.091v02-00
DA
Anders Samuelsen
23.2.2006
...
18/18
RR\603959DA.doc
Bilag 4B
PARLAMENTO EUROPEO

2004
2009
FINAL
A6-0035/2006
23.2.2006
*
INFORME
sobre la propuesta de Reglamento del Consejo relativo a la celebración del
Acuerdo de asociación entre la Comunidad Europea y los Estados Federados
de Micronesia sobre la pesca en aguas de los Estados Federados de Micronesia
(COM(2005)0502 - C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS))
Comisión de Pesca
Ponente: Rosa Miguélez Ramos
RR\365091ES.doc
ES
PE 365.091v02-00
ES
PR_CNS_art83am
Explicación de los signos utilizados
*
**I
**II
***
***I
***II
***III
Procedimiento de consulta
Procedimiento de cooperación (primera lectura)
Procedimiento de cooperación (segunda lectura)
Dictamen conforme
mayoría de los miembros que integran el Parlamento salvo en los
casos contemplados en los art. 105, 107, 161 y 300 del Tratado CE
y en el art. 7 del Tratado UE
Procedimiento de codecisión (primera lectura)
Procedimiento de codecisión (segunda lectura)
Procedimiento de codecisión (tercera lectura)
mayoría de los votos emitidos para aprobar el texto conjunto
(El procedimiento indicado se basa en el fundamento jurídico propuesto por
la Comisión.)
Enmiendas a un texto legislativo
En las enmiendas del Parlamento las modificaciones se indican en negrita y
cursiva. La utilización de la cursiva fina constituye una indicación para los
servicios técnicos referente a elementos del texto legislativo para los que se
propone una corrección con miras a la elaboración del texto final (por
ejemplo, elementos claramente erróneos u omitidos en alguna versión
lingüística). Estas propuestas de corrección están supeditadas al acuerdo de
los servicios técnicos interesados.
PE 365.091v02-00
ES
2/20
RR\365091ES.doc
ÍNDICE
Página
PROYECTO DE RESOLUCIÓN LEGISLATIVA DEL PARLAMENTO EUROPEO .......... 5
OPINIÓN DE LA COMISIÓN DE PRESUPUESTOS........................................................... 11
OPINIÓN DE LA COMISIÓN DE DESARROLLO .............................................................. 16
PROCEDIMIENTO ................................................................................................................. 20
RR\365091ES.doc
3/20
PE 365.091v02-00
ES
PE 365.091v02-00
ES
4/20
RR\365091ES.doc
PROYECTO DE RESOLUCIÓN LEGISLATIVA DEL PARLAMENTO EUROPEO
sobre la propuesta de Reglamento del Consejo relativo a la celebración del Acuerdo de
asociación entre la Comunidad Europea y los Estados Federados de Micronesia sobre la
pesca en aguas de los Estados Federados de Micronesia
(COM(2005)0502 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS))
(Procedimiento de consulta)
– Vista la propuesta de Reglamento del Consejo (COM(2005)0502)1,
– Vistos el artículo 37 y el apartado 2 del artículo 300 del Tratado CE,
– Visto el primer párrafo del apartado 3 del artículo 300 del Tratado CE, conforme al cual
ha sido consultado por el Consejo (C6-0353/2005),
– Vistos el artículo 51 y el apartado 7 del artículo 83 de su Reglamento,
– Vistos el informe de la Comisión de Pesca y las opiniones de la Comisión de Presupuestos
y de la Comisión de Desarrollo (A6-0035/2006),
1. Aprueba la propuesta de Reglamento del Consejo en su versión modificada y aprueba la
celebración del acuerdo;
2. Encarga a su Presidente que transmita la posición del Parlamento al Consejo y a la
Comisión, así como a los Gobiernos y Parlamentos de los Estados miembros y de los
Estados Federados de Micronesia.
Texto de la Comisión
Enmiendas del Parlamento
Enmienda 1
Considerando 2 bis (nuevo)
(2 bis) Es importante mejorar la
información facilitada al Parlamento
Europeo. Para ello, la Comisión debe
elaborar un informe anual sobre la
aplicación del Acuerdo.
1
RR\365091ES.doc
5/20
PE 365.091v02-00
ES
Justificación
El objetivo de esta enmienda es hacer hincapié en el hecho de que reviste importancia
facilitar al Parlamento Europeo información adecuada para evaluar el Acuerdo y comprobar
el funcionamiento de los nuevos acuerdos de partenariado.
Enmienda 2
Artículo 2 bis (nuevo)
Artículo 2 bis
En el transcurso del último año de validez
del Protocolo y antes de que se celebre
otro acuerdo de renovación del mismo, la
Comisión presentará al Parlamento
Europeo y al Consejo un informe sobre la
aplicación del Acuerdo.
Justificación
Antes de celebrar cualquier nuevo acuerdo, la Comisión debería solicitar a las autoridades
del Estado con el que emprende negociaciones que le faciliten información; la Comisión
someterá un informe de evaluación general al Parlamento y al Consejo sobre la base de esta
información.
Enmienda 3
Artículo 2 ter (nuevo)
Artículo 2 ter
Sobre la base del informe mencionado en
el artículo 2 bis y previa consulta al
Parlamento Europeo, el Consejo
conferirá, en su caso, a la Comisión, un
mandato de negociación con miras a la
adopción de un nuevo protocolo.
Justificación
El Parlamento y el Consejo únicamente estarán en condiciones de cumplir con sus
respectivas obligaciones a la vista del informe de evaluación sobre la aplicación del Acuerdo
PE 365.091v02-00
ES
6/20
RR\365091ES.doc
de Pesca.
Enmienda 4
Artículo 2 quáter (nuevo)
Artículo 2 quáter
La Comisión informará al Parlamento
Europeo y al Consejo del cumplimiento
del programa sectorial plurianual y sus
disposiciones de aplicación a que se
refiere el apartado 2 del artículo 5 del
Protocolo.
Justificación
Las acciones con un objetivo concreto son cada vez más importantes tanto desde el punto de
vista financiero como desde el punto de vista social. Por esta razón debería remitirse al
Parlamento y al Consejo el Programa Sectorial.
RR\365091ES.doc
7/20
PE 365.091v02-00
ES
I.
DESCRIPCIÓN DE LA PROPUESTA
El Pacífico Occidental es una de las zonas atuneras más ricas del mundo y los estudios
científicos demuestran que el estado general de las poblaciones es satisfactorio. Esta región
constituye en los últimos años una de las zonas prioritarias de actuación de la flota atunera de
la Unión. En el Pacífico Sur se han impulsado acuerdos regionales para la mejor gestión
pesquera, entre ellos el Acuerdo de Palau de ordenación de la pesquería con red de cerco.
En la actualidad, ocho países son partes de este Acuerdo; Los Estados federados de
Micronesia, las Islas Marshall, Kiribati, Papúa-Nueva Guinea Islas Salomón,Palau, Nauru y
Tuvalu. En virtud de este Acuerdo de Palau se limita el acceso de buques que operan con
redes de cerco que no son de la región. Los navios de esta modalidad con licencia para operar
se elevan a doscientos cinco.
En esta región del Pacífico Occidental la Unión Europea ha celebrado importantes acuerdos
multilaterales de gestión pesquera. El Consejo en el año 2001 encargó a la Comisión la
negociación de acuerdos de pesca con países de la zona, al objeto de crear una red de
acuerdos para la flota atunera comunitaria semejante a la que existe en el Índico. Fruto de
estas negociaciones en 2003 entró en vigor el Acuerdo con Kiribati, al que ha seguido el
Acuerdo con las Islas Salomón, y existen esperanzas de que próximamente se celebren
negociaciones con Papúa-Nueva Guinea y las Islas Cook
El acceso de los atuneros comunitarios a los caladeros del Pacífico central y occidental se
considera una baza esencial para el desarrollo a largo plazo de la pesca atunera industrial
comunitaria.
Las negociaciones con los Estados Federados de Micronesia (EFM) tuvieron lugar entre
finales de 2003 y comienzos de 2004. El texto del Acuerdo de asociación sobre pesca
CE/EFM fue rubricado en Pohnpei (EFM) el 13 de mayo de 2004. Dicho Acuerdo establece
las condiciones de acceso de los atuneros comunitarios a las aguas de los EFM y un marco
para las contribuciones de la CE destinadas a la ejecución de una política pesquera sostenible
por parte de los EFM
El protocolo del Acuerdo de asociación sobre pesca, que establece las posibilidades de pesca
y la contrapartida financiera, se ha celebrado por un período inicial de tres años. En él se
establece también que la concesión de posibilidades de pesca a los buques comunitarios por
parte de los Estados Federados de Micronesia debe ser compatible con las decisiones de
gestión de ámbito regional adoptadas por las naciones del Pacífico central y occidental en el
contexto del Acuerdo de Palau de ordenación de la pesca con red de cerco en el Pacífico
occidental. El esfuerzo pesquero de la CE en la zona económica exclusiva (ZEE) de los
Estados Federados de Micronesia deberá adecuarse a los resultados de los dictámenes
pertinentes sobre las poblaciones de atún basados en criterios científicos, incluidos los
PE 365.091v02-00
ES
8/20
RR\365091ES.doc
informes científicos anuales de la Secretaría de la Comunidad del Pacífico.
En lo que respecta a las posibilidades de pesca comunitarias, tendrán autorización para faenar
seis cerqueros y doce palangreros de superficie. A partir del segundo año, las posibilidades de
pesca pueden incrementarse a instancia de la Comunidad y en función de las decisiones de
gestión de las Partes del Acuerdo de Palau o de otros órganos pesqueros competentes
regionales. Por el contrario, las posibilidades de pesca podrán reducirse si, sobre la base de
dictámenes científicos, los órganos de gestión y las instituciones competentes lo exigen.
La contrapartida financiera global se fijó en 559 000 euros anuales. A partir del segundo año,
por cada licencia adicional obtenida para cerqueros, la contrapartida financiera podrá
incrementarse hasta 65 000 euros anuales. Los Estados Federados de Micronesia decidieron
dedicar el 18 % de la contrapartida financiera anual a la definición y ejecución de una política
pesquera sectorial con el fin de mejorar la pesca responsable en sus aguas. Dicha contribución
será gestionada en función de los objetivos fijados de mutuo acuerdo entre la CE y los
Estados Federados de Micronesia.
En lo que respecta al seguimiento y control de la actividad pesquera, en el anexo del protocolo
se establece que los buques comunitarios deberán cumplir todas las disposiciones regionales
(incluidas las del sistema de localización de buques por satélite (SLB)) establecidas de
acuerdo con el Organismo de Pesca del Foro para el Pacífico Sur (FFA) y bajo la supervisión
de éste.
Los armadores comunitarios deberán pagar cánones de pesca de 15 000 euros por cada
cerquero y 4 200 euros por cada palangrero. Además, estarán obligados a embarcar al menos a
un marinero de los EFM por buque y colaborar en un programa nacional de observadores.
II.
ANÁLISIS DE LA PROPUESTA
La ponente recomienda la aprobación de la presente propuesta y esperar a que ambas partes
finalicen cuanto antes los procedimientos para su entrada en vigor, aunque no puede dejar de
hacer mención de dos cuestiones que perjudican a los armadores y que en el futuro, cuando
se renueve el acuerdo de pesca, convendría repensar;
Cánones de las licencias de los palangreros: La cifra de 4200 euros es muy elevada y
supone una carga enorme para los armadores. La cuantía para estas licencias debería
reconducirse a los baremos de otros Acuerdos como los de Islas Salomón e Islas Seychelles,
que prevén cantidades alrededor de 3000 euros
Embarque de marineros: En muchos casos, el embarque no se produce porque los
trabajadores del tercer país no se consideran aptos para las tareas que tienen que desarrollar o
porque no están dispuestos a estar embarcados. En estos casos, "el embarque" se traduce en
un aumento de coste de operación para el armador, sin ninguna conexión real con la
formación de marineros locales. Esta situación hay que cortarla. Si hay marineros aptos y
disponibles del país tercero se embarcan, en caso contrario, el armador no tiene porque pagar
marineros de "papel".
RR\365091ES.doc
9/20
PE 365.091v02-00
ES
Por último, la Comisión de Pesca insta a la Comisión europea a emprender cuanto antes los
trabajos para alcanzar un acuerdo de tipo regional, máxime teniendo en cuenta que, en el
marco de las negociaciones, el Foro para el Pacífico Sur, que incluye a los principales países
de la zona, ha expresado interés por formalizar un acuerdo de carácter regional con la UE.
PE 365.091v02-00
ES
10/20
RR\365091ES.doc
1.2.2006
OPINIÓN DE LA COMISIÓN DE PRESUPUESTOS
para la Comisión de Pesca
asociación entre la Comunidad Europea y los Estados Federados de Micronesia sobre la pesca
en aguas de los Estados Federados de Micronesia
(COM(2005)0502 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS))
Ponente de opinión: Helga Trüpel
BREVE JUSTIFICACIÓN
La UE ha negociado un total de tres acuerdos de pesca con los Estados insulares del Pacífico
occidental: Kiribati (actualmente en vigor), los Estados Federados de Micronesia (objeto de la
presente opinión) y las Islas Salomón (en curso de aprobación por la UE). Los dos últimos son
nuevos acuerdos "de asociación", mientras que el acuerdo con Kiribati es un acuerdo de pesca
clásico.
El acuerdo con Micronesia es de nuevo tipo, con una duración de nueve años (en comparación
con los tres años del relativo a las Islas Salomón). Sin embargo, el Protocolo es muy similar al
de las Islas Salomón.
El acuerdo permite faenar en las aguas de Micronesia a seis cerqueros y doce palangreros de
superficie durante un período de tres años, a partir de la conclusión de los trámites necesarios.
Si el estado de las reservas es favorable, podrá aumentar el número de cerqueros durante el
segundo año.
La contrapartida financiera global se ha fijado en 559 000 euros anuales pero, si aumenta el
número de cerqueros, la contrapartida financiera se incrementará en 65 000 euros por buque.
Por ese importe, los buques de la UE pueden capturar un total de 8 600 toneladas anuales; si
las capturas superan esta cantidad, entonces los pagos se incrementán en 65 euros por
tonelada.
El coste financiero indicativo total de la intervención (COM(2005) 0502), Ficha financiera
legislativa, p.46, se resume en el cuadro siguiente:
RR\365091ES.doc
11/20
PE 365.091v02-00
ES
CC totales incluido
coste de recursos
humanos
CP totales incluido
coste de recursos
humanos
A+c+d+e
B+c+d+e
Min.
0,636
0,636
0,676
Max.
1,754
1,884
1,924
Min.
0,636
0,636
0,676
Max.
1,754
1,884
1,924
--
--
En millones de euros
1,948
-5,562
--
1,948
5,562
Los otros aspectos del acuerdo son típicos, aunque está a medio camino entre el viejo tipo de
acuerdos de pesca y el nuevo tipo de acuerdos de asociación sobre pesca. Por ejemplo, adopta
el enfoque de un programa sectorial plurianual para fomentar la pesca responsable (18 % de la
contrapartida financiera total en comparación con el 30 % del acuerdo con las Islas Salomón),
como ocurre con los acuerdos de asociación sobre pesca. Un comité conjunto elaborará
orientaciones anuales y plurianuales para la utilización de los fondos, así como criterios y
procedimientos para evaluar anualmente los resultados obtenidos. Aunque todo ello parece un
enfoque positivo, su eficacia sólo podrá evaluarse tras unos cuantos años de aplicación. Por
otro lado, no existe ninguna cláusula específica de exclusividad para evitar que buques con
pabellón de la UE operen en Micronesia al margen de los términos del acuerdo.
El acuerdo también quiere favorecer la creación de proyectos conjuntos y, al parecer, también
la transferencia de buques comunitarios a empresas conjuntas. Dado que ya no es posible
subvencionar la exportación de buques en el marco de los Fondos Estructurales de la UE,
surge la cuestión: ¿son los acuerdos de asociación otro medio para la exportación de buques
de la UE?
Dado que no tenemos la experiencia de una implicación oficial de la UE en este país, que
pudiera servir de base para una evaluación ex post, sólo puede hacerse una breve evaluación
ex ante. Con arreglo a esta última, la UE debería obtener unos beneficios financieros
importantes, con un valor añadido de hasta 1,14 millones de euros, mientras que las Islas
Salomón obtendrían unos beneficios de 895 000 euros, dependiendo de la cantidad de la pesca
obtenida por la UE. Aunque la Comisión prometió publicar en el sitio web de la DG de Pesca
la evaluación global, a 12 de enero de 2006 no lo había hecho todavía.
Finalmente, unas pocas palabras sobre el impacto medioambiental del acuerdo. La evaluación
de impacto muestra preocupación por la pesca de patudo en la zona, así como por el número
de otras especies que pueden quedar atrapadas, incluyendo mamíferos marinos, tortugas, aves
marinas y, especialmente, tiburones. Los cerqueros tienden a atrapar determinadas cantidades
de patudos inmaduros en ciertos tipos de operaciones pesqueras. Además, en la última reunión
científica de la Comisión de Pesca del Pacífico Central y Occidental, de agosto de 2005, se
concluyó que probablemente se está pescando el rabil excesivamente, aunque el estado de las
existencias todavía no es problemático. Por estas razones, es necesario controlar con cuidado
el impacto de la adición de buques pesqueros de la UE, porque en caso de que las existencias
estén siendo explotadas con exceso, ello tendrá consecuencias obvias para los beneficios,
financieros u otros, del acuerdo.
PE 365.091v02-00
ES
12/20
RR\365091ES.doc
ENMIENDAS
La Comisión de Presupuestos pide a la Comisión de Pesca, competente para el fondo, que
incorpore en su informe las siguientes enmiendas:
Texto de la Comisión1
Enmienda 1
Artículo 2 bis (nuevo)
Artículo 2 bis
La Comisión informará anualmente al
Parlamento Europeo y al Consejo sobre los
resultados del Programa Sectorial
Plurianual a que se refiere el artículo 5 del
Protocolo.
Justificación
Con el fin de evaluar si la compensación que abona la UE está debidamente justificada y
fomenta realmente el uso sostenible de los recursos pesqueros, la Comisión debe informar
anualmente al Parlamento.
Enmienda 2
Artículo 2 ter (nuevo)
Artículo 2 ter
Antes de que expire el Protocolo y de que
comiencen nuevas negociaciones para su
posible renovación, la Comisión presentará
al Parlamento Europeo y al Consejo una
evaluación ex post del Protocolo,
incluyendo un análisis coste/beneficio.
Justificación
Es necesario evaluar el presente Protocolo antes del inicio de nuevas negociaciones para
1
DO C ## de ##, p. ##.
RR\365091ES.doc
13/20
PE 365.091v02-00
ES
conocer qué cambios deban hacerse ante una posible renovación del mismo.
PE 365.091v02-00
ES
14/20
RR\365091ES.doc
PROCEDIMIENTO
Título
Referencias
Opinión emitida por
Cooperación reforzada − fecha del
anuncio en el Pleno
Ponente de opinión
Ponente de opinión sustituido
Examen en comisión
Miembros presentes en la votación final
final
Observaciones (datos disponibles en una
sola lengua)
RR\365091ES.doc
Propuesta de Reglamento del Consejo relativo a la celebración del
Acuerdo de asociación entre la Comunidad Europea y los Estados
Federados de Micronesia sobre la pesca en aguas de los Estados
Federados de Micronesia
(COM(2005)0502 – C6 0353/2005 – 2005/0206(CNS)
PECH
BUDG
15.11.2005
No
Helga Trüpel
20.9.2004
31.1.2006
31.1.2006
unanimidad
+:
−:
0:
Laima Liucija Andrikienė, Gérard Deprez, Valdis Dombrovskis,
Bárbara Dührkop Dührkop, James Elles, Salvador Garriga Polledo,
Ingeborg Gräßle, Louis Grech, Nathalie Griesbeck, Catherine GuyQuint, Anne E. Jensen, Sergej Kozlík, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk,
Janusz Lewandowski, Vladimír Maňka, Jan Mulder, Gérard Onesta,
Giovanni Pittella, Wojciech Roszkowski, Antonis Samaras, Esko
Seppänen, Yannick Vaugrenard, Ralf Walter
Bogusław Liberadzki, Hans-Peter Martin
…
15/20
PE 365.091v02-00
ES
15.11.2005
OPINIÓN DE LA COMISIÓN DE DESARROLLO
para la Comisión de Pesca
asociación entre la Comunidad Europea y los Estados Federados de Micronesia sobre la pesca
en aguas de los Estados Federados de Micronesia
(COM(2005)0502 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS))
Ponente de opinión: Luisa Morgantini
BREVE JUSTIFICACIÓN
La política de cooperación al desarrollo y la política pesquera común (PPC) de la Unión
deben ser coherentes y complementarias, estar coordinadas y contribuir de manera conjunta a
la reducción de la pobreza en los países interesados y al desarrollo sostenible.
La UE se ha comprometido a garantizar el carácter sostenible de la pesca a nivel mundial,
definido en la Cumbre de Johannesburgo, mediante el manteniendo o el restablecimiento de
las poblaciones de peces a niveles que puedan producir el máximo rendimiento sostenible.
La UE ha aceptado el Código de conducta para la pesca responsable de la FAO.
La presencia de la UE en caladeros lejanos es un objetivo legítimo y no debe olvidarse que el
interés del sector pesquero de la Unión debería protegerse a la vez que el interés por el
desarrollo de las naciones con las que se suscriben acuerdos.
El presente Acuerdo debe respetar el informe del PE sobre la Comunicación de la Comisión
sobre el marco integrado para la celebración de acuerdos de asociación pesqueros con terceros
países (A5-0303/2003).
De hecho, es el segundo en adoptar un enfoque de «asociación», por lo que introduce algunos
cambios en el contenido de los textos presentados.
Este Acuerdo va en la misma línea de todos los acuerdos similares suscritos con otras
naciones de la zona (Pacífico central y occidental), con lo que contribuye a promover el
desarrollo regional.
El 13 de mayo de 2004 la Comunidad Europea y los Estados Federados de Micronesia
PE 365.091v02-00
ES
16/20
RR\365091ES.doc
rubricaron el Protocolo por el que se establecen las condiciones técnicas y financieras con
arreglo a las cuales los buques de pesca comunitarios pueden faenar en las aguas de los
Estados Federados de Micronesia. El Acuerdo tendrá una validez de tres años a partir de la
fecha en que se cumplan los trámites de aprobación necesarios.
El Protocolo fija posibilidades de pesca para atuneros cerqueros de España y Francia (se
concede a los buques españoles el 75 % de las posibilidades de pesca existentes y a Francia el
25 % restante) y para 12 palangreros de superficie procedentes de España (8) y Portugal (4).
La contrapartida financiera se establece en 559 000 euros al año. Si la cantidad total de
capturas de atún al año por buques comunitarios en las aguas de los Estados Federados de
Micronesia supera las 8 600 toneladas, la contribución financiera anual se incrementaría en 65
euros por tonelada adicional de atún capturada, aunque nunca podrá exceder al triple de la
cantidad anual mencionada.
El 18 % de la contribución financiera se destinará a definir y aplicar una política pesquera
sectorial en los Estados Federados de Micronesia con vistas a fomentar la pesca responsable y
sostenible en sus aguas. En el Protocolo no se hace ninguna mención especial del desarrollo
de actividades de las poblaciones locales que viven de la pesca.
Se ha consultado al Parlamento 17 meses después de la rúbrica del Acuerdo.
Por este motivo, la consulta del Parlamento se produce a destiempo. No se informó a la
Comisión de Desarrollo del Parlamento sobre el mandato de negociación que se supone que el
Consejo dio a la Comisión ni tampoco se le informó sobre el desarrollo de las negociaciones.
No se ha dado ninguna explicación acerca del retraso en el proceso de consulta.
Es hora de que el Parlamento cambie la situación actual en materia de acuerdos de pesca con
terceros países. La Comisión y el Consejo deben alcanzar un acuerdo común sobre unas
condiciones que permitan dar sentido a la consulta al Parlamento. De no ser así, la Comisión
de Pesca debería instar al Parlamento a reaccionar ante el status quo actual, sin excluir la
posibilidad de rechazar los acuerdos de pesca que se le presenten en las condiciones actuales.
ENMIENDAS
La Comisión de Desarrollo pide a la Comisión de Pesca, competente para el fondo, que
incorpore en su informe las siguientes enmiendas:
Texto de la Comisión1
Enmienda 1
Considerando 2 bis (nuevo)
1
RR\365091ES.doc
17/20
PE 365.091v02-00
ES
(2 bis) La contrapartida financiera de la
UE debería utilizarse asimismo para el
desarrollo de las poblaciones costeras que
viven de la pesca y la creación de pequeñas
industrias locales conserveras y de
transformación de pescado.
PE 365.091v02-00
ES
18/20
RR\365091ES.doc
PROCEDIMIENTO
Título
Referencias
Opinión emitida por
COM(2005)0206 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS)
PECH
DEVE
15.11.2005
No
Cooperación reforzada − fecha del
anuncio en el Pleno
Ponente de opinión
Ponente de opinión sustituido
Examen en comisión
final
Luisa Morgantini
24.10.2005
14.11.2005
14.11.2005
+:
22
–:
0
0:
0
Margrete Auken, Alessandro Battilocchio, Marie-Arlette Carlotti,
Thierry Cornillet, Nirj Deva, Fernando Fernández Martín, Michael
Gahler, Filip Andrzej Kaczmarek, Ģirts Valdis Kristovskis, Miguel
Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, Jürgen
Schröder, Feleknas Uca y Anna Záborská.
Marie-Hélène Aubert, Ana Maria Gomes, Manolis Mavrommatis,
Karin Scheele y Zbigniew Zaleski.
Elisa Ferreira y Pier Antonio Panzeri.
Observaciones (datos disponibles en una
sola lengua)
RR\365091ES.doc
19/20
PE 365.091v02-00
ES
PROCEDIMIENTO
Título
Referencias
COM(2005)0502 − C6-0353/2005 −
2005/0206(CNS)
28.10.2005
PECH
Fecha de la consulta al PE
Comisión competente para el
fondoFecha del anuncio en el
Pleno
15.11.2005
Comisión(es) competente(s) para
emitir opinión
BUDG
15.11.2005
DEVE
15.11.2005
Opinión(es) no emitida(s)
No
Ponente(s)
Rosa Miguélez Ramos
16.11.2005
Examen en comisión
29.11.2005
30.1.2006
23.2.2006
+:
10
0
−:
4
0:
James Hugh Allister, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Iles
Braghetto, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez,
Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Pedro Guerreiro, Heinz
Kindermann, Albert Jan Maat, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon,
Seán Ó Neachtain, Willi Piecyk
Jan Mulder
Miembros presentes en la votación
final
final
Fecha de presentación
Observaciones (datos disponibles en
una sola lengua)
PE 365.091v02-00
ES
Anders Samuelsen
23.2.2006
...
20/20
RR\365091ES.doc
Bilag 5A
EUROPA-PARLAMENTET
2004

2009
Mødedokument
ENDELIG
A6-0166/2005
26.5.2005
BETÆNKNING
om forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om terrorangreb:
forebyggelse, forberedelse og reaktion
(2005/2043(INI))
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Jaime Mayor Oreja
RR\568701DA.doc
DA
PE 357.635v02-00
DA
PR_INI_art114
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING TIL RÅDET........................ 3
BEGRUNDELSE ....................................................................................................................... 9
FORSLAG TIL HENSTILLING B6-0081/2005 ..................................................................... 14
PROCEDURE .......................................................................................................................... 16
PE 357.635v02-00
DA
2/17
RR\568701DA.doc
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING TIL RÅDET
om terrorangreb: forebyggelse, forberedelse og reaktion
(2005/2043(INI))
Europa-Parlamentet,
−
der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Alexander Nuno Alvaro for ALDEGruppen om en fælles EU-indsats med henblik på at forebygge, forberede sig på,
reagere på og imødegå konsekvenserne af terrorangreb af enhver art (B6-0081/2005),
−
der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,
−
der henviser til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, især artikel 29, 30, 31,
32, 34, 39 og 42,
−
der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, især artikel I-43 og III-284,
−
der henviser til de 12 FN-konventioner om terrorbekæmpelse,
−
der henviser til Den Internationale Straffedomstols Rom-statut, som blev vedtaget den
17. juli 1998 af FN's diplomatiske konference af befuldmægtigede,
−
der henviser til den handlingsplan mod terrorisme, der blev vedtaget på Det Europæiske
Råds ekstraordinære møde i Bruxelles den 21. september 2001,
−
der henviser til erklæringerne fra stats- og regeringschefernes uformelle møde i Gent
den 19. oktober 2001,
−
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15.
december 2001,
−
der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at
styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet1,
−
der henviser til Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre
og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne2,
−
der henviser til Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme3,
−
der henviser til Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold4
med henblik på strafferetlig efterforskning i to eller flere medlemsstater,
1
EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.
EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
3
EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3.
4
EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1.
2
RR\568701DA.doc
3/17
PE 357.635v02-00
DA
−
der henviser til Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i
Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller
bevismateriale1,
−
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25. og 26. marts
2004,
−
der henviser til Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrorisme af 25.
marts 2004,
−
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 17. og 18. juni
2004,
−
der henviser til Den Europæiske Unions reviderede handlingsplan/arbejdsplan om
bekæmpelse af terrorisme, vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 17. og 18. juni
2004,
−
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 4. og 5.
november 2004,
−
der henviser til Haag-programmet: Styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den
Europæiske Union2, som blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 4. og 5.
november 2004,
−
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16. og 17.
december 2004,
−
der henviser til Kommissionens meddelelser om forebyggelse og bekæmpelse af
finansiering af terrorisme ved hjælp af foranstaltninger til at forbedre udvekslingen af
oplysninger, at styrke gennemsigtigheden og øge mulighederne for at spore finansielle
transaktioner (KOM(2004)0700), beredskab og konsekvensstyring i bekæmpelsen af
terrorisme (KOM(2004)0701) og beskyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse med
bekæmpelse af terrorisme (KOM(2004)0702),
−
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om visse
foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af terrorisme og andre former for grov
kriminalitet, navnlig med henblik på at fremme informationsudvekslingen
(KOM(2004)0221),
−
der henviser til Rådets rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger
og efterretninger mellem Den Europæiske Unions medlemsstaters retshåndhævende
myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder
terrorhandlinger (10215/04),
−
der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 94,
−
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (A6-0166/2005),
1
2
EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45.
EUT C 53 af 3.3.2005, s.1.
PE 357.635v02-00
DA
4/17
RR\568701DA.doc
A.
der henviser til, at EU's største prioritet med hensyn til at forberede sig og reagere på
terrorangreb er fællesskabsinstitutionernes og medlemsstaternes evne til at forebygge
terrorangreb,
B.
der henviser til, at fra et politisk synspunkt er den største risiko, EU-institutionerne står
over for med hensyn til terrorisme, at de europæiske borgere føler sig forsvarsløse, når
de står over for terrorhandlinger, navnlig på det tidspunkt, hvor et angreb finder sted,
C.
der henviser til, at det med henblik på at imødegå terrorisme ikke er tilstrækkeligt at
opstille en lang, generisk liste over forslag til foranstaltninger,
D.
der henviser til, at bekæmpelse af terrorisme, uanset om det sker som reaktion på
terrorangreb eller ej, altid - som et væsentligt element og identitetsmærke for vore
institutioner - forudsætter respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder, og understreger, at enhver nødret skal være i overensstemmelse med
respekten for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og
databeskyttelseskravene,
E.
der henviser til, at bekæmpelse af terrorisme kræver særlige strategier for hver enkelt
terrororganisation, hvorfor der bør tages højde for disse organisationers sociale struktur
og strategier, når der udtænkes nye metoder til at bekæmpe terrorisme,
F.
der henviser til, at terrororganisationerne altid drager fordel af deres diffuse og
uforudsigelige natur, fordi ingen med sikkerhed kan få kendskab til deres aktiviteters
nøjagtige rækkevidde eller omfanget af den støtte, de modtager, og at det for at kunne
bekæmpe disse organisationer effektivt er vigtigt at forstå dem og den sociale
sammenhæng, der nærer og støtter dem,
G.
der henviser til, at disse organisationers aktivitetter ikke er begrænset af landegrænser
eller specifikke geografiske områder, at disse organisationer ofte opererer i ly af den
manglende gennemsigtighed i stater, der er brudt sammen eller ved at bryde sammen,
og at de er i stand til at forårsage ødelæggende aktioner i flere forskellige lande på
samme tid,
H.
der henviser til, at i forbindelse med en evaluering af de trusler, som Unionen står over
for, er terrorismen i alle dens manifestationer et nyt fænomen, hvis operationelle
struktur, timing og angrebsfrekvens vi endnu har for lidt viden om,
I.
der henviser til, at der ikke er nogen modsætning mellem at vise islam respekt og at
gøre det klart, at fundamentalistiske islamiske gruppers terorisme er den største trussel
mod stabiliteten, som EU-institutionerne vil komme til at stå over for i de kommende år,
der understreger, at det er nødvendigt at sikre, at muslimer ikke udsættes for
forskelsbehandling på grund af deres tro, og der gentager, at der under ingen
omstændigheder må sættes lighedstegn mellem islam og terrorisme,
J.
der henviser til, at resolut støtte til pluralisme, mangfoldighed, menneskerettigheder og
fredelig dialog er et af de bedste midler til at forebygge og imødegå den radikalisering
og skadelige sociale polarisering, som ofte er en del og en konsekvens af terrorisme,
K.
der henviser til, at forebyggelse bør baseres på oplysning, vedvarende offentlig debat
RR\568701DA.doc
5/17
PE 357.635v02-00
DA
om terrortruslen, kollektiv afvisning af terror som politisk strategi og analyse af de
årsager, som nogle bruger som begrundelse for ikke at ville tage afstand fra terrorismen,
og at man skal holde sig for øje, at man altid skal forsøge at undgå at forårsage falsk
alarm og at fortegne truslens sande karakter,
L.
der henviser til, at Europa-Parlamentet er det primære europæiske forum for dialog med
samfundet og mellem de forskellige EU-institutioner, og at det derfor bør kunne få
adgang til oplysninger om terrororganisationer og deres fremgangsmåder samt om
Unionens indsats for at bekæmpe dem,
M.
der henviser til, at risikoens alvor gør forebyggelse nødvendig, således at offentligheden
forstår, at der er gjort alt, hvad der er menneskeligt og politisk muligt for at undgå
terrorangreb, og til at en omfattende og konstant forebyggelsespolitik skal sikre, at der i
tilfælde, hvor et angreb ikke kan undgås, ikke opstår en tillidskrise i forhold til EUinstituionernes politiske projekt som følge af skuffelse over, at de har svigtet,
N.
der henviser til, at EU for at imødegå denne særlige form for terrorisme er nødt til at
definere og iværksætte et europæiske politisk projekt, som let kan identificeres af EUborgerne, og at fremme den interne og eksterne sikkerhed, ikke blot en liste over
generelle foranstaltninger,
O.
der henviser til, at der kun kan komme en politisk reaktion, hvis der er en
forebyggelsespolitik, da reaktionen på europæisk plan ellers blot vil være
uhensigtsmæssig og uorganiseret,
P.
der henviser til, at EU's interne og eksterne sikkerhedspolitik bør være konsekvent og
med dette for øje afspejles i institutionernes virkemåde,
1.
retter følgende henstillinger til Rådet:
A)
Vedrørende forebyggelse:
a)
at omdanne den eksisterende liste over detaljerede og overordnede
terrorbekæmpende initiativer til et omfattende og sammenhængende
europæisk politisk projekt for bekæmpelse af terrorismen og dens årsager,
både i og uden for Unionen
b)
fuldt ud at støtte den nuværende indsats og om nødvendigt og relevant at
skabe nye instrumenter og platforme med henblik på at muliggøre og
fremme diagnosticering og udveksling af informationer mellem politistyrker
og mellem efterretningstjenester om disse terrororganisationer og deres
fremgangsmåder, samtidig med at principperne om beskyttelse af
personoplysninger overholdes
c)
at overvåge den rolle, som de finansielle institutioner spiller i forbindelse
med overførsel af penge, med henblik på at forebygge, at tvivlsomme
finansielle strømme anvendes til at finansiere terrorhandlinger
d)
at udvikle alle nødvendige instrumenter til udveksling af oplysninger
vedrørende mistænkte terrorister og deres organisationer med tredjelande og
PE 357.635v02-00
DA
6/17
RR\568701DA.doc
internationale organisationer, samtidig med at det sikres, at principperne om
privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger overholdes
B)
e)
at skabe et forum for informationsudveksling mellem samtlige europæiske
institutioner på basis af halvårlige møder, som har til formål at fremme
denne udveksling, i dette tilfælde ikke af operationel information, men af
oplysninger om terrororganisationernes strategier og fremgangsmåder og
om Unionens indsats for at bekæmpe disse organisationer
f)
at gennemføre en omfattende forebyggende indsats på baggrund af en dialog
mellem kulturer og religioner med henblik på at fremme kendskabet og den
gensidige forståelse og begrænse eventuelle forsøg på fundamentalistisk
propaganda, der har til formål at rekruttere terrorister,
g)
klart at støtte det pilotprojekt, som er forelagt for Europa-Parlamentet, og
som har til formål at fremme informationsudvekslingen mellem
politistyrkerne under overholdelse af fællesskabsbestemmelserne om
beskyttelse af personoplysninger
h)
at opmuntre til, at Europol og Eurojust i stadig stigende grad specialiseres i
bekæmpelse af denne form for terrorisme, styrke deres rolle i forbindelse
med diagnosticering og aktivering af de europæiske mekanismer for
udveksling af information mellem Unionens og medlemsstaternes
politimyndigheder samt fremme gensidig tillid til de europæiske
informationsudvekslingsmekanismer mellem EU-politimyndigheder og
medlemstaterne
i)
at sikre, at uddannelses- og specialiseringskurserne i Det Europæiske
Politiakademi omfatter alle former for terrorisme, der i så væsentlig grad
berører EU's fremtid
j)
at inddrage repræsentanter for Europa-Parlamentet i de halvårlige møder
mellem ledelserne for SCIFA, CATS, EUROPOL, EUROJUST, EBA,
CPTF og SitCen under de punkter, der omhandler ikke-operationel
information
k)
at fremme EU-bestemmelser, der sikrer maksimal kontrol med omdirigering
og lagring af kemiske prækursorer, der kan anvendes til fremstilling af
sprængstoffer
Vedrørende reaktion:
a)
at fremme protokoller og foranstaltninger til automatisk iværksættelse efter
et angreb
b)
at give den europæiske koordinator for terrorbekæmpelse de nødvendige
ressourcer til at udarbejde og koordinere reaktionen på terrorangreb og
dermed sikre, at den bliver så integreret og effektiv som muligt
reaktionen bør inddrage bevidstgørelse og fremme af social mobilisering i
RR\568701DA.doc
7/17
PE 357.635v02-00
DA
alle EU's medlemsstater og ikke kun der, hvor angrebene har fundet sted.
reaktionen skal ligeledes omfatte den vigtige bistand til ofrene og deres
familier
c)
d)
2.
-
Kommissionens oprettelse af et europæisk kontor for bistand til ofre
for terrorisme, der skal fungere som et reference- og kontaktpunkt på
europæisk plan
-
udarbejdelse af et udkast til FN-konvention om terrorofres rettigheder
-
støtte til Kommissionens initiativ om anvendelse af solidaritetsfonden
i forbindelse med terrorisme og brug af denne som et
erstatningsinstrument
-
konsolidering af pilotprojektet om bistand til ofre for terrorisme ved
oprettelse af en fast budgetpost
-
støtte til harmoniseringen af definitionen af ulovlige trusler mod
terrorofre og straffene herfor
at støtte fællesskabsprogrammer, der beskytter ofre, som udsættes for
terrorangreb.
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Det Europæiske Råd, Rådet og
Kommissionen, til orientering, samt til medlemsstaternes regeringer og nationale
parlamenter, Europarådet, FN og de specialiserede FN-agenturer.
PE 357.635v02-00
DA
at støtte følgende foranstaltninger til fordel for ofre for terrorisme:
8/17
RR\568701DA.doc
BEGRUNDELSE
Forebyggelse
I dag er den største risiko for demokratiet og sameksistensen i Europa den terrorisme, der
udøves af radikale islamiske grupper.
EU-institutionernes forebyggende rolle kan sammenfattes i to prioriterede mål for
forebyggelse af angreb.
Disse prioriterede mål for terrorforebyggelse bør være:
A.
at bestræbe sig på at forebygge angreb ved hjælp af europæiske projekter til forbedring
af informationsstrømmen mellem de forskellige politistyrker og myndigheder;
B.
at sikre, at de europæiske institutioners indsats afspejles i samfundet.
Når et angreb ikke kan forebygges, er det vigtigt, at hele den nødvendige indsats er blevet
gjort og formidlet videre i det pågældende tidsrum, for kun da er det muligt at forebygge, at et
angreb udmønter sig i en generel tillidskrise.
Det er nødvendigt at fortsætte den fornødne politiske indsats og at udvikle og regelmæssigt
offentliggøre de europæiske institutioners diagnose vedrørende denne form for terrorisme,
som bør være genstand for regelmæssige drøftelser i Europa-Parlamentet, når
omstændighederne kræver det.
Som det ser ud for øjeblikket, udarbejder rådsformandskabet hvert halve år et dokument med
en evaluering af terrortruslerne, men dette dokument er fortroligt. Det ville være
hensigtsmæssigt, at Parlamentet i videst muligt omfang blev underrettet om dokumentets
indhold.
Under de nuværende omstændigheder er den største risiko, at følelsen af at være lammet, ikke
at kunne gøre noget, ikke at vide, hvad der skal gøres, spreder sig uden for de europæiske
institutioner, og at disse følelser får overtaget i den europæiske befolkning i forhold til
Unionens institutioner på det tidspunkt, hvor et angreb finder sted.
Dette nye fænomen kan ikke bekæmpes ved blot at opstille en lang liste over foranstaltninger,
hvoraf mange er af overordnet karakter.
Vi skal fastsætte prioriteringer, være klar over, hvad det er for en/nogle organisation(er), vi
står over for, og derefter kommunikere vores viden videre.
Der er brug for en dobbelt kommunikationsindsats: For det første skal vi gentage truslens
alvor, understrege dens fulde betydning, men samtidig undgå hysteri. For det andet skal vi
give folk en idé om, hvad indsatsen går ud på, om det europæiske politiske projekt til
bekæmpelse af terrorisme.
Reaktion er ikke længere nok.
RR\568701DA.doc
9/17
PE 357.635v02-00
DA
De forfærdelige angreb i New York den 11. september 2001 medførte et antal initiativer på
EU-niveau, navnlig den europæiske arrestordre. Efter de tragiske angreb i Madrid den 11.
marts 2004 blev der iværksat en handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme.
I dag forventer man endnu skrappere tiltag af et EU, der skal bevise sin evne til at handle
inden for området forebyggelse.
Nu, hvor de seneste angreb (de tragiske hændelser i Madrid) træder i baggrunden, daler den
politiske dynamik omkring fænomenet mærkbart. Det er en alvorlig fejl.
Den bedste form for forebyggelse er at udarbejde et politisk projekt på europæisk plan, som
indbefatter Rådet, Kommissionen og Parlamentet.
Dette projekt skal udformes som en europæisk platform for udveksling af information og
oplysninger om fænomenet - som er nyt og derfor særdeles diffust og uklart - om de radikale
islamiske gruppers aktiviteter.
Vi ved ikke nok om disse gruppers form og angrebsfrekvens, og derfor er det nu yderst vigtigt
at investere i diagnosticering og information herom.
Opmærksomheden omkring terrortrusler er for dårlig, især i visse medlemsstater, der heldigvis for dem - ikke har været udsat for terrorangreb og konsekvenserne heraf. Vi støtter
derfor FN's Generalsekretær Kofi Annans initiativer om en verdensomspændende
oplysningskampagne om terrorisme. Herhjemme skal EU gå forrest i kampagnen for at øge
opmærksomheden omkring dette alvorlige spørgsmål.
For øjeblikket påhviler forebyggelsen af terrorhandlinger medlemsstaternes sikkerhedsstyrker.
Det vil der ikke blive ændret på i de næste 10 år, men Europol og Eurojust kan ikke desto
mindre spille en afgørende rolle i kampen.
Begge organisationer kan især yde bistand ved at:
A.
underbygge diagnosen af de terrororganisationer, vi står over for;
B.
gennemføre en mere dynamisk informationsudveksling mellem de nationale
politistyrker og medlemsstaternes efterretningstjenester.
Det skal gentages, at jo mere udviklet midlerne til og de europæiske platforme for
informationsudveksling er, jo mere effektive er de.
Det er også af afgørende betydning at fremme alle de foranstaltninger, der letter
informationsudvekslingen mellem EU og USA.
Informationsudvekslingen vil blive stimuleret, hvis vi kan identificere og definere den type
organisationer, vi kæmper imod, for kun på den måde kan hastigheden af den nødvendige
informationsstrøm blive sat i vejret.
Med et nyt fænomen som det, de radikale islamiske grupper ser ud til at være, er den
væsentligste opgave at indhente information om deres struktur og foretage en forebyggende
diagnosticering af deres handlinger. Mere end nogensinde før befinder vi os i
informationstiden.
PE 357.635v02-00
DA
10/17
RR\568701DA.doc
Inden for området forebyggelse skal vi også understrege følgende prioriteringer:
A.
at fremme dialogen om sikkerhedsspørgsmål mellem den offentlige og den private
sektor, herunder repræsentanter for europæiske, nationale og sektorielle
sammenslutninger; at fremme den teknologiske innovation og den private sektors
inddragelse i udarbejdelsen af regler, fremgangsmåder og procedurer til forbedring af
sikkerheden for varer og tjenesteydelser; at udtænke en sikkerhedsplan for Unionens
grundlæggende infrastruktur; alt dette opfordrer til dialog og fælles indsats;
B.
at skærpe kontrollen med våben og sprængstof.
Parlamentet støtter fuldt ud den indsats, Kommissionen på Rådets foranledning gør i
denne forbindelse, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at stille egnede forslag
baseret på behovet for streng kontrol på dette område.
Forberedelse og reaktion
Hvis der skulle komme et angreb, er det vigtigt at iværksætte alle de foranstaltninger, der har
til formål at styrke den europæiske solidaritet.
Et terrorangreb på en medlemsstat skal opfattes som et angreb på hele Unionen, og det skal
det valgte scenarie tage højde for.
I denne forbindelse støtter vi klart Kommissionens forslag om oprettelse af et nyt instrument
for beredskab og hurtig reaktion i tilfælde af en alvorlig krise, herunder et terrorangreb.
Vi ved ikke, hvorfor terrorister beslutter sig for at slå ned på et givent land, men vi kan være
sikre på, at de altid handler efter en divide and rule-strategi.
De vil i alle tilfælde foregive, at et givent land er blevet angrebet på grund af bestemte
politikker, der føres i landet, og dermed give de resterende lande indtryk af, at de ikke er
direkte truet.
Hvis det er tilfældet, bør vores reaktion på et terrorangreb baseres på følgende tre kriterier:
A.
der skal i videst muligt omfang være tale om en fælles, samlet reaktion, hvor Unionens
institutioner går forrest;
B.
den sociale mobilisering skal i videst muligt omfang ske på et fælles, samlet grundlag.
Offentligheden skal opfordres til at reagere i samtlige medlemsstater, ikke blot i den
medlemsstat, der er blevet ramt af tragedien;
C.
ofrene og deres familier skal spille en central rolle, da den primære moralske styrke bag
reaktionen kommer fra dem.
Af alle disse grunde er det af afgørende betydning, at EU giver sig selv en række protokoller
og foranstaltninger, der automatisk skal iværksættes, så det ikke ser ud, som om vi
improviserer vores reaktion på sådanne hændelser.
I lyset af de seneste hændelser i Madrid den 11. marts 2004, i Australien før valget og
videoerne af bin Laden, der dukkede op to dage før det amerikanske præsidentvalg, skal EU
RR\568701DA.doc
11/17
PE 357.635v02-00
DA
og de europæiske lande overveje, hvilken holdning de skal indtage under sådanne
omstændigheder.
EU's institutioner skal nøje overveje, hvordan de bør reagere i en sådan situation.
Vi skal modsige dem, der hævder, at forudgående analyser af mulige initiativer ofte vil
alarmere og måske endda opmuntre til et terrorangreb, med det argument, at den største
sociale panik opstår, hvis vores reaktion er improviseret, og vi skal træffe beslutninger om
vores reaktioner og handlinger undervejs.
Såvel forebyggelse som reaktion fortjener særlig opmærksomhed.
1.
Terrorismens ofre
Vi støtter Kommissionens holdning om, at den 11. marts, som er den europæiske dag for
terrorofre til minde om de 192 ofre for angrebene den 11. marts i Madrid, for fremtiden skal
være en dag med borgerlige og demokratiske drøftelser om frihedsgaranterende midler.
Det europæiske kontor for hjælp til ofre for terrorisme, som Parlamentet opfordrede til i sin
henstilling A6-0010/2004, bør straks oprettes i form af en administrativ enhed i
Kommissionen uden store lokaler eller omfattende personale. Dets rolle ville meget enkelt
være at fungere som informations- og referencepunkt på administrativt plan med henblik på at
underrette ofrene for terrorisme om deres rettigheder og om, hvor de om nødvendigt kan søge
hjælp, og samtidig give dem oplysninger om de sammenslutninger af ofre, der findes i
medlemsstaterne.
Den respekt, vi skylder ofrene, opfordrer til handling fra vores side for at sikre en
harmonisering af definitionerne og straffene for den lovovertrædelse, det er at fremsætte
trusler mod terrorofre.
2.
Medierne
Mediernes reaktion er kritisk, når et angreb finder sted.
Centraliserede regeringsinitiativer er ikke egnede på angrebstidspunktet. Vi kan kun håbe, at
medierne reagerer velovervejet ud fra et solidt demokratisk engagement. Medierne vil
sandsynligvis reagere positivt og utvetydigt, hvis de har udvekslet idéer og deltaget i møder
med politiske ledere om terrorspørgsmålet.
Løsningen er ikke centraliseret regeringshandling eller kontrolforanstaltninger og i hvert fald
ikke en lov, som giver medierne mundkurv på.
Hvis vi skal udarbejde fælles kriterier for mediernes nødvendige, primære reaktionsmåder, er
det vigtigt at afholde møder og seminarer, hvor politikere og journalister kan drøfte
spørgsmålet.
Et europæisk politisk projekt
-
En lang liste over foranstaltninger er ikke et politisk projekt.
-
Et politisk projekt opfordrer til en samlet indsats og fastlæggelse af prioriteringer og
PE 357.635v02-00
DA
12/17
RR\568701DA.doc
retningslinjer.
-
I dag skal et politisk projekt om det nye problem med radikale islamiske grupper især
lægge vægt på information.
-
Det, der er tale om, er diagnosticering, dokumentation og bedre viden.
-
Europa-Parlamentet skal spille en rolle i dette europæiske politiske projekt.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet kan ikke nøjes med blot at udarbejde henstillinger til Rådet og Kommissionen.
Det er den institution, der er tættest på og mest repræsentativt for de europæiske borgere. Dets
medlemmer vælges direkte af borgerne og er forpligtet til at opretholde en særlig tæt kontakt
med dem. Som i alle andre parlamenter er det Europa-Parlamentets opgave at forme den
offentlige mening - i dette tilfælde den europæiske offentlige mening - der er en fælles
mening, som alle de berørte europæiske samfund deler.
Den første opgave er at gøre offentligheden bevidst om truslens alvor.
Det er ikke Parlamentets rolle at vedtage tekniske foranstaltninger om foranstaltninger i
politisfæren, men at koncentrere sig om den rent politiske sfære begyndende med at skabe
opmærksomhed omkring spørgsmålet.
Det er også en af Parlamentets opgaver at udvikle sin egen rolle som et forum for dialog med
samfundet - et mødested for drøftelser om problemet, som ikke kun er forbeholdt
Parlamentets medlemmer. Europa-Parlamentets primære opgave er at sørge for, at det arbejde
og den indsats, både parlamentsmedlemmerne og EU's institutioner gør, afspejler sig i den
offentlige mening.
Parlamentet er det ideelle forum for dialog i følgende sammenhænge:
A.
opmærksomhed omkring Rådets og Kommissionens initiativer;
B.
drøftelser med de berørte sociale aktører og mediernes repræsentanter.
RR\568701DA.doc
13/17
PE 357.635v02-00
DA
21.1.2005
FORSLAG TIL HENSTILLING B6-0081/2005
jf. forretningsordenens artikel 114, stk. 1
af Alexander Nuno Alvaro for ALDE-Gruppen
om en fælles EU-indsats med henblik på at forebygge, forberede sig på, reagere på og
imødegå konsekvenserne af terrorangreb af enhver art
Europa-Parlamentet,
–
der henviser til den erklæring om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget på Det
Europæiske Råds møde den 24. og 25. marts 2004,
–
der henviser til Den Europæiske Unions reviderede handlingsplan om bekæmpelse af
terrorisme, vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 17. og 18. juni 2004,
–
der henviser til foranstaltningerne i Haag-programmet til forebyggelse og bekæmpelse
af terrorisme, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 4. og 5. november
2004 og fulgt op af formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den
16. og 17. december 2004, især konklusionerne vedrørende terrorisme,
–
der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 1,
A.
der henviser til, at de foranstaltninger, der er nævnt i Haag-programmet, og som
vedrører bekæmpelse af terrorisme, bør gennemføres hurtigt til styrkelse af frihed,
sikkerhed og retfærdighed i EU,
B.
der henviser til, at en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terrorangreb med respekt
for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder kræver, at
medlemsstaterne ikke begrænser deres aktiviteter til opretholdelse af deres egen
sikkerhed, men at de også retter dem mod sikkerheden i EU som helhed,
C.
der henviser til, at det i bekæmpelsen af den vedvarende terrortrussel har vist sig, at et af
de afgørende elementer i EU's politik består i at forbedre det loyale samarbejde mellem
EU's institutioner,
D.
der henviser til, at det er vigtigt at benytte sig af lejligheden til at støtte en styrkelse og
udvikling af EU's muligheder for at forebygge, forberede sig på og reagere på
terrorangreb,
1.
henstiller til Rådet at træffe følgende foranstaltninger:
a)
bekæmpelse af terrortruslen gennem et øget samarbejde både internt og
internationalt;
PE 357.635v02-00
DA
14/17
RR\568701DA.doc
2.
b)
gennemførelse hurtigst muligt af de foranstaltninger, der er nævnt i Haagprogrammet, afsnittet "Styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den
Europæiske Union", herunder især dem, der er af betydning for bekæmpelsen af
terrorisme med fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder;
c)
krav om, at medlemsstaterne deler efterretnings- og sikkerhedsoplysninger, ikke
blot for at forberede sig på trusler mod deres egen sikkerhed, men også for i
påkommende tilfælde at beskytte de andre medlemsstaters interne sikkerhed;
d)
vedtagelse hurtigst muligt af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for på
EU-niveau at etablere en sammenhængende og effektiv ramme for at forebygge
terrorangreb af enhver art og imødegå konsekvenser heraf, bl.a. foranstaltninger til
sikring af et aldrig svigtende samarbejde mellem sikkerhedsstyrker og -organer og
eksterne samarbejdstjenester, med henblik på at sikre demokratisk kontrol og
beskyttelse af de grundlæggende rettigheder;
e)
sikring af en passende beskyttelse af og hjælp til ofrene for terrorhandlinger og
deres familier gennem opførelse af de nødvendige bevillinger på EU's årlige
budget;
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Det
Europæiske Råd og Kommissionen.
RR\568701DA.doc
15/17
PE 357.635v02-00
DA
PROCEDURE
Titel
Forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om terrorangreb:
forebyggelse, forberedelse og reaktion
Procedurenummer
Forslag til henstilling, der danner
grundlag for betænkningen
Hjemmel i forretningsordenen
2005/2043(INI)
B6-0081/2005
Dato for meddelelse på plenarmødet
art. 114, stk. 3, og art. 94
LIBE
28.4.2005
Dato for afgørelse om at udarbejde
betænkning
Rådgivende udvalg
25.11.2004
AFET
28.4.2005
Ingen udtalelse
Dato for afgørelse
AFET
0.0.0000
Udvidet samarbejde
Forslag til henstilling, der indgår i
betænkningen
B6-0081/2005
Ordfører(e)
Dato for valg
Jaime Mayor Oreja
25.11.2004
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg
Dato for vedtagelse
Edit Bauer, Mihael Brejc, Giusto Catania, Michael
Cashman,Charlotte Cederschiöld, Carlos Coelho, Fausto Correia,
Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Rosa Díez González,
Antoine Duquesne, Kinga Gál, Lívia Járóka, Magda Kósáné Kovács,
Wolfgang Kreissl-Dörfler, Barbara Kudrycka, Henrik Lax, Edith
Mastenbroek, Jaime Mayor Oreja, Claude Moraes, Martine Roure,
Inger Segelström, Ioannis Varvitsiotis, Stefano Zappalà, Tatjana
Ždanoka
Frederika Brepoels, Gérard Deprez, Ignasi Guardans Cambó, Luis
Francisco Herrero-Tejedor, Carlos José Iturgaiz Angulo, SylviaYvonne Kaufmann, Jeanine Hennis-Plasschaert, Jean Lambert, Mary
Lou McDonald, Antonio Masip Hidalgo, Javier Moreno Sánchez, Bill
Newton Dunn, Cem Özdemir, Siiri Oviir, Marie-Line Reynaud,
Antonio Tajani
María del Pilar Ayuso González, Cristina Gutiérrez-Cortines, María
Esther Herranz García, Antonio López-Istúriz White, Antolín Sánchez
Presedo.
26.5.2005
A6-0166/2005
...
Til stede ved (art. 178, stk. Til stede ved
den endelige afstemning stedfortrædere
Dato for indgivelse – A6
Bemærkninger
PE 357.635v02-00
DA
12.4.2005
28.4.2005
24.5.2005
24.5.2005
41
for:
1
imod:
hverken/eller:
3
16/17
RR\568701DA.doc
FORSLAG TIL HENSTILLING, DER DANNER GRUNDLAG FOR
BETÆNKNINGEN
B6-nummer
Stiller
Titel
B6-0081/2005
Alexander Nuno Alvaro for ALDE-Gruppen
En fælles EU-indsats med henblik på at forebygge, forberede sig på,
reagere på og imødegå konsekvenserne af terrorangreb af enhver art
Rådgivende udvalg
LIBE
AFET
26.1.2005
RR\568701DA.doc
17/17
PE 357.635v02-00
DA
Bilag 5B
PARLAMENTO EUROPEO

2004
2009
FINAL
A6-0166/2005
26.5.2005
INFORME
con una propuesta de recomendación del Parlamento Europeo destinada al
Consejo sobre la prevención, preparación y respuesta a los ataques terroristas
(2005/2043(INI))
Comisión de Libertades Civiles, Justicia y Asuntos de Interior
Ponente: Jaime Mayor Oreja
RR\568701ES.doc
ES
PE 357.635v02-00
ES
PR_INI_art114
ÍNDICE
Página
PROPUESTA DE RECOMENDACIÓN DEL PARLAMENTO EUROPEO
DESTINADA AL CONSEJO .................................................................................................... 3
PROPUESTA DE RECOMENDACIÓN B6-0081/2005 ........................................................ 15
PROCEDIMIENTO ................................................................................................................. 17
PE 357.635v02-00
ES
2/18
RR\568701ES.doc
PROPUESTA DE RECOMENDACIÓN DEL PARLAMENTO EUROPEO
DESTINADA AL CONSEJO
sobre la prevención, preparación y respuesta a los ataques terroristas
(2005/2043(INI))
– Vista la propuesta de recomendación destinada al Consejo presentada por Alexander Nuno
Alvaro en nombre del Grupo ALDE sobre un enfoque integrado a nivel de la UE con
vistas a prevenir los atentados terroristas de todo tipo, prepararse, responder a los mismos
y hacer frente a sus consecuencias (B6-0081/2005),
– Visto el Título V del Tratado UE,
– Visto el Título VI del Tratado UE, y en particular sus artículos 29, 30, 31, 32, 34, 39 y 42,
– Visto el Tratado por el que se establece una Constitución para Europa, y en particular sus
artículos I-43 y III-284,
– Vistas las doce Convenciones de las Naciones Unidas para combatir el Terrorismo,
– Visto el Estatuto de Roma de la Corte Penal Internacional aprobado el 17 de julio de 1998
por la Conferencia Diplomática de Plenipotenciarios de las Naciones Unidas,
– Visto el Plan de Acción para combatir el terrorismo, adoptado por el Consejo Europeo
extraordinario de Bruselas de 21 de septiembre de 2001,
– Vistas las declaraciones de la reunión informal de Jefes de Estado o de Gobierno
celebrada en Gante el 19 de octubre de 2001,
– Vistas las conclusiones del Consejo Europeo de Laeken de 14 y 15 de diciembre de 2001,
– Vista la Decisión del Consejo, de 28 de febrero de 2002, por la que se crea Eurojust para
reforzar la lucha contra las formas graves de delincuencia1,
– Vista la Decisión marco del Consejo, de 13 de junio de 2002, relativa a la orden de
detención europea y a los procedimientos de entrega entre Estados miembros2,
– Vista la Decisión marco del Consejo, de 13 de junio de 2002, sobre la lucha contra el
terrorismo3,
– Vista la Decisión marco del Consejo, de 13 de junio de 2002, relativa a la creación de
equipos conjuntos de investigación, criminal entre dos o más Estados miembros4,
1
DO L 63 de 6.3.2002, p. 1.
DO L 190 de 18.7.2002, p. 1.
3
DO L 164 de 22.6.2002, p. 3.
4
DO L 162 de 20.6.2002, p. 1.
2
RR\568701ES.doc
3/18
PE 357.635v02-00
ES
– Vista la Decisión marco 2003/577/JAI del Consejo, de 22 de julio de 2003, relativa a la
ejecución en la Unión Europea de las resoluciones de embargo preventivo de bienes y de
aseguramiento de pruebas1,
– Vistas las conclusiones del Consejo Europeo de Bruselas de 25 y 26 de marzo de 2004,
– Vista la Declaración del Consejo Europeo de 25 de marzo de 2004 sobre la lucha contra el
terrorismo,
– Vistas las conclusiones del Consejo Europeo de Bruselas de 17 y 18 de junio de 2004,
– Visto el Plan de Acción/Plan de trabajo revisado de la Unión Europea para combatir el
terrorismo adoptado por el Consejo Europeo en su reunión de los días 17 y 18 de junio de
2004,
– Vistas las conclusiones del Consejo Europeo de Bruselas de 4 y 5 de noviembre de 2004,
– Visto el Programa de La Haya: consolidación de la libertad, la seguridad y la justicia en la
Unión Europea 2, adoptado por el Consejo Europeo de Bruselas de 4 y 5 de noviembre de
2004,
– Vistas las conclusiones del Consejo Europeo de Bruselas de 16 y 17 de diciembre de
2004,
–
Vistas las Comunicaciones de la Comisión sobre "La prevención y la lucha contra la
financiación del terrorismo a través de medidas para mejorar el intercambio de
información, aumentar la transparencia y mejorar la trazabilidad de las transacciones
financieras" (COM(2004)0700), "Lucha contra el terrorismo. Preparación y gestión de las
consecuencias (COM(2004)0701), y "Protección de las infraestructuras críticas en la lucha
contra el terrorismo" (COM(2004)0702),
–
Vista la Comunicación de la Comisión al Consejo y al Parlamento Europeo relativa a
determinadas acciones que deben emprenderse en el ámbito de la lucha contra el
terrorismo y otras formas graves de delincuencia, en particular, con el fin de mejorar los
intercambios de información (COM(2004)0221),
–
Visto el proyecto de Decisión marco del Consejo sobre la simplificación del intercambio
de información e inteligencia entre los cuerpos de seguridad de los Estados miembros de
la Unión Europea, en particular en relación con delitos graves, incluidos los actos de
terrorismo (10215/04),
– Vistos el apartado 3 del artículo 114 y el artículo 94 de su Reglamento,
– Visto el informe de la Comisión de Libertades Civiles, Justicia y Asuntos de Interior
(A6-0016/2005),
A. Considerando que la prioridad principal de la Unión Europea respecto a la preparación de
1
2
DO L 196 de 2.8.2003, p. 45.
DO C 53 de 3.3.2005, p. 1.
PE 357.635v02-00
ES
4/18
RR\568701ES.doc
los atentados terroristas y a la respuesta a los mismos reside en la capacidad de las
Instituciones comunitarias y de los Estados miembros para prevenir dichos atentados,
B. Considerando que, desde el punto de vista político, el principal riesgo que corren las
instituciones de la Unión frente al terrorismo es que la ciudadanía europea tenga la
sensación de indefensión ante los actos terroristas, especialmente en el momento en el que
se produce un atentado,
C. Considerando que no es suficiente un listado interminable y genérico de propuestas de
acción para hacer frente al terrorismo,
D. Considerando que la lucha contra el terrorismo, independientemente de que se lleve a
cabo o no como respuesta a ataques terroristas, debe tener en cuenta siempre la protección
de los derechos humanos y la observancia de las libertades fundamentales como elemento
esencial y símbolo de identidad de nuestras Instituciones, subraya que las medidas
legislativas de emergencia deben aplicarse de manera acorde con el respeto de los
derechos humanos, las libertades fundamentales y los criterios relativos a la protección de
datos,
E. Considerando que la lucha contra el terrorismo requiere estrategias específicas frente a
cada una de las organizaciones terroristas, para lo que se debe tener en cuenta su
estructura social y su estrategia a la hora de definir los nuevos instrumentos,
F. Considerando que el carácter difuso e impredecible de las organizaciones terroristas
constituye una ventaja para su desarrollo, puesto que no se sabe a ciencia cierta el ámbito
preciso de sus actividades o el grado de apoyo de que disponen, es esencial, para luchar
contra el terrorismo eficazmente, comprender estas organizaciones y el contexto social
que las fomentan y apoyan,
G. Considerando que la actuación de estas organizaciones no está limitada por fronteras ni se
restringe a regiones geográficas determinadas; que dichas organizaciones se camuflan a
menudo en la falta de transparencia de los Estados desestructurados o en proceso de
desestructuración, y que tienen capacidad para provocar acciones devastadoras en
diferentes países de forma simultánea,
H. Considerando que en una evaluación de amenazas para la Unión, el terrorismo en todas
sus manifestaciones constituye un fenómeno emergente y, por ello, poco conocido en su
estructura operativa, en su sentido del tiempo y cadencia de sus atentados,
I. Considerando que no es contradictorio respetar el Islam y dejar claro que el terrorismo
practicado por grupos fundamentalistas islamistas constituye la amenaza más grave para la
estabilidad de las Instituciones europeas durante los años venideros, subraya la necesidad
de asegurar que los musulmanes no sean objeto de discriminación a causa de su fe, y
corrobora que en ningún caso debe asimilarse el Islam al terrorismo;
J.
Considerando que una posición decidida a favor del pluralismo, la diversidad, los
derechos humanos y el diálogo pacífico constituye la mejor prevención y el remedio más
adecuado contra el radicalismo y la polarización social negativa, que son a menudo un
componente y una consecuencia del fenómeno terrorista,
RR\568701ES.doc
5/18
PE 357.635v02-00
ES
K. Considerando que la prevención debe basarse en información, en un debate político
permanente sobre la amenaza terrorista, en el rechazo colectivo del terrorismo como
estrategia política, en un análisis de las razones invocadas por algunos para justificar su
negativa a rechazar el terrorismo, teniendo en cuenta que es siempre necesario tratar de
evitar toda alarma innecesaria y no engañarse sobre la verdadera naturaleza del
terrorismo;
L. Considerando que el Parlamento es el principal foro europeo de encuentro con la sociedad
y entre las diferentes instituciones de la Unión Europea, y que, por tanto, debería poder
compartir información sobre las organizaciones terroristas y su modus operandi, así como
sobre los esfuerzos de la Unión para combatirlas,
M. Considerando que la prevención exige lograr anticipar la gravedad del riesgo, de modo
que la opinión pública tenga la percepción de que se han realizado todos los esfuerzos,
humana y políticamente posibles, para evitar los atentados, y que la prevención tenaz y
perseverante debe evitar, en el caso de que no se pudiese evitar un atentado, que se sufra
una crisis de confianza en el proyecto político de las Instituciones Europeas, derivada de
la impresión de que no son eficaces,
N. Considerando que, para hacer frente a esta modalidad concreta de terrorismo, la UE
debería definir y aplicar un proyecto político europeo que los ciudadanos europeos puedan
percibir fácilmente y que fomente la seguridad interior y exterior y no sea un mero
catálogo de medidas generales,
O. Considerando que sólo puede hablarse de una respuesta política si hay prevención, ya que
de lo contrario la reacción en el ámbito europeo será siempre insuficiente y desordenada,
P. Considerando que las políticas interiores y exteriores de la UE deberían ser coherentes, y
que dicha coherencia debería reflejarse en el funcionamiento de las Instituciones,
1. Formula las siguientes recomendaciones destinadas al Consejo:
A) Por lo que se refiere a la prevención, pide al Consejo:
a) reconvertir el actual listado de iniciativas exhaustivas y genéricas frente al terrorismo
en un proyecto político europeo global y coherente destinado a luchar contra sus
raíces, tanto en el interior como en el exterior de la Unión,
b) respaldar plenamente los actuales esfuerzos y, si procede y se considera necesario,
crear nuevos instrumentos y plataformas que permitan y fomenten el diagnóstico y el
intercambio de información entre policías y entre servicios de inteligencia respecto a
las organizaciones terroristas y su modus operandi, respetando los principios de la
protección de datos,
c) supervisar el cometido de las entidades financieras en las transferencias de dinero, con
el fin de evitar que flujos financieros sospechosos sean destinados a la financiación de
actividades terroristas,
d) desarrollar todos los instrumentos necesarios para el intercambio de información con
terceros países y con los organismos internacionales sobre las personas sospechosas de
PE 357.635v02-00
ES
6/18
RR\568701ES.doc
terrorismo y las organizaciones a las que pertenecen, preservando el derecho a la
intimidad de las personas y los principios de protección de datos,
e) crear un foro de intercambio de información entre todas las instituciones europeas,
celebrándose reuniones semestrales en las que se vaya dando impulso al intercambio
de información que, en este caso, no se refiera a la información operativa, sino que se
centre en el conocimiento de la estrategia, el modus operandi de estas organizaciones
terroristas y el esfuerzo de la Unión en la lucha contra las mismas,
f) llevar a cabo una acción preventiva de amplio alcance basada en el diálogo entre
culturas y religiones, con el fin de fomentar el conocimiento y la comprensión mutuos
y limitar cualquier tipo de propaganda fundamentalista dirigida al reclutamiento de
terroristas,
g) respaldar expresamente el proyecto piloto presentado en el Parlamento Europeo, con
la finalidad de favorecer el intercambio de información entre cuerpos policiales,
teniendo en cuenta la legislación comunitaria sobre protección de datos,
h) impulsar la especialización creciente de EUROPOL y EUROJUST en la lucha contra
esta modalidad de terrorismo, fortaleciendo su papel en el diagnóstico y en la
activación de los mecanismos europeos para el intercambio de información entre las
autoridades policiales de la Unión y de los Estados miembros, y fomentar la confianza
mutua de las autoridades policiales y de los Estados miembros de la Unión Europea en
los mecanismos para el intercambio de información,
i) orientar la formación y la especialización de la Academia de Policía, CEPOL, hacia
todas las formas de terrorismo, que afecta tan singularmente al futuro de la Unión
Europea,
j) incluir representantes del Parlamento Europeo, para que participen de la información
no operativa , en las reuniones semestrales entre directores de SCIFA, CATS,
Comisarios de EUROPOL, EUROJUST, EBA, CPTF y SitCen,
k) promover una normativa europea que controle, con el máximo de garantías, el desvío
y almacenamiento de precursores químicos que pueden ser utilizados para la
fabricación de explosivos,
B) Por lo que se refiere a la respuesta, pide al Consejo:
a) impulsar los protocolos y las medidas a aplicar de manera automática tras la comisión
de un atentado,
b) dotar a la Oficina del Coordinador Europeo de la Lucha contra el Terrorismo de los
medios necesarios para diseñar y coordinar la respuesta ante un atentado terrorista,
garantizando así que ésta sea lo más unitaria y eficaz posible,
la respuesta habrá de contemplar la sensibilización y la promoción de la movilización
social en todos y cada uno de los países de la Unión, y no sólo en aquel en el que se
haya producido el atentado,
RR\568701ES.doc
7/18
PE 357.635v02-00
ES
asimismo, tendrá en cuenta la atención primordial a las víctimas y sus familias,
c) apoyar las siguientes medidas en relación con las víctimas del terrorismo:
– la creación de una Oficina Europea de Ayuda a Víctimas del Terrorismo en la
Comisión Europea, como punto de referencia y de contacto con las instituciones
europeas,
– la elaboración de un proyecto de Convenio de las Naciones Unidas sobre derechos
de las víctimas del terrorismo,
– apoyar la iniciativa de la Comisión encaminada a posibilitar la aplicación del Fondo
de Solidaridad en el caso de atentados terroristas, y que sirva como instrumento
para la indemnización,
– consolidar el proyecto piloto de ayuda a las víctimas del terrorismo mediante la
creación de una línea presupuestaria permanente,
– apoyar la armonización de la definición del delito de amenazas contra individuos,
incluidas las víctimas del terrorismo, y las penas correspondientes,
d) apoyar programas comunitarios que ofrezcan protección para las víctimas que sean
testigos de actos terroristas.
2.
Encarga a su Presidente que transmita la presente Recomendación al Consejo Europeo, al
Consejo y, para información, a la Comisión, así como a los Gobiernos y Parlamentos
nacionales de los Estados miembros, al Consejo de Europa, a la Organización de las
Naciones Unidas y a sus agencias especializadas.
PE 357.635v02-00
ES
8/18
RR\568701ES.doc
La Prevención:
En la fecha de hoy, el mayor riesgo de la democracia y la convivencia europeas, lo
constituye el fenómeno terrorista impulsado por grupo radicales islamistas.
La función de las Instituciones europeas en esta materia de la prevención puede resumirse en
dos objetivos prioritarios para evitar atentados.
Los objetivos prioritarios de las Instituciones Europeas, en el ámbito de la prevención de este
terrorismo deben ser:
A.- Tratar de evitar los atentados: Un proyecto europeo para dinamizar la información entre
los diferentes cuerpos e instituciones policiales.
B.- Trasladar a la sociedad, el esfuerzo que se está desarrollando por parte de las instituciones
europeas.
Si no se consigue evitar un atentado, es muy importante haber trasladado durante este tiempo,
que estamos realizando todos los esfuerzos necesarios, porque solo así podremos evitar una
crisis generalizada de confianza que produce un atentado.
Es necesario mantener la tensión política necesaria, desarrollando y dando a conocer
periódicamente un diagnostico de las instituciones europeas, sobre este tipo de terrorismo, que
sea regularmente objeto de debate en el Parlamento Europeo, en las instancias que se
consideren oportuno.
Actualmente el documento sobre evaluación de la amenaza terrorista, realizado
semestralmente por la Presidencia del Consejo, tiene carácter confidencial y sería conveniente
que, en el grado que sea posible, sea explicado en el seno del Parlamento Europeo.
El mayor riesgo, en las actuales circunstancias, es que se traslade la sensación de parálisis, de
inacción, de no saber qué hacer por parte de las Instituciones Europeas. Y que este
sentimiento, de los europeos hacia las Instituciones de la Unión este especialmente presente
en el momento en el que pueda producirse un atentado.
Porque no es suficiente con un listado interminable de acciones, muchas de ellas genéricas,
para hacer frente a este fenómeno emergente.
Hay que saber priorizar medidas, concretar la organización u organizaciones a las que nos
enfrentamos, y después saber comunicar nuestro esfuerzo.
Es preciso un doble esfuerzo de comunicación: Por un lado, en la reiteración de la gravedad
de la amenaza, de forma sostenida, alejado de la histeria, pero no exenta de la gravedad
necesaria. Por otro lado, hay que saber visualizar el esfuerzo, el proyecto político europeo,
para contrarrestar este fenómeno terrorista.
Siempre hemos estado en la reacción y hoy, ya no es suficiente.
RR\568701ES.doc
9/18
PE 357.635v02-00
ES
El 11 de septiembre de 2001, el terrible ataque en Nueva York provocó en la Unión Europea,
una serie de iniciativas, de las que se destaca la Orden Europea de detención. y el 11 de
Marzo de 2004, el trágico atentado en Madrid, provocó un plan de acción contra el terrorismo.
Hoy la Unión Europea, a la que cada día que pasa se le va a exigir más, tiene que ser capaz de
actuar en el ámbito de la prevención.
Cada vez que transcurre mas tiempo, desde la fecha del último y trágico atentado de Madrid,
se percibe una perdida creciente de tensión política ante este fenómeno y ello constituye un
grave error.
La mejor prevención, es la visualización de un proyecto político europeo, en el que participen
el Consejo, la Comisión y el Parlamento.
La visualización de una plataforma europea de intercambio de información y conocimientos
de un fenómeno emergente y por ello, especialmente difuso y desconocido, como es el
protagonizado por estos grupos radicales islamistas.
No conocemos suficientemente sus formas y cadencias de actuación. Por ello es fundamental,
en estos momentos, invertir en su diagnostico y en información.
Existe un problema de falta de concienciación sobre la amenaza terrorista especialmente en
algunos Estados miembros de la U.E., que afortunadamente para ellos, no han sufrido sus
consecuencias. Por ello apoyamos las iniciativas del Secretario General de Naciones Unidas,
Kofi Annan de realizar una campaña mundial de concienciación contra el terrorismo. La
Unión Europea debe protagonizar, en su seno, una campaña de concienciación de la gravedad
del problema.
En la actualidad la tarea de evitar la comisión de atentados terroristas corresponde a las
fuerzas de seguridad de los Estados miembros. Esta situación no va a cambiar en la próxima
década. No obstante tanto EUROPOL como EUROJUST, pueden desempeñar un papel
relevante en esta lucha.
Ambas organizaciones, pueden incidir de modo muy especial en:
A.
Profundizar en el diagnóstico de las organizaciones terroristas, a las que nos
enfrentamos.
B.
Dinamizar los intercambios de información entre las policías nacionales, así como
entre las organismos de inteligencia de los Estados miembros, en este ámbito.
Una vez más, resulta esencial que cuanto más concretemos la acción y las plataformas
Europeas de intercambio de información, más eficaces serán.
Igualmente es fundamental dar impulso a todas las medidas que faciliten un mayor
intercambio de información entre la UE y los EEUU.
Para favorecer el intercambio de información, resulta indispensable señalar y delimitar el tipo
PE 357.635v02-00
ES
10/18
RR\568701ES.doc
de organización que se combate, única manera de incentivar este flujo indispensable de
información.
En un fenómeno emergente, como el que previsiblemente vivimos con los grupos radicales
islamistas, la tarea primordial es la conocimiento de su entramado, el diagnostico y la
prevención de sus acciones, en definitiva es más que nunca el momento decisivo de la
información.
En materia de prevención, es relevante, además:
A.
Fomentar el diálogo entre los sectores privado y público en materia de seguridad, con
representantes de asociaciones europeas nacionales y sectoriales. Potenciando las
innovaciones tecnológicas, la participación del sector privado en la elaboración de
normas, prácticas y procedimientos para la mejora de la seguridad de los bienes y
servicios, la utilidad de un plan de seguridad en las infraestructuras básicas de la
Unión, exigen este diálogo y esfuerzo común.
B.
Potenciar un mayor control sobre armas y explosivos.
El Parlamento Europeo apoya decididamente todos los trabajos que en esta materia
impulse la Comisión, a instancias del Consejo e insta a la Comisión y al Consejo, para
que sean presentadas propuestas en ese sentido, bajo el criterio de la máxima
exigencia y control en este apartado.
Preparación y Respuesta:
En el momento de producirse el atentado son muy importantes todas aquellas medidas que
permitan visualizar la solidaridad europea.
Un ataque terrorista contra un País de la Unión debe ser sentido como un ataque contra toda la
Unión y así también ser escenificado.
En este sentido, resulta muy oportuna la propuesta de la Comisión Europea para la creación
de un nuevo instrumento de preparación y respuesta rápida ante situaciones de crisis graves,
incluyendo los ataques terroristas.
Por otra parte, desconocemos los criterios de selección del País en el que los terroristas
deciden actuar, pero tenemos la certeza que siempre utilizarán el instrumento del "divide y
vencerás".
En este sentido, tratarán de que exista siempre la interpretación de que se produce un ataque
en un determinado País en función de lo que éste haya podido hacer, en un momento
determinado, y así conseguir que los demás no se sientan directamente amenazados.
Si ello es así la respuesta a los atentados terroristas debe cumplir las siguientes tres
condiciones.
A.
La respuesta debe ser la más conjunta y unitaria posible, con un especial protagonismo
RR\568701ES.doc
11/18
PE 357.635v02-00
ES
de las Instituciones de la Unión.
B.
La movilización social, debe ser la más conjunta y unitaria posible, produciéndose
convocatorias de respuesta cívica, en todos los países de la Unión y no sólo en el País
donde se haya producido la tragedia.
C.
El protagonismo de las víctimas y de sus familias, debe ser primordial, porque ellos
tienen la principal fortaleza moral en la respuesta.
Por todo ello es fundamental que la Unión Europea se dote de una serie de protocolos y
medidas a aplicar de manera automática, de manera que evitemos la imagen de improvisación
en función de los acontecimientos.
La experiencia de atentados últimos como los de Madrid, el 11 de Marzo de 2004, o el de
Australia antes de las elecciones, o la divulgación de videos de Bin Laden a dos días de las
elecciones presidenciales en Estados Unidos, nos obliga a la Unión y a los Países europeos a
una reflexión respecto a la toma de una posición si esta situación volviera a repetirse.
En el seno de las instituciones de la Unión, debería arbitrarse una reflexión sobre la respuesta,
que en estos casos pudiera darse.
Frente a quienes afirmamos, que el análisis previo de estas posibles iniciativas crea alarma e
incluso que favorecen el ataque terrorista, debemos estar convencidos que la mayor alarma
social se producirá cuando tengamos que improvisar sobre la marcha respuestas y acciones.
Tanto en el ámbito de la prevención como en la respuesta merecen un apartado especial.
1. Víctimas del terrorismo
Como bien dice la Comisión, el 11 de marzo, día europeo de las víctimas del terrorismo en
recuerdo de las 192 víctimas del 11 de marzo de 2004 en Madrid, debe convertirse en el día
del debate cívico y democrático sobre los medios para garantizar la libertad.
Debe constituirse ya la Oficina Europea de Ayuda a Víctimas del Terrorismo que solicitó el
Parlamento Europeo en la recomendación A6-0010/2004. Consistiría en una unidad
administrativa en la Comisión Europea, sin grandes pretensiones en cuanto a instalaciones y
personal, porque simplemente ha de servir de punto de información y de referencia a nivel
administrativo para los que las víctimas del terrorismo tengan conocimiento de sus derechos,
de a dónde pueden acudir si necesitan ayuda y de las asociaciones de víctimas existentes en
los diversos Estados miembros.
Para salvaguardar el respeto debido a las víctimas, se propone la armonización de la
tipificación y penas del delito de amenazas a las víctimas del terrorismo.
2 Medios de comunicación
La respuesta de los medios de comunicación resulta esencial en el momento en que se
produzca un atentado
PE 357.635v02-00
ES
12/18
RR\568701ES.doc
Cuando se produce un atentado, no cabe el dirigismo de los Gobiernos. Sólo cabe esperar la
madurez y las convicciones sólidas y democráticas de los medios de comunicación. Pero, en
la medida en que los responsables de los medios de comunicación hayan participado y
compartido con los responsables políticos reflexiones y encuentros referidos al terrorismo su
respuesta será más inequívoca y positiva.
En definitiva, ni el dirigismo gubernamental, ni el control, ni mucho menos una ley mordaza
constituyen la solución.
Para aunar criterios en la respuesta necesaria y primordial que deben de protagonizar los
medios de comunicación resulta indispensable la organización de encuentros y seminarios en
el que políticos y periodistas intercambien puntos de vista al respecto.
Un proyecto político europeo
-
Un proyecto político no puede ser un exhaustivo listado de medidas a aplicar.
-
Un proyecto político exige una síntesis, un esfuerzo de prioridad, una dirección.
-
Hoy un proyecto político europeo para afrontar las respuestas a los grupos radicales
islamistas, fenómeno emergente, exige poner el acento en la información.
-
Constituye un diagnostico, una evidencia, un mejor conocimiento.
-
El Parlamento Europeo, debe saber encontrar su papel en este proyecto político
europeo.
El Papel del Parlamento Europeo
El Parlamento no puede limitarse a dar recomendaciones al Consejo y a la Comisión Europea.
El Parlamento Europeo es la Institución más próxima y representativa de los europeos. Sus
miembros han sido elegidos directamente por los ciudadanos europeos y ello le obliga a una
especial cercanía con ellos. Como todo Parlamento tiene la obligación de crear opinión
pública, en este caso opinión pública europea, es decir, una opinión común y compartida por
todas las sociedades europeas.
La primera tarea, debe ser la concienciación de la gravedad de esta amenaza.
Su tarea no es tanto la adopción de medidas de carácter técnico y policial, sino que su acción
debe concentrarse en el ámbito estrictamente político, comenzando con la concienciación.
El otro acento, del Parlamento Europeo es su capacidad de constituirse en foro de encuentro
con la sociedad. Un lugar de reunión no sólo para los parlamentarios a la hora de abordar este
fenómeno. El Parlamento Europeo, tiene la principal responsabilidad, de que ser capaz de
trasladar a la opinión pública los trabajos y los esfuerzos, que no solo desarrollan los
RR\568701ES.doc
13/18
PE 357.635v02-00
ES
parlamentarios, sino que desarrollan las instituciones europeas.
Es el foro de encuentro, por excelencia:
A.-
A la hora de dar a conocer las iniciativas del Consejo y de la Comisión.
B.-
A la hora de intercambiar puntos de vista con los sectores sociales interesados y con
los responsables de medios de comunicación.
PE 357.635v02-00
ES
14/18
RR\568701ES.doc
21.1.2005
PROPUESTA DE RECOMENDACIÓN B6-0081/2005
presentada de conformidad con el apartado 1 del artículo 114 del Reglamento
por Alexander Nuno Alvaro, en nombre del Grupo ALDE
sobre un enfoque integrado a nivel de la UE con vistas a prevenir los atentados terroristas de
todo tipo, prepararse, responder a los mismos y hacer frente a sus consecuencias
– Vista la Declaración sobre la lucha contra el terrorismo adoptada durante la reunión del
Consejo Europeo de los días 24 y 25 de marzo de 2004,
– Visto el Plan de Acción revisado contra el terrorismo de la Unión Europea, adoptado en
la reunión del Consejo de los días 17 y 18 de junio de 2004,
– Visto el paquete de medidas para la prevención y la represión del terrorismo previsto por
el Programa de La Haya, adoptado con ocasión de la reunión del Consejo Europeo de los
días 4 y 5 de noviembre de 2004, completado con las Conclusiones de la Presidencia del
Consejo Europeo de los días 16 y 17 de diciembre de 2004, en particular las relativas al
terrorismo,
– Visto el apartado 1 del artículo 114 de su Reglamento,
A. Considerando que deberían ponerse en marcha rápidamente las medidas del Programa de
La Haya que presentan un interés para la lucha contra el terrorismo, con el fin de
consolidar la libertad, la seguridad y la justicia en la UE,
B. Considerando que, para prevenir y combatir eficazmente los atentados terroristas dentro
del respeto de los derechos humanos y las libertades fundamentales, los Estados miembros
no pueden limitar sus actividades al mantenimiento de su propia seguridad, sino que
también deben centrar estas actividades en la seguridad de la UE en su conjunto,
C. Considerando que, para luchar contra la persistente amenaza terrorista, ha quedado
demostrado que uno de los elementos esenciales de la política de la Unión Europea
consiste en mejorar la cooperación leal entre sus instituciones,
D. Considerando que es importante aprovechar la ocasión para alentar el refuerzo y el
desarrollo de las capacidades de la UE en lo referente a la prevención, la preparación y la
capacidad de respuesta en caso de atentados terroristas,
1. Formula las siguientes recomendaciones destinadas al Consejo:
a) que luche contra la amenaza terrorista reforzando la cooperación tanto en el plano
interior como a nivel internacional,
b) que ponga en marcha sin dilación las medidas incluidas en el Programa de La Haya:
RR\568701ES.doc
15/18
PE 357.635v02-00
ES
consolidación de la libertad, la seguridad y la justicia en la Unión Europea, y en
particular las que presentan un interés para la lucha contra el terrorismo, dentro del
pleno respeto de los derechos fundamentales,
c) que exija a los Estados miembros que pongan en común las informaciones de sus
servicios de inteligencia y seguridad, no solo para hacer frente a las amenazas contra
su propia seguridad, sino también, según los casos, para proteger la seguridad interior
de los demás Estados miembros,
d) que adopte a la mayor brevedad todas las medidas legislativas necesarias para
establecer a nivel de la UE un marco coherente y eficaz, tanto para prevenir los
atentados terroristas de todo tipo como para hacer frente a sus consecuencias, incluidas
las medidas para garantizar la cooperación sin brechas de las fuerzas y órganos de
seguridad y la cooperación exterior, y para garantizar el control democrático y la
protección de los derechos fundamentales,
e) que asegure una protección y ayuda adecuada a las víctimas del terrorismo y a sus
familias, asignando los créditos necesarios en los presupuestos anuales de la Unión
Europea;
2. Encarga a su Presidente que transmita la presente Recomendación al Consejo y, para
información, al Consejo Europeo y a la Comisión.
PE 357.635v02-00
ES
16/18
RR\568701ES.doc
PROCEDIMIENTO
Título
Número de procedimiento
Propuesta de recomendación de base
Fundamento reglamentario
Fecha de la decisión de elaborar un
informe
Comisión competente para emitir
opinión
Opinión no emitida
Propuesta de recomendación del Parlamento Europeo destinada al
Consejo sobre la prevención, preparación y respuesta a los ataques
terroristas
2005/2043(INI)
B6-0081/2005
art. 114, apdo. 3, y art. 94
LIBE
28.4.2005
25.11.2004
AFET
28.4.2005
AFET
0.0.0000
Otras propuesta de recomendación
incluida en el informe
Ponente
Ponente(s) sustituido(s)
Examen en comisión
Suplentes presentes en la votación final
Suplentes (art. 178, apdo. 2) presentes
en la votación final
Fecha de presentación – A6
Observaciones
RR\568701ES.doc
B6-0081/2005
Jaime Mayor Oreja
25.11.2004
12.4.2005
28.4.2005
24.5.2005
24.5.2005
41
a favor:
1
en contra:
abstenciones:
3
Edit Bauer, Mihael Brejc, Giusto Catania, Michael
Cashman,Charlotte Cederschiöld, Carlos Coelho, Fausto Correia,
Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Rosa Díez González,
Antoine Duquesne, Kinga Gál, Lívia Járóka, Magda Kósáné Kovács,
Wolfgang Kreissl-Dörfler, Barbara Kudrycka, Henrik Lax, Edith
Mastenbroek, Jaime Mayor Oreja, Claude Moraes, Martine Roure,
Inger Segelström, Ioannis Varvitsiotis, Stefano Zappalà, Tatjana
Ždanoka
Frederika Brepoels, Gérard Deprez, Ignasi Guardans Cambó, Luis
Francisco Herrero-Tejedor, Carlos José Iturgaiz Angulo, SylviaYvonne Kaufmann, Jeanine Hennis-Plasschaert, Jean Lambert, Mary
Lou McDonald, Antonio Masip Hidalgo, Javier Moreno Sánchez, Bill
Newton Dunn, Cem Özdemir, Siiri Oviir, Marie-Line Reynaud,
Antonio Tajani
María del Pilar Ayuso González, Cristina Gutiérrez-Cortines, María
Esther Herranz García, Antonio López-Istúriz White, Antolín Sánchez
Presedo.
26.5.2005
...
17/18
A6-0166/2005
PE 357.635v02-00
ES
PROPUESTA DE RECOMENDACIÓN DE BASE
Número de B6
Autor
Título
Comisión competente para emitir
opinión
PE 357.635v02-00
ES
B6-0081/2005
Alexander Nuno Alvaro, en nombre del Grupo ALDE
Sobre un enfoque integrado a nivel de la UE con vistas a prevenir los
atentados terroristas de todo tipo, prepararse, responder a los mismos y h
frente a sus consecuencias
LIBE
AFET
26.1.2005
18/18
RR\568701ES.doc
Bilag 6A
FORESPØRGSEL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE P-3641/05
af Gerardo Galeote Quecedo (PPE-DE)
til Kommissionen
Om:
Daphne II-programmet - Situationen for mindreårige immigranter i Andalusien
Indvandringen til Europa af mindreårige fra Marokko og Afrika syd for Sahara er en bekymrende
realitet, som i de seneste måneder er vokset i betydeligt omfang. Denne situation - som er særligt
alvorlig i grænseregionen Andalusien - udgør en alvorlig trussel for disse mindreårige, fordi det
stigende antal af ulovlige immigranter medfører, at disse unge for størstedelens vedkommende ender
med at stå på gaden eller opholde sig i modtagelsescentre, hvoraf nogle begynder at nå deres
mætningspunkt.
Det er vigtigt og nødvendigt at erkende de alvorlige virkninger - både umiddelbart og på længere
sigt - som disse forhold har for de mindreårige immigranter, der forlader deres hjem for at få
drømmen om en bedre tilværelse opfyldt.
Ansvaret for at forebygge og afhjælpe denne situation påhviler os alle.
Da de enkelte medlemsstater som anført i Daphne II-programmet ikke i tilstrækkeligt omfang kan
gennemføre formålet med de planlagte foranstaltninger, nemlig at forebygge og bekæmpe enhver
form for vold mod børn, unge og kvinder, og at det bedre kan gennemføres på EU-niveau, hvor
Fællesskabet kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, mener
Kommissionen da, at det inden for rammerne af Daphne II-programmet vil være muligt at udforme
programmer, der bidrager til den generelle målsætning om at give disse mindreårige et højt
beskyttelsesniveau i forhold til den uønskede situation, som de befinder sig i?
QE\582822DA.doc
PE 363.955
Bilag 6B
PREGUNTA ESCRITA P-3641/05
de Gerardo Galeote Quecedo (PPE-DE)
a la Comisión
Asunto:
Programa Daphne II - Situación de los menores inmigrantes en Andalucía
La migración hacia Europa de menores de edad procedentes de Marruecos y del África Subsaharaui
es una preocupante realidad que en los últimos meses está aumentando considerablemente. Esta
situación –de especial gravedad en Andalucía, región fronteriza– constituye una grave amenaza para
estos menores, pues el creciente número de entradas ilegales conlleva que, en su mayoría, estos
jóvenes acaben deambulando por las calles o en centros de acogida, algunos de los cuales empiezan
a estar saturados.
Es importante y necesario reconocer las graves repercusiones, tanto en lo inmediato como a largo
plazo, que esta realidad supone para estos menores inmigrantes que abandonan su hogar
persiguiendo el sueño de una vida mejor.
Prevenir y combatir esta situación es una responsabilidad que nos incumbe a todos.
Dado que, como se recoge en el Programa DAPHNE II, "los objetivos de la acción pretendida, a
saber, prevenir y combatir toda forma de violencia contra niños, jóvenes y mujeres, no pueden ser
alcanzados de manera suficiente por los Estados miembros y, por consiguiente [...] pueden lograrse
mejor en el ámbito comunitario, la Comunidad puede adoptar medidas, de acuerdo con el principio
de subsidiariedad",
¿Considera la Comisión Europea que en el marco del citado programa es posible la articulación de
programas que contribuyan al objetivo general de proporcionar a estos menores un alto nivel de
protección frente a la indeseada situación en la que se encuentran?
QE\582822ES.doc
PE 363.955
Bilag 7A
af José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE)
til Kommissionen
Om:
Ændring af afledningsstedet i vandomledningsprojektet Júcar-Vinalopó
I september 2004 forsøgte den spanske miljøminister Cristina Narbona at blokere
vandomledningsprojektet Júcar-Vinalopó (der samfinansieres af EU med EFRU-midler - afgørelse
C (2003) 5311 af 22.12.2003) med den begrundelse, at visse betingelser, som EU havde opstillet for
at finansiere projektet, ikke opfyldt. Da jeg spurgte Kommissionen (P-2181/04), hvad det var for
betingelser, var svaret (4.11.2004) klart, nemlig at Kommissionen ikke var i besiddelse af
oplysninger, der tydede på, at betingelserne for at yde bistand ikke var blevet opfyldt.
Kommissionen bekræftede (3.3.2005) over for mig, at afvigelsen fra den nationale vandplan (PHN)
styrkede udviklingen af omledningsprojektet Júcar-Vinalapó og tilføjede, at den spanske regering pr.
brev (2.2.2005) havde oplyst, at arbejdet skred planmæssigt frem.
I juni 2005 var 43% af projektet blevet gennemført, men nu har miljøminister Narbona for nylig igen
skabt forvirring ved at foreslå muligheden af at ændre afledningsstedet i Júcar-Vinalopó-projektet
fra Cortes de Pallás til Azud de La Marquesa.
De kompetente regionale myndigheder mener, at en ændring af afledningsstedet vil betyde en
væsentlig ændring af finansieringsplanen for omledningen, som ville gøre det umuligt for brugerne
at deltage i projektet på de aftalte betingelser som følge af en forøgelse af omkostningerne ved
arbejdet. Driftsomkostningerne vil også stige på grund af behovet for at pumpe vandet op fra
havniveau, hvilket vil medføre en tredobling af energiudgifterne. Desuden vil den dårlige
vandkvalitet i Azud de La Marquesa reducere antallet af brugere, fordi forsyningen til byområder
udelukkes, og det vil give større miljømæssige virkninger, fordi strækningen vil blive længere og gå
igennem lokaliteter af fællesskabsbetydning (Marjal de Cullera og Sierra de Corbera).
Kan en ændring af afledningsstedet føre til, at fællesskabsmidlerne til finansiering af JúcarVinalopó-omledningen falder bort? På hvilke betingelser falder midlerne ikke bort, hvis
afledningsstedet i sidste instans ændres? Hvor indgående skal den dokumentation være, som den
spanske regering i givet fald kan forelægge for at søge om finansiering til det nye projekt - som vil
komme til at koste langt over 50 millioner euro - og hvornår skal denne dokumentation senest
forelægges, for at projektet kan indgå i den nuværende støtteramme for de spanske regioner under
mål 1? Er det nødvendigt at udarbejde en anden rapport som den, der blev udarbejdet af Den
Europæiske Investeringsbank (EIB) den 31. juli 2003, og som støtter det nævnte omledningsprojekt?
QE\579211DA.doc
PE 363.063
Bilag 7B
de José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE)
a la Comisión
Asunto:
Cambio de toma de agua del trasvase Júcar-Vinalopó
En septiembre de 2004, la Ministra de Medio Ambiente española, Cristina Narbona, intentó paralizar
el trasvase Júcar-Vinalopó (cofinanciado por la UE mediante fondos FEDER, Decisión C (2003)
5311 de 22.12.2003), argumentando que existían «unas condiciones para la financiación de la obra
impuestas por Europa que ahora no se cumplen». Cuando pregunté a la Comisión (P-2181/04) cuáles
eran estas condiciones la respuesta fue clara: «La Comisión no posee ninguna información que
indique que no se han cumplido las condiciones relativas a la concesión de asistencia» (4.11.2004).
La Comisión me confirmó (3.3.2005) que la derogación del PHN refuerza el desarrollo del trasvase
Júcar-Vinalopó y añadía que el Gobierno español informó por carta a la Comisión (2.2.2005) de que
las obras se estaban desarrollando según lo previsto.
El pasado mes de junio, las obras habían alcanzado un grado de ejecución del 43 %; sin embargo,
recientemente la Ministra Narbona ha vuelto a sembrar la confusión, porque ha planteado la
posibilidad de un cambio de la toma del trasvase Júcar-Vinalopó de Cortes de Pallás a Azud de La
Marquesa.
Las Autoridades regionales competentes consideran que el cambio de la toma supone una alteración
sustancial del esquema financiero del trasvase, que haría inviable la participación de los usuarios en
el proyecto en los términos pactados, debido a un incremento del coste de las obras. También
aumentaría el coste de explotación, por la necesidad de bombear el agua desde el nivel del mar,
triplicándose de esta forma el gasto energético. Por otro lado, la mala calidad del agua en Azud de
La Marquesa reduciría el número de usuarios al excluir el abastecimiento urbano y causaría un
mayor impacto ambiental porque el recorrido sería más largo y atravesaría Lugares de Interés
Comunitario (Marjal de Cullera y Sierra de Corbera).
1.
¿El cambio de la toma de agua podría suponer la pérdida de los fondos comunitarios para el
trasvase Júcar-Vinalopó?
2.
¿En qué condiciones no se perderían esos fondos si finalmente se modifica la toma del
trasvase?
3.
¿Qué grado de definición debería tener la documentación que, en su caso, pueda presentar el
Gobierno español para solicitar financiación para el nuevo proyecto —cuyo coste sería muy
superior a 50 millones de euros—, y cuál sería la fecha límite de presentación de esa
documentación para que pudiera ser incluida en el actual marco de apoyo a las regiones
españolas objetivo 1?
4.
¿Sería necesario realizar otro informe como el que redactó el Banco Europeo de Inversiones
(BEI) el 31 de julio de 2003 y que avala el citado trasvase?
QE\579211ES.doc
PE 363.063
Bilag 8A
FORESPØRGSEL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE E-0605/06
af Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE)
til Kommissionen
Om:
Unionens formandskab
I en vejledning fra Kommissionen til EU-borgerne med titlen "Hvem gør hvad i Unionen", på det
østrigske rådsformandskabs websted og i De Europæiske Fællesskabers Tidende L 293 af 22.
november 2000, s. 26, i bilaget til forretningsordenen for Den Europæiske Unions Miljømærkenævn,
som enhver borger har adgang til via internettet, henvises der til "Unionens formandskab".
Eftersom der i artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab kun henvises til
Rådets formandskab, bedes Kommissionen oplyse følgende:
Hvilken artikel tager disse officielle websteder udgangspunkt i, når de omtaler Unionens
formandskab?
QE\601323DA.doc
PE 369.797
Bilag 8B
PREGUNTA ESCRITA E-0605/06
de Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE)
a la Comisión
Asunto:
Presidencia de la Unión
Tanto en una guía editada por la Comisión Europea dirigida a los ciudadanos europeos, titulada
Who's who in the European Union, como en la web de la Presidencia austriaca del Consejo e incluso
en el Diario Oficial de las Comunidades Europeas L 293/26, de 22 de noviembre de 2000, en el
anexo, en el Reglamento interno del Comité de etiqueta ecológica de la Unión Europea, al alcance
de cualquier ciudadano a través de internet, se hace referencia a la «Presidencia de la Unión
Europea».
Dado que el artículo 203 del Tratado constitutivo de la Comunidad Europea hace referencia
únicamente a la Presidencia del Consejo, ¿podría indicar la Comisión en qué artículos se basan estas
webs oficiales para establecer la existencia de una Presidencia de la Unión Europea?
QE\601323ES.doc
PE 369.797
Bilag 9A
SPØRGSMÅL H-0117/06
til spørgetiden under mødeperioden i marts 2006
af Josu Ortuondo Larrea
til Kommissionen
Om:
Formodet tilfælde af korruption ved domstol i Pazardzhik (Bulgarien)
I november 2004 købte det spanske foretagende Ibermanagement Bulgaria EOOD (IB) maskiner og
andet udstyr fra DGF Dragor EOOD hos Wilfrid Birk, tysk statsborger, helt uden afgifter og
forpligtelser. I maj 2005 påstod Birk, som tilsyneladende havde forfalsket datoer og underskrifter, at
maskinerne var stillet som garanti for en tidligere gæld på 600.000 euro, som DGF Dragor havde til
off-shore foretagendet LODICORT. Derfor blev de maskiner, som IB havde erhvervet på lovlig vis,
beslaglagt. Ifølge IB var der her tale om bestikkelse og korruption. Konklusionen på de
undersøgelser, der er foretaget af den regionale politimyndighed i Pazardzhik, er bl.a., at
dokumenterne vedrørende den tidligere gæld er forfalskede. I dommen 605 af 31. oktober 2005 fra
distriktsdomstolen i Pazardzhik og i afgørelser fra andre dommere foreskrives det, at
beslaglæggelsen skal ophæves. På trods heraf har dommeren Veslin Ljungov fra Pazardzhik
eksekveret beslaglæggelsen uden at give IB meddelelse herom, hvorefter han udpegede en personlig
bekendt af Birk til at overvåge maskinerne og gav dennes medarbejdere tilladelse til at benytte IB's
maskiner og udstyr til eget brug, hvilket peger i retning af bestikkelse og korruption.
Kan Kommissionen på baggrund heraf oplyse, om det vil være muligt at tage spørgsmålet op på de
møder, der afholdes med Bulgariens regering, for at få klarhed over de nærmere omstændigheder,
således at retfærdigheden sker fyldest i overensstemmelse med fællesskabsrettens principper og
bestemmelser?
Indgået: 08.02.2006
es
QH\601453DA.doc
PE 368.388
Bilag 9B
PREGUNTA ORAL H-0117/06
para el turno de preguntas del período parcial de sesiones de marzo de 2006
de conformidad con el artículo 109 del Reglamento
de Josu Ortuondo Larrea
a la Comisión
Asunto:
Posible caso de corrupción en un juzgado de Pazardzhik (Bulgaria)
Ibermanagement Bulgaria EOOD (IB), empresa de capital español, adquirió en noviembre de 2004
maquinaria y equipos de DGF Dragor EOOD, totalmente libre de cargas y obligaciones, al Sr.
Wilfrid Birk, ciudadano alemán. En mayo de 2005, el Sr. Birk, al parecer falsificando fechas y
firmas, adujo que las máquinas garantizaban una deuda previa de 600 000 euros que DGF Dragor
había contraído con la empresa off-shore LODICORT. Por ello se embargó la maquinaria
legalmente adquirida por IB, que denuncia estos hechos como un caso de soborno y corrupción. Las
investigaciones llevadas a cabo por el Departamento Regional de Policía de Pazardzhik, entre otros,
concluyen que los documentos de la deuda previa son falsos. La sentencia 605, de 31 de octubre de
2005, del juzgado de distrito de Pazardzhik ordena la cancelación del embargo, al igual que otras
sentencias de diversos jueces. Sin embargo, el juez ejecutivo Veselin Ljungov de Pazardzhik ha
ejecutado el embargo sin notificación a IB, nombrando como custodio de la maquinaria a un amigo
personal del Sr. Birk y permitiendo que sus socios utilicen la maquinaria y los equipos de IB en su
propio beneficio, pudiendo ser éste un caso de corrupción y soborno.
Por todo ello, pregunto a la Comisión si es posible plantear este caso en las reuniones que viene
manteniendo con el Gobierno de Bulgaria, a fin de que se esclarezcan los hechos y se haga justicia
de acuerdo con los principios y derechos del acervo comunitario.
Presentación: 08.02.2006
es
QH\601453ES.doc
PE 368.388
Bilag 10A
SPØRGSMÅL H-0127/06
til spørgetiden under mødeperioden i marts 2006
af Willy Meyer Pleite
til Kommissionen
Om:
USA's veto mod aftalen mellem det europæiske konsortium CASA-EADS og Venezuela
USA's regering har nedlagt veto mod aftalen mellem den spanske flyfabrikant CASA - medlem af
det europæiske konsortium EADS - og Venezuelas regering om salg af 12 fly til Venezuela med den
begrundelse, at flyene delvis er bygget på grundlag af amerikansk teknologi.
Hvordan stiller Kommissionen sig til, at USA nedlægger veto mod en kontrakt indgået med et
europæisk konsortium?
Indgået: 09.02.2006
es
QH\601740DA.doc
PE 368.398
Bilag 10B
PREGUNTA ORAL H-0127/06
para el turno de preguntas del período parcial de sesiones de marzo de 2006
de conformidad con el artículo 109 del Reglamento
de Willy Meyer Pleite
a la Comisión
Asunto:
Veto de los EE.UU. al contrato de la empresa europea consorciada CASA-EADS con Venezuela
El Gobierno de los Estados Unidos de América ha vetado la venta de 12 aviones de la empresa aeronáutica
española CASA, miembro del consorcio europeo EADS, al Gobierno de Venezuela al incluir estos aparatos
tecnología estadounidense.
¿Qué opinión le merece a la Comisión ese veto de los EE.UU. a un contrato con una empresa europea
consorciada?
Presentación: 09.02.2006
es
QH\601740ES.doc
PE 368.398
Bilag 11A
til Kommissionen
Om:
Det tyske energiselskab E.ON's overtagelsestilbud for det spanske elselskab Endesa det indre marked
Den spanske regering godkendte den 3. februar i år et fjendtlig overtagelsestilbud fra det spanske
energiselskab Gas Natural for elselskabet Endesa, i modstrid med en henstilling fra det spanske
konkurrenceråd (C-94/05). Det tyske energiselskab E.ON har efterfølgende fremsat et "modtilbud"
for Endesa, som ifølge forlydender i pressen i dag ikke er blevet positivt modtaget af den spanske
regeringschef. Industriministeren har bebudet, at han straks vil godkende en pakke af
foranstaltninger til deflatering af elpriserne, som efter hans mening er "kunstigt oppustede". En
besynderlig udtalelse i betragtning af, at det var den selv samme minister, som for kort tid siden
besluttede at hæve gennemsnits- eller referencepriserne for 2006 med 4,48 % i forhold til 2005
(kongelig anordning (RD) nr. 1556/2003 af 23. december). I økonomiske kredse har man fortolket
disse udtalelser som en "advarsel" til det tyske selskab om den pris, det er indstillet på at betale for
Endesa, for at få det til at opgive overtagelsesforsøget.
Mener Kommissionen, at en sådan ændring af elpriserne netop på dette tidspunkt er i
overensstemmelse med principperne om åbning af markederne, liberalisering af energiforsyningen
og afskaffelse af forskelsbehandling på grund af nationalitet, der danner grundlag for det indre
marked?
QE\603831DA.doc
PE 370.662
Bilag 11B
a la Comisión
Asunto:
OPA de E.ON sobre Endesa - Mercado interior
El Gobierno de España aprobó el pasado 3 de febrero la Oferta Pública de Adquisición de Acciones
(OPA) hostil lanzada por Gas Natural sobre Endesa en contra del Informe del Tribunal de Defensa
de la Competencia (C-94/05). Hoy se ha sabido que al Presidente del Gobierno le ha desagrado la
«contraopa» de E.ON sobre Endesa. El Ministro de Industria ha anunciado que tiene previsto
aprobar de forma inmediata un paquete de medidas para deflactar unas tarifas eléctricas que, en su
opinión, están «artificialmente infladas». Curiosa declaración cuando fue él mismo quien decidió
hace muy poco incrementar la tarifa media o de referencia para 2006 en un 4,48 % respecto al año
2005 (RD 1556/2005 de 23 de diciembre). En medios económicos se han interpretado estas
declaraciones como un intento de «alertar» a la empresa alemana sobre el precio que está dispuesto a
pagar por Endesa con el fin de abortar la operación.
¿Cree la Comisión que la revisión de las tarifas eléctricas en este preciso momento es coherente con
los principios de apertura de los mercados, liberalización de la energía y erradicación de las
discriminaciones por razón de nacionalidad que constituyen el fundamento del mercado interior?
QE\603831ES.doc
PE 370.662
Bilag 12A
til Kommissionen
Om:
Det tyske energiselskab E.ON's overtagelsestilbud for det spanske elselskab Endesa beskyttelse af aktionærer
Det tyske selskab E.ON har fremlagt et overtagelsestilbud, hvori det forpligter sig til at betale
Endesas aktionærer 27,50 euro pr. aktie, hvilket er væsentlig bedre end tilbuddet fra Gas Natural,
som lyder på 21,30 euro, heraf 7,34 euro kontant og resten i form af nye aktier i Gas Natural.
Industriministeriet har bebudet en øjeblikkelig sænkning af de elpriser, som blev godkendt for
mindre end to måneder siden. I økonomiske kredse har man fortolket disse udtalelser som et skjult
budskab til det tyske selskab vedrørende den pris, som det er indstillet på at betale aktionærerne.
Mener Kommissionen, at en så åbenlys indblanding fra regeringens side er forenelig med de
principper om økonomisk frihed, retssikkerhed og beskyttelse af aktionærer, som ligger til grund for
handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser? Mener den, at sådanne udtalelser bidrager til at
højne Spaniens kreditværdighed på de internationale finansielle markeder? Tror den, at dette vil
bidrage til at trække flere direkte investeringer til landet?
QE\603875DA.doc
PE 370.676
Bilag 12B
a la Comisión
Asunto:
OPA de E.ON sobre Endesa - Protección de los accionistas
La empresa alemana E.ON ha presentado una Oferta Pública de Adquisición de Acciones (OPA) por
la que se compromete a pagar a los accionistas de Endesa 27,50 euros por título, lo que supone
mejorar considerablemente el precio ofrecido por Gas Natural, esto es, 21,30 euros, de los cuales
7,34 euros en efectivo y el resto en acciones nuevas de la sociedad «opante». Desde el Ministerio de
Industria se ha anunciado una inmediata deflación de las tarifas aprobadas hace menos de dos meses.
En medios económicos se han interpretado estas declaraciones como un mensaje velado a E.ON
sobre el precio que está dispuesto a pagar a los accionistas.
¿Cree la Comisión que una injerencia tan evidente del Gobierno es compatible con los principios de
libertad económica, seguridad jurídica y protección de los accionistas que inspiran el Plan de Acción
de Servicios Financieros? ¿Cree que declaraciones de este tipo contribuyen a mejorar el crédito de
España en los mercados financieros internacionales? ¿Cree que contribuirá a atraer inversiones
directas a este país?
QE\603875ES.doc
PE 370.676
Bilag 13A
af Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE)
til Kommissionen
Om:
Gangbro af illegalt tropisk træ i en naturpark på Balearerne
Regeringen for den autonome region Balearerne har finansieret nogle arbejder til forbedring af
tilgangen til naturparken Parque Natural de S'Albufera, i et vådområde på Mallorca. De arbejder, der
er blevet gennemført, omfatter bl.a. konstruktion af en gangbro på 260 meters længde og 2,5 meters
bredde. Miljøorganisationerne Greenpeace og GOB har dokumenteret, at gangbroen er lavet af
tropisk ipé-træ leveret af brasilianske virksomheder, der er involveret i ulovlig træfældning, falske
skøder og en skovforvaltningsplan, som de brasilianske miljømyndigheder har suspenderet. Disse
organisationer har indgivet en anmeldelse til Miljøkontoret på Balearerne, hvori de dokumenterer, at
det drejer sig om træ, der er blevet fældet uden tilladelse fra det brasilianske forbundsmiljøagentur
(Instituto Brasileiro de Meio Ambiente e Recursos Naturais Renováveis) IBAMA, som er det organ,
der er ansvarligt for at give tilladelse til fældning og transport af træ i Brasilien. Det anvendte træ
stammer fra Madereira São Marcos, en virksomhed, der flere gange har fået bøder af IBAMA for at
fælde træ ulovligt samt for at transportere og forarbejde ulovlig fældet træ.
Både Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet har ved forskellige lejligheder engageret sig i
beskyttelse af tropiske skove og i forbedret udnyttelsespraksis for tropisk træ.
Mener Kommissionen, at anvendelsen af illegalt tropisk træ krænker EU's regler?
Agter Kommissionen at indsamle oplysninger om spørgsmålet?
Agter Kommissionen at træffe nogen foranstaltninger i den anledning?
QE\604652DA.doc
PE 370.751
Bilag 13B
de Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE)
a la Comisión
Asunto:
Pasarela de madera tropical ilegal en un parque natural en las Islas Baleares
El Gobierno autonómico de las Islas Baleares ha financiado unas obras de mejora de los accesos del
Parque Natural de S’Albufera, una zona húmeda en la isla de Mallorca. Entre las actuaciones
llevadas a cabo, se cuenta la construcción de una pasarela de de 260 metros de largo i 2,5 de ancho.
Los grupos ecologistas Greenpeace y GOB han documentado que la pasarela se ha hecho con
madera tropical de ipé procedente de empresas brasileñas implicadas en tala ilegal, falsos títulos de
tierras y un plan de gestión forestal suspendido por las autoridades ambientales brasileñas. Estos
grupos han presentado una denuncia ante la Fiscalía de Medio Ambiente de las Islas Baleares, en la
que documentan que se trata de madera talada sin control del Instituto Brasileiro de Meio Ambiente
e Recursos Naturais Renováveis (IBAMA), órgano responsable de la autorización de tala y
transporte de madera en Brasil. La madera utilizada procede de la Madereira Sao Marcos, una
empresa multada en diversas ocasiones por el IBAMA por extraer, transportar y procesar madera
talada ilegalmente.
Tanto el Parlamento Europeo como la Comisión y el Consejo se han comprometido en diversas
ocasiones con la protección de los bosques tropicales y con la mejora de las prácticas de explotación
de las maderas tropicales.
¿Considera la Comisión que la utilización de maderas tropicales ilegales vulnera la normativa de la
Unión Europea?
¿Tiene previsto recabar información sobre la cuestión?
¿Tiene previsto adoptar alguna medida al respecto?
QE\604652ES.doc
PE 370.751
Bilag 14A
af Bernat Joan i Marí (Verts/ALE)
til Kommissionen
Om:
Konkurrencelovgivning i Rumænien - Rafo-sagen
Olieraffinaderiet Rafo S.A. blev privatiseret i 2001 efter ti år med finansielle vanskeligheder som
følge af en mangelfuld statslig ledelse. Trods privatiseringen gav virksomheden stadig underskud, og
den blev følgelig i 2003 overtaget af Balkan Petroleum Ltd., en filial af et britisk selskab, som
forpligtede sig til gradvis at betale alle Rafo S.A.'s finansielle forpligtelser. Det siger sig selv, at et
sådant tilsagn var en regulær saltvandsindsprøjtning for ledelsen, aktionærerne og arbejdsstyrken.
Med regeringsskiftet i Rumænien i januar 2005 opstod der problemer med virksomhedens fortsatte
drift, fordi den nye regering forlangte, at Rafo S.A. skulle betale moms på de importerede råstoffer.
Raffinaderiets drift blev indstillet i perioden fra april 2005 frem til juni måned samme år, hvor
firmaet Expanet Trading Ltd. gik med til at overtage kontrakten for forarbejdning af fuelolie og
forudbetalte momsen. I juli 2005 havde det nederlandske selskab Calder-A International BV
erhvervet næsten 98 % af aktierne i Rafo og erklærede, at det var planen at foretage en fuldstændig
sanering af raffinaderiets finanser; selskabet gjorde derfor opmærksom på, at det agtede at indlede
øjeblikkelige forhandlinger med den rumænske regering. Denne har til dato ikke villet tale med
repræsentanter for Calder-A International BV.
Lægger den rumænske regering efter Kommissionens opfattelse bevidst hindringer i vejen for driften
af en EU-virksomhed i en stat, som inden for en ikke alt for fjern fremtid vil blive en del af det indre
marked?
Har Kommissionen konstateret nogen form for krænkelse af EU's konkurrenceregler, hvis korrekte
overholdelse samtlige medlemsstater bør være med til at sikre?
QE\613485DA.doc
PE 373.786
Bilag 14B
de Bernat Joan i Marí (Verts/ALE)
a la Comisión
Asunto:
Ley de competencia en Rumanía - Caso Rafo
La compañía refinadora de petróleo Rafo SA fue privatizada en 2001, tras diez años de dificultades
financieras producto de una gestión estatal deficiente. A pesar de la privatización, la empresa
continuó acumulando déficit; por este motivo, en 2003, fue finalmente absorbida por Balkan
Petroleum Ltd, filial de una compañía británica, que se comprometió a hacerse cargo del pago
progresivo de todas las obligaciones financieras contraídas por Rafo SA. Huelga decir que semejante
compromiso supuso un auténtico balón de oxígeno para la dirección de la compañía, el accionariado
y la plantilla de trabajadores.
El problema para la continuidad de esta empresa se reprodujo con el cambio de Gobierno en enero
de 2005, cuando el Gobierno entrante en Rumanía exigió a Rafo SA el pago del IVA
correspondiente a las importaciones de materias primas. La actividad de la refinería fue paralizada
desde abril de 2005 hasta junio del mismo año cuando la empresa Expanet Trading Ltd aceptó
hacerse cargo del contrato de procesamiento de fuel e hizo un adelanto del pago del IVA. En julio de
2005, la holandesa Calder-AInternational BV adquirió casi el 98 % de las acciones de Rafo y
manifestó su intención de sanear por completo las finanzas de la refinera; por ello, anunció sus
intenciones de iniciar negociaciones de inmediato con el Gobierno rumano. El Gobierno de Rumanía
no ha querido recibir hasta la fecha a representantes de Calder-AInternational BV.
Tras estos antecedentes, ¿considera la Comisión Europea que el Gobierno de Rumanía está
deliberadamente obstruyendo la actividad empresarial de una compañía de la UE en un Estado que
no se encuentra lejos de acceder al mercado único?
¿Observa la Comisión Europea alguna vulneración de las reglas europeas de competencia por cuyo
correcto cumplimiento deben velar todos los Estados miembros?
QE\613485ES.doc
PE 373.786
Bilag 15A
af Joan Calabuig Rull (PSE)
til Kommissionen
Om:
Relationerne mellem landbrugsproducenter og store kommercielle distributionskæder
De store distributionskæder, de såkaldte discount- eller hard discount-forretninger, plejer at udsende
tilbudsaviser med bl.a. landbrugsprodukter såsom frugt og grøntsager til meget lave priser - somme
tider endog priser, der ligger under de reelle produktionsomkostninger - for at trække kunder til
deres forretninger og få dem til også at købe andre produkter. Disse store supermarkeder kan vælge
at sælge disse produkter til en pris, som ikke direkte giver dem en fortjeneste på den pågældende
artikel, og måske ligefrem påfører dem et tab, fordi de pågældende fødevarer kun udgør en lille del
af forbrugerens samlede indkøb og tabet vil blive - ofte mere end - udlignet gennem salget af de
øvrige artikler.
Denne praksis er med til at ændre forbrugernes opfattelse af priserne på frugt og grøntsager, fordi
der i perioder med maksimal produktion iværksættes salgsfremmende kampagner med meget lave
købspriser, og enhver forhøjelse af disse priser, når kampagnerne er afsluttet, vil medføre en lavere
omsætning, fordi produkterne i forbrugernes øjne er blevet for dyre.
Dette forhold kan endvidere føre til, at de europæiske producenter reducerer eller opgiver deres
produktion, og dette kan på sin side gøre det nødvendigt at importere frugt og grøntsager fra
tredjelande uden garanti for fødevaresikkerheden og med social dumping til følge. Altsammen
faktorer, som vil være til direkte skade for produkternes kvalitet og dermed for forbrugerne, og det
vil også kunne få miljømæssige konsekvenser, hvis landbrugerne opgiver deres virksomhed.
Hvilke skridt agter Kommissionen at tage på dette område, eftersom et meget koncentreret udbud vil
kunne medføre en dominerende stilling samt skade såvel landbrugerne som forbrugerne?
QE\613486DA.doc
PE 373.785
Bilag 15B
de Joan Calabuig Rull (PSE)
a la Comisión
Asunto:
Relaciones entre productores agrarios y las grandes cadenas de distribución comercial
Las grandes cadenas de distribución, llamadas Discount o Hard Discount, suelen publicar folletos
con ofertas que incluyen productos agrarios, concretamente frutas y hortalizas, con precios muy
bajos —incluso por debajo de los costes reales de producción—, destinados a atraer al cliente al
establecimiento para que compre otro tipo de productos. La gran superficie puede optar por vender
estos productos a un precio que no le reporta un beneficio directo sobre el artículo, incluso llegando
a perder dinero, al ser estos productos de alimentación una pequeña parte de la compra final del
consumidor, y esta pérdida la puede compensar e incrementar con la venta del resto de los artículos.
Con esta práctica se altera la percepción de los consumidores respecto al precio de las frutas y
hortalizas, ya que en el período de máxima producción se realizan las campañas de promoción con
unos precios muy bajos de compra y que, al finalizar estas campañas, cualquier aumento del precio
de estos productos agrícolas supone una disminución en la compra, al convertirse en productos caros
para el consumidor, con el efecto correspondiente en el volumen de la compra de éste.
Además, esta situación puede conllevar que los productores europeos reduzcan o abandonen su
actividad, lo cual supondría tener que importar fruta y hortaliza de países terceros sin garantías de
seguridad alimentaria y con dumping social. Todo ello causaría un perjuicio directo a la calidad de
estos productos para el consumidor, además de un perjuicio medioambiental en el caso de abandono
de su actividad por los agricultores.
Dado que una elevada concentración de la oferta puede comportar una posición de dominio y un
perjuicio tanto para los agricultores como para los consumidores, ¿qué tipo de medidas emprende la
Comisión en esta materia?
QE\613486ES.doc
PE 373.785
Bilag 16A
af Rosa Miguélez Ramos (PSE)
til Kommissionen
Om:
Anlæg af to motorveje på Ibiza (Spanien)
Man er på øen Ibiza (Balearerne) ved at gennemføre et motorvejsprojekt, som er iværksat og
finansieret af Balearernes regionalregering sammen med ørådet for Ibiza og Formentera. Projektet
har mødt stærk modstand i lokalsamfundet, hvor det betragtes som uberettiget, irrationelt og
overdimensioneret. Desuden griber det voldsomt ind i miljøet og landskabet, lader hånt om øens
traditionelle strukturer og andre væsentlige elementer og vil forvolde uoprettelige skader på
økosystemerne i de berørte områder.
Den obligatoriske VVM-undersøgelse er ikke foretaget for dette projekt. Der foreligger kun en
såkaldt "forenklet vurdering". Projektet indvirker direkte på to lokaliteter af fællesskabsbetydning
(LAF), hvoraf en også har status af særligt fuglebeskyttelsesområde: naturreservatet Sa Serra Grossa
og naturparken Ses Salines. I disse områder omfatter projektet omledning af fire vandløb gennem
store betonkanaler, der løber gennem naturparken og leder vandet ud i vådområdet ved Sal Rossa,
der nyder særlig beskyttelse som Ramsarområde. Også udkanten af dette område er berørt, fordi en
del af motorvejsstrækningen er ved at blive anlagt her.
Inden for stødpudezonen i parkens udkant bliver der smidt jord og affald fra motorvejsbyggeriet
uden forudgående sortering eller behandling med henblik på at fylde et marskområde op, hvor der
efter planen skal ligge en golfbane.
Projektet berører også vandressourcerne i det beskyttede område og udgør en alvorlig trussel mod
grundvandet, fordi de udgravninger, som indgår i projektet, vil medføre forurening af vandet.
Har Kommissionen kendskab til dette projekt? Mener den ikke, at det strider mod direktiv 97/11/EF1
om vurdering af projekters indvirkning på miljøet og direktiv 92/43/EØF2 om levesteder?
Hvilke foranstaltninger agter den i sin egenskab af traktaternes vogter at træffe for at sikre
overholdelsen af fællesskabsretten i denne sag?
1
2
EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5.
EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
QE\613528DA.doc
PE 373.796
Bilag 16B
de Rosa Miguélez Ramos (PSE)
a la Comisión
Asunto:
Construcción de dos autovías en Ibiza
En la isla de Ibiza (Baleares, España) se está ejecutando un proyecto de autovías impulsado y
financiado por el Gobierno de las Islas Baleares junto con el Consejo Insular de Ibiza y Formentera,
que está causando un profundo rechazo social, debido a su falta de justificación, a su irracionalidad y
a sus sobredimensionadas proporciones. Es agresivo para el medio ambiente y el paisaje, desvirtúa la
estructura tradicional y los elementos esenciales de la isla, y constituye un verdadero ataque a sus
ecosistemas, que, en las zonas afectadas, serán absolutamente irrecuperables.
El proyecto carece del preceptivo estudio de impacto ambiental y contiene únicamente una
evaluación simplificada. Afecta directamente a dos espacios LIC, uno de ellos declarado también
ZEPA: Área Natural de Especial Interés de Sa Serra Grossa y Parque Reserva Natural de Ses
Salines. En dichos espacios se prevé el desvío de cuatro torrentes mediante canalizaciones de
hormigón de grandes dimensiones que atraviesan el Parque Natural y conducen el agua hasta el
interior de los estanques de la Sal Rossa, dentro del espacio protegido, declarado espacio RAMSAR.
Su zona periférica se ve afectada también debido a la ejecución sobre la misma de uno de los tramos
de autopista.
En el interior de la zona de protección periférica del parque se está procediendo al vertido y
acumulación de tierras y escombros procedentes de las obras, sin clasificación y sin tratamiento, con
la finalidad de rellenar un área de marisma destinada a un proyecto de campo de golf.
El proyecto afecta a la red hidrográfica del área protegida, alterando gravemente el sistema
hidrológico subterráneo e interceptando los acuíferos debido a los desmontes previstos en el
proyecto, con la consiguiente contaminación del agua.
¿Tiene la Comisión conocimiento de este proyecto? ¿No considera la Comisión que se está
vulnerando la Directiva 97/11/CE1 sobre la evaluación de impacto ambiental y la Directiva
92/43/CEE2 sobre los hábitats?
¿Qué medidas piensa tomar la Comisión, en su función de garante de los Tratados, para garantizar el
cumplimiento del Derecho comunitario en este caso?
1
2
DO L 73 de 14.3.1997, p. 5.
DO L 206 de 22.7.1992, p. 7.
QE\613528ES.doc
PE 373.796

000151953-151953

Transcripción

Documentos relacionados

el bono, que vence el 29 de diciembre de 2016, devengará

Fejring af nationaldag 2005 / Fiesta Colombiana para